Gamle mænd
Af Poul-Henning Kamp,
mandag 19. jan 2009 kl. 12:34
Weekenden har været lidt ophedet i debatten her på ing.dk og det fik mig til at sidde og fintænke lidt over mænd og hvordan de bliver gamle.
En af mine venner er uddannet klassisk filolog og tidligere gymnasielærer i engelsk og historie, han har lige kastet sig over et ny og avanceret programmeringssprog (Python) med en nysgerrighed og entusiasme der er til at tabe pusten over.
Ude I datamuseum.dk er flere ærværdige koryfæer nærmest helt pjattede med det anarkiestiske princip i den wiki vi har startet for vores medlemmer, selvom det strider imod den rigoriske stringens de som Ingeniører har stræbt imod hele deres professionelle liv[1].
Jeg håber at have en tilsvarende mental bøjelighed når jeg bliver en gammel mand.
Og det er på vej, det med alderen.
Når jeg spiller Beatles, kalder min datter det for "farmor-musik", men hun indrømmer dog at der er gods i noget af det.
Og forleden blev 1980'erne omtalt som "gamle dage, dengang du var ung."
For en mand i sin bedste alder er den slags et hårdt slag.
Men hun har jo ret tøsen:
Det er faktisk 25 år siden Puk studiet brændte om ørene på Nutidens Unge.
Og det er 41 år siden Kronprins Frederik blev født, "Lille Sommerfugl" blev en landeplage og studenterne røg Rektor Mogens Fog's cigarer.
41 år er lang tid.
Man kan f.eks gå fra at være formand for Studenterrådet til at blive generaldirektør for DR
Og det er mere end rigeligt til at gå fra at slagte en hest i kunstens og den offentlige forargelses navn, til at blive kongelig hofleverandør af gobeliner.
Selv var jeg to år gammel den gang og det første udenfor hus&have jeg selv erindrer, er en rummand på månen, set på at Linnet&Lauersen sort-hvid fjernsyn, mere eller mindre købt til lejligheden, sammen med gulvtæppet til stuen i den gamle brugs i Vedskølle.
Og hvad har alt det så med debatten på ing.dk at gøre ?
Det var nok dette debatindlæg fra Ernst Krogager der startede tankerækken:
Citat:
I almindelighed nærer jeg en sund skepsis over for venstreorienterede, når det gælder politisk betonede emner, Poul-Henning Kamp. Jeg blev teenager i 1968, så jeg har lidt at have min skepsis i …
Af indlysende årsager følte jeg mig ikke ramt.
Det nærmeste jeg har været begivenhederne i 1968 er en dansklærer i gymnasiet der "havde været med ved Verdensbanken"
De politiske tanker jeg har gjort mig, startede først "i gamle dage", det vil sige 1980erne og der var i meget højre/venstre-orientering i dem, jeg fandt begge fløje lige snævertsynede og ligegyldige[2] og det gør jeg stadig.
Et gennemgående kontrapunktisk tema i den offentlige debat i USA, er at Obama er den første president der kan kalde ungdomsoprøret og vietnamkrigen for "gamle dage" og det får selv forhærdede kæmper som Clinton og Kennedy siger at de glæder sig egentlig også til at komme videre.
Det gør jeg også.
Men husk den regelmæssige hjernegymnastik: Prøv at skifte mening mindst en gang hver dag, ellers ender også I med at se 2009 igennem et støvet og misfarvet prisme fra 1968.
phk[1] Hvis I vil vide hvem jeg taler om, må I komme til mødet på torsdag.
[2] Faktisk fik jeg en skideballe af rektor, fordi jeg havde svinget det til anledningen oprettede Teknokratisk Enhedsfront's blå fane, den fredag da DGS' årsmøde skulle løbe af stablen på Slagelse Gymnasium og HF Kursus. "Der er jo ingen grund til at provokere dem." som han sagde, rektøren.
89
