Ved du om din hørelse er truet af støj? Køb en Earkeeper (!?)

Af Ole Thomsen, lørdag 17. jan 2009 kl. 18:01

Vi har i denne blog tidligere diskuteret tinnitus og høreskader.

Jeg er faldet over en artikel på Teknologirådets hjemmeside om støj og ikke mindst det faktum, at effektiv støjbekæmpelse er en bekostelig affære. Jeg sakser lidt fra artiklen, der diskuterer, om støjgrænsen på arbejdspladser bør sænkes fra 85 dB til 80 dB:

Støj: Støj på arbejdet er for dyrt at bekæmpe
"Det vil blive temmelig omkostningsfuldt hvis støjgrænsen sættes ned til 80 dB, og hvorfor skulle man, hvis den globale arbejdsdeling alligevel gør at støjproblemerne eksporteres til de fattigere lande?"
(...det er vist det man kan kalde en realistisk betragtnig, og nu vi er i rillen, så bliver de heller ikke gamle nok til at opleve en lang alderdom med nedsat hørelse, OT)
(…)
Audiolog Per Nilsson, Bisbebjerg Hospital:
”(…)- Kun 4 procent vil formentlig udvikle en høreskade (dvs. en hørenedsættelse af en størrelse, der er tydelig mærkbar), hvis de bliver udsat for 85 dB på arbejdet over 10 år. Det har man altså accepteret af hensyn til de økonomiske omkostninger, og Bedriftssundhedstjenesten kunne finde disse personer, siger Nilsson.”
Link: Støj på arbejdet er for dyrt at bekæmpe
––––-
Hvis tallet 85 dB ikke lige siger nogen noget, så kan det røbes, at støjniveauet i enhver dansk børnehave med sikkerhed er heromkring eller over det meste af tiden. Og et middagselsskab efter det første par glas ligeså.

Her skal man huske, at høreskader ikke alene udløses af meget høje niveauer (skud, rockkoncerter, fly mv.) , men at tidsfaktoren også spiller ind - hvorved lavere niveauer end de absolut kritiske kan have en skadelig virkning - over tid. Men bevarer vi proportionssansen, så er støj på arbejdspladsen i dag ikke det problem, det har været - der er sket meget i den rigtige retning siden bryggeriarbejderne først i 70erne fik høreskader af at gå på diskotek!! (En bortforklaring bryggerierne forsøgte sig med ganske længe, synderen var - naturligvis -transienterne fra de mange klirrende flasker)

Vil man have syn for sagn om støjen i egen hverdag, så kan man for 10 Euro få en lille simpel støjmåler. Den heddder Earkeeper og er på størrelse med et kreditkort.



Lur mig, om den ikke vil afsløre, at niveauet i mange (af de af direktører med eget kontor så højt besungne) storrumskontorer indimellem nærmer sig børnehavestadiet...Den største trusel kommer formentlig fra PCernes køleblæsere. Dette problem forsvinder med overgangen til de mere støjsvage bærbare.

Her lidt skræp fra producentens hjemmeside:

How does Earkeeper prevent damage to hearing?
It contains a very sensitive, accurate microphone sensor that registers noise levels in the wearer's surroundings. A microchip translates this into light - in coloured LEDs as follows:

GREEN  = < 80 dB(A) YELLOW = 80-100 dB(A) RED = > 100 dB(A)

So the individual has literally a reliable 'picture' of the situation. It engages their interest - as well as their understanding of how hazardous the environment is, in terms of potential hearing damage. When the field moves to red, you know something must be done - preferably fast (!) in order to avoid longer term hearing problems.

http://www.noisealert.com/earkeeper.html

Om jeg kunne finde på at købe én? Nej. Det er for sent.

Vil jeg forære hvert af mine børn én? Njae - for den største trusel mod deres hørelse kommer - med garanti - fra hovedtelefoner og spillende hørepropper. Lette membraner tæt på de ædle dele...

Men sikkert god at have med til koncert - med samt juletræsformede ørepropper. Så måske alligevel.

PS
Stor tak til Annette K. Nielsen (der bl.a. skriver for Weekendavisen) for tip om Earkeeper.

Og nej: jeg bliver ikke bestukket til at anbefale Weekendavisen - desværre. 



17. jan 2009 kl 20:42

Carsten Scherrebeck Møller

Velvære vidt forskelligt

Støj er en smagssag. Og som narrer igennem livet. Indtil nogen måske har sig en hyletone i hjernen.

Da jeg var barn, elskede jeg at lave larm. Det fortsatte, indtil jeg på en gade hørte to drenge råbe ophidset til hinanden om mig: »Det er ham på Everton'en!« Underforstået ifølge dem, at jeg var den dreng i hele lokalområdet der larmede allermest, på en hamrende ulovlig knallert. Da tænkte jeg, at måske overdrev jeg, og jeg tænkte da også på, om jeg ville evne at undslippe Politiet, hvis rygterne var så omspredte. Fordi, ganske vist larmede min knallert voldsomt, men den evnede næppe at køre mere end cirka 80, og kun i medvind.

I dag, i en hel anden menneskealder, hader jeg at knallerter larmer. Og, jeg husker om min mellem-alder, at jeg ofte befandt mig i træningscentre, og at jeg disse steder udskældte instruktører, at de skruede alt for højt op for musikken, mit argument om at alle fik høreskader. Men, disse instruktører var slet ikke enig med mig. De ønskede lydniveauer så stærke som til rockkoncerter, for at inspirere motionister til at bestille noget, og fordi de ganske enkelt holdt af at spille så højt. Jeg kan huske, også, om min kæreste dengang, som var instruktør i aerobics, at hun altid behøvede at skrue op for telefonen, altså høreskadet. Jeg kan især også huske om mig selv, i nogle af mine sene tidspunkter i min karriere som skiferie-turist, at jeg om aftenen i hoteller intet evnede at fatte fra andres samtaler omkring mig og til mig, jeg var ædru, men min hørelse fungerede ikke. Ganske vist var der utrolig megen larm som i grotter, i typiske franske skihotellers restauranter, men alligevel. Mine problemer ophørte først, da jeg fik en alvorlig hjernerystelse i Val D'Isere. Da indså jeg nødvendigheden af altid at bære hjelm når der samtidig var skistøvler på mine fødder, og en sådan hjelm forhindrer, som en bivirkning, at luften hamrer i ørerne når man kører amatørstyrtløb. Som straks forbedrede min hørelse om aftenen i hoteller. Dette er dermed også en anbefaling til cyklister og motorcyklister og løbere der løber i blæst: Hvis du har problemer med din hørelse, når du er indendørs, da overvej udendørs at anvende en tæt hue, eller propper i ørerne, eller en hjelm, noget som lukker tæt omkring ørerne. Det hjælper næsten straks, og det bliver bedre i løbet af nogle måneder eller år. Jeg har siden da mistet en hel del af mine problemer med hørelse, ved i dagligdag at tænke mig om.

Om lyddæmpning: Problemet er, med lyddæmpning af rumligheder, at det er vanskeligt at rengøre sådanne overflader. De består af filt, eller noget der har tilsvarende egenskaber, som betyder myriader af tætte fibre på højkant imod rummets midte. Disse fibre opfanger lydbølger og omdanner dem til varme, og det virker, virkelig, man opnår vidunderlig stilhed. Men: Hvis der i rummet bliver produceret støv og fedtdampe, da vil de lyddæmpende flader udvikle sig til svinestier af bakterie-måtter. Som betyder, at man udskifter ét problem, risiko for høretab, med et sundhedsmæssigt problem.

Det ideelle ville være, hvis lyddæmpende fibre består af metaller, eller af kunststoffer så solide, at de uden videre kan vaskes med kogende vand. I fabrikker ville man da kunne højtryksrense fladerne med damp. Sådan ville jeg gøre, hvis jeg var produktionschef i en fabrik, jeg fatter ikke at mennesker finder sig i larm.

For ledere er der et vigtigt faktum: Man begår færre fejl i lyddæmpede lokaler. Fordi: Man ikke misfortår hinanden nær så let. Dette gælder, indtil lydæmpning eventuelt bliver så perfekt, at man vanskeligt kan høre nogen som helst lyde, for det dur heller ikke, for da bliver man ikke advaret i tide, hvis fx en maskine er i færd med at gå i stykker.

I kontormiljøer må lyddæmpning heller ikke være for perfekt, af en anden årsag: Kedsomhed. Man riskerer at kede sig i et lyddæmpet rum, og kedsomhed kan betyde tristhed. Dette oplevede jeg i London, hvor jeg var projektleder, et kontormiljø der umiddelbart var meget behageligt, ingen lyde, men kedeligt. Jeg havde ikke spor et trivielt job da, og glemte hurtigt alt sådant omkring mig, men hvis man har et forholdsvis rutinepræget job, i sådanne omgivelser, er det dødens pølse, det husker jeg fra tidligste tid i min karriere, i et forsikringsselskab.

Hvornår er der for megen støj? Det er der, når man føler sig presset, føler sig stresset, og som afhænger af ens behov for at kunne koncentrere sig. Da jeg levede i kostskole, havde vi et trick, at kyle en håndbold imod væg i vort værelse, for at genere vore fjender i værelset ved siden af, og det virkede altid, at der blev krig, fordi fjenderne ikke evnede at koncentrere sig om deres lektier.

Hvornår er der for lidt støj? Det er der især, hvis man ikke evner at høre sin chef nærme sig i tide, aldrig rart, heller slet ikke klogt.

Hvis situationen er ønsket om hi-fi i en stue: Da kan der ikke lyddæmpes nok. Lyddæmpning er forudsætningen for at kunne opleve alle nuancerne af rumklange i gode lydoptagelser.

I øvrigt: Lyddæmpning kan dræbe lyde så godt, at også lyde udefra dæmpes meget kraftigt. Dette betyder, at hvis man føler sig generet af naboer, at da kan man løse en stor del af problemet, ved at ophænge fx tæpper visse steder på mure, og lægge tæpper på visse gulve. Man skal blot eksperimentere lidt, udregne hvilke flader der især returnerer og udveksler lydbølger, og dæmpe disse.

Om priser på lyddæmpning: Man kan købe særlige plader af filt, som effektivt dæmper lyde. Desværre er disse så uforstandigt dyre, at det er billigere at indkøbe forholdsvis gode ægte tæpper fra Iran, som i hvert fald kan ophænges på vægge. Vælg selv.

Lyddæmpning, de steder hvor det er ønskeligt, giver en voldsomt forbedret velvære i sådanne rum. Værd at tænke på, at man går glip af noget, ved at være dum og undlade at dæmpe.

En lydmåler-dims: Man har et støjproblem, hvis man overhovedet overvejer at teste for støj. En måler er kun relevant, hvis man har behov for at bevise over for en chef, at der skal åbnes for budgettet til indkøb af støjdæmpning. En sådan situation er til gengæld meget sandsynlig. Jeg har nu og da, i min karriere, bedt mine chefer om at få et bedre kontorklima, i form af kølighed og lydløshed, og jeg fik altid kun ét svar - Nej! - og med argument, at hvis jeg ville få, da ville alle andre også ønske det, og dette ville blive for dyrt i forhold til hvad den øverste chef forlangte at der måtte ofres på ansattes velvære. Der var kun en løsning dengang, at blive chef selv, for chefer kan typisk selv bestemme.


18. jan 2009 kl 05:22

Johan-Albert Boye

Støjskade

Som 48-årig måtte jeg desværre gå på førtidspension. Årsagen var, at min hørelse var fuldstændig smadret. En voldsom Tinnitus plagede mig. En hørenedsættelse på 96% og et skelnetab på det samme. Som 15-årig kom jeg i lære som skibsbygger (1958). Det var dengang skibene blev nittet med lufthamre. Skærpning af pladerne, til brug for sammensvejsning af skibspladerne, blev foretaget med trukluftdrevne mejselhamre. Som nybagt skibsbyggerlærling blev vi brugt som naglelangere når det var i snævre rum der skulle bankes glødende nitter ind. Og det var en støj uden lige. Hørebeskyttelse var der ikke noget der hed. Som min far svarede mig ca 14 dage efter jeg var kommet i lære da jeg fortalte ham, at jeg havde en voldsom kimen for ørerne: Hold kæft knægt, det skal man tåle som skibsbygger! Vi véd jo i dag, at støj fra slag og arbejde i jernplader som beskrevet, overstiger almindelig støjmåling. Efter læretiden kom jeg ud at sejle i Søværnet med en turbinedrevet fregat som maskinkorporal. Som man véd, er der en kraftig hvinen fra turbiner. Heller ikke her var der hørebeskyttelse. Det brugte vi kun på skydebanen. Men efter Søværnet var det så ud at sejle i Handelsflåden. Det gjorde jeg så i 20 år som maskinist. I 1982 måtte jeg pga tiltagende høreproblemer gå i land. Jeg kunne jo ikke høre alarmerne når sådanne engang imellem trådte i funktion. Så måtte resten af besætningen gøre mig opmærksom på det hyleri. Det var jo uholdbart. Nå hvad så? Arbejde som skibsbygger igen var udelukket, da jeg nu var overfølsom over for støj. Men en chance meldte sig, da B&W skibsværft i 1983 søgte teknikere til maskintegnestuen. Det var lige mig. Tog til Refhaleøen og fik en snak med personalechefen. Det gik godt, for i forbindelse med den tiltagende hørenedsættelse, er jeg blevet særdeles god til mundaflæsning og aflæsning af kropssprog. Så god, at mange ikke i starten opfattede,at jeg sådan set ikke kunne høre en pind. Men det kan jo ikke gå i længden. Nogle uheldige episoder kunne ikke undgås at opstå. Efter 9 år på på tegnestuen sygemeldte jeg mig. Jeg var udkørt efter arbejdstid; total smadret, for som funktionel døv bruger man en kollosal energi på bare det at være nærværende. Hjem at sove så jeg var klar til næste dag. Intet socialt liv. Et par ægteskaber røg sig også en tur hvilket var forståeligt, da ingen kan leve med en så hørehæmmet bavian som mig hvor energien efter arbejdstid var lig nul. Men nu begyndte jeg at spekulere i arbejdsskadeerstatning da førtidspensionen endelig var mig blevet tildelt efter de sædvanlige sværdslag: Sagsbehandlere, lægeerklæringer af læger jeg aldrig mødte og hele slænget inden for dem der behandler arbejdsskadesager. 5 fyldte ringbind om sagen ligger i en papkasse. Der er en utrolig mange personer inden for det offentlige der kommer til forskellie konklusioner og ligefrem modarbejder hinanden. Men så går tiden jo, og de får løn for "arbejdet" Et af afslagene på ansøgningen om arbejdsskadeerstatning lød på at min hørelse ikke var blevet værre, eftersom jeg i 9 år har arbejdet i rolige omgivelser på B&W! Uvidenhed om høreskader så man må korse sig. Nå, men det endte med, at jeg fik en arbejdsskadeerstatning der omtrent svarede til halvandet års løn. Go daw do. Nu er je 66 år og til august må jeg vinke farvel til min invaliditetsydelse. Så fra 67 år bliver man åbenbart rask. At spare op til alderdommen har ikke været muligt for mig, da jeg som i starten skrev, at jeg som 48-årig måtte gå på invalidepension. Og for at det ikke skal være løgn, er jeg nu til undersøgelse for lungehindekræft. En stor del af livet har været arbejde i olietåger og en del arbejde med asbest. Så fremtiden tegner sig lys for mig. Ja, der er lys for enden af tunellen for i mit næste liv vil jeg sgu selv vælge mig et job. Det var jo min far der sagde, at jeg skulle være skibsbygger. Dengang sagde vi jo ikke far imod.
Nå, det var jo så mit indlæg på Blokken om Den Gode Tone. Iflg. ovenstående "lidelseshistorie" kan jeg bare ikke forstå, at det skulle være for dyrt at støjdæmpe i virksomhederne. Enhver form for støj er jo skadeligt. Det er jo ikke Guds mening, at vi skal lytte til andet en fuglenes kvidren og bækkens sagte rislen. Men det er der jo ingen penge i.

Med venlig hilsen
Johan-Albert Boye


18. jan 2009 kl 11:09

avatar

Christian E. Lysel


18. jan 2009 kl 12:23

John Johansen

Re: Velvære vidt forskelligt

Carsten Scherrebeck Møller:

jeg fatter ikke at mennesker finder sig i larm.
Helt enig! Men det er sq svært i et samfund indrettet med støj og larm, alle steder; Den nævnte knallert, lastbiler og traktorer. Naboers plæneklippere, kædesave og buskryddere.
Jeg kan kun forestille mig små afsidesliggende øer, som steder man kan opleve stilhed (Kun naturlige lyde).
Og sikkert kun om vinteren, da speedbådene jo husere i sommermånederne.

- Selv om jeg bor på landet, er de perioder i haven, hvor kun fulgesangen høres, så sjældne at de bemærkes (og nydes) :-)

Mvh.


18. jan 2009 kl 15:03

Per L. Grunth

Köb en Earkeeper(?!).

"It contains a very sensitive, accurate microphone sensor that registers noise levels in the wearer`s surroundings."

Hvis man begynder at blive plaget af tinitus og af önsker om hyppige justeringer af höjtalerstyrke m.v., kan det väre en fordel at anskaffe sig et par höretelefoner hvor der i kablet er en tilhörende justeringsenhed. Saa kan man i selskab med andre höre radio, höre musikafspilning og se fjernsyn uden at besväre de övrige deltagere med ens egne önsker om höjtalerjusteringer.

Specielt er det i en saadan situation behageligt at have den lette og öjeblikkelige styrkereguleringsmulighed, naar det drejer sig om situationer, hvor der er baggrundsstöj herunder f.eks. ogsaa ved filmdialoger med underlägningsmusik, men hvor musikken ofte bliver saa dominerende at den reelt overdöver og gör (fremmedsproglig) tale vanskelig forstaaelig.

Men resultatet bliver let, at man kommer til at tilbringe ganske mange timer med höretelefoner paa. Og saa er det naturligvis et spörgsmaal om man - umärkeligt - faar skruet for höjt op for lydstyrken!

Kan man mon bruge en "Earkeeper" til at maale paa ens höretelefoner?

Kan man mon ved at presse earkeeperen mod en af höretelefonerne udlede noget fornuftigt af det grönne/gule/röde signal i et sadant tilfälde?

Mvh Per Grunth


22. jan 2009 kl 12:15

avatar

Ole Thomsen

Re: Köb en Earkeeper(?!).

Om en Earkeeper er noget bevendt ift. de små hovedtolefoner, afhænger helt af, hvor korte impulser, den kan registrere.

På grund af de lette membraner kan der i hovedtelefoner være en større forskel mellem spidsniveauer og gennemsnitsniveauer end for flertallet af andre lydkilder.

Da hjernen ikke registrerer impulser af meget kort varighed, kan der slippe transienter (kortvarige impulser med højt energiindhold) igennem, man ikke bevidst opfatter som generende. Men det er altså dem, der forretter (en stor del af) skaden.

Kan Earkeeper registrere disse? Jeg ved det ikke. det er jo en billig lille dims, så det er jo ikke sikkert.

Bruger man ofte hovedtelefoner bør man lægge niveauet under det, man opfatter som det maksimalt behagelige - især hvis man gør det meget.

---------------
At støj i børnehaver kan være et særdeles reelt problem fremgår af en undersøgelse fra år 2000. (Ugeskrift for læger) "... 7% af børnene (ses at)have en høreskade ved indslusningen i 1. klasse i 1977. På blot 10 år steg antallet til 36% i 1987 og er reduceret til lidt over 30% i 1997 !" http://www.stoj.dk/stojpaarbej...tm#9


15. maj 2010 kl 13:48

Lena Henningsdatter

Kan jeg gøre det bedre?

Hej til ingeniørerne :)

Nu har jeg migræne igen - så I må trækkes lidt med mig igen. Bevæbnet med både Howard Leight multimax øreprop (SNR35dB) og Peltor Optime PTL (SNR31dB) lykkedes det mig i dag 1) at gå til pakkeautomaten at hente en pakke, 2)købe mad og 3)aflevere mine bøger og betale min biblioteksbøde.

I dag går det vældigt godt - jeg kan ikke engang høre, når jeg blinker. Alligevel er det nok til at give mig kvalme af smerte, når kompressoren nede i mælkekøleren hos købmanden går i gang. Den togfører, der holdt til perron for langt fremme, så "Gå ikke over sporet, der kommer tog" kørte flere minutter i træk, mens jeg hentede min pakke i den fine røde automat, burde virkelig sendes på kursus!
Ellers går det an - det er en ok løsning - og jeg har ikke haft brug for mikrofonen i mit høreværn - jeg kan sagtens føre en normal samtale med en dæmpning på 36+31 dB og i denne omgang med anfald kan jeg både tale, forstå tale, gå normalt, har heller ikke mistet min følesans og får ingen lammelser.

Men - på dage, hvor jeg rent faktisk har det dårligere, slår det slet ikke til. Jeg bor alene og finder det nu engang hensigtsmæssigt at kunne varetage mine behov selv - især fordi jeg som migræniker ofte oplever - selv af sundhedspersonale - at blive behandlet som om jeg er hysterisk. "Lyd gør jo ikke ondt"

Spørgsmålene er så:
1) Kan jeg få bedre høreværn? I så fald hvilke?
2) Hvad er hørelse for noget?
Jeg ved godt hvad lydbølger er, men det er da vildt mystisk, at opfattelsen af lyd kan forandres i den grad (men migræne er jo højst sandsynligt en betændelsestilstand i hjernen)
(min fornemmelse er, at noget støj forplanter sig gennem kroppen - og derfor ikke afhjælpes af høreværn. Busser og tog - især med motorerne i tomgang er smertefuldt - Harley Davidson motorcykler burde forbydes i det offentlige rum - de er rene torturinstrumenter)

Mine anfald udløses ofte af lyd eller lys - f.eks. kan jeg få anfald af lyden af de pneumatiske pumper i metrobusserne i Aalborg. Så kommer der et tredje spørgsmål.

3) Er der nogen der kender til de her 'langhårede' lydterapeuter?
http://www.lydbehandling.dk/Fo...side
Findes der lydterapeuter, der behandler voksne med lydfølsomhed - uden indlæringsvanskeligheder?


Håber på gode svar :)

God weekend!

Mvh

Lena


15. maj 2010 kl 15:02

Bjarke Mønnike

Re: Kan jeg gøre det bedre?

Linkki viittaa on tarkoitettu dyslexic


15. maj 2010 kl 15:23

Lena Henningsdatter

Re: Re: Kan jeg gøre det bedre?

Linkki viittaa on tarkoitettu dyslexic

Og vil du påstå du kan stave med alle de der vokaler i et barbarsprog :)
Tervetuloa keskustelussa :)

Bjarke, tanken kom, fordi lydterapeuterne skriver, at deres terapi også virker, når man har:

"Problemer med at sortere lydene i et rum og opfanger i stedet for alle lyde."

Sådan kan jeg nemlig godt ha det - men tanken om at lytte ti min. hver morgen på motorlyd og høje diskanter er ikke tiltalende - men måske kan min smertetærskel hæves ved det? Deres statistik er imponerende!

Og så er det vist på tide, at sætte et link ind til brormands stribe :)

http://www.bubbleinc.dk/images....jpg

God weekend!/Lena


15. maj 2010 kl 16:26

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Kan jeg gøre det bedre?

Tervetuloa keskustelussa

kiitos


16. maj 2010 kl 16:10

Lena Henningsdatter

Re: Re: Re: Re: Kan jeg gøre det bedre?

Ole Hyvä :)

Bjarke - du er jo 'lydmand' con amore. Du er jo fagligt kvalificeret til at komme med et konstruktivt bud. Kan jeg gøre det bedre? Kan jeg komme et godt stykke videre end 31+35 SNR i høreværn?
Og er jeg helt ved siden af, med min fornemmelse af, at især de lave frekvenser og vibrationer forplanter sig gennem kroppen og at høreværn ikke hjælper synderligt der?
(Jeg har sagt til Hr. Norddahl, at et lille hus på Tunø (bilfri ø) ligger højt på listen over fremtidsplaner - hvilket han er fuldt forstående overfor vil indgå i vores fremtidslogistik, men lige nu bor jeg altså ved Lindholm Station = Ding, Dong, gå ikke over sporet, der kommer tog...)
(og tak, fordi du træner mit særdeles rustne finske :)

Mvh/Lena


16. maj 2010 kl 16:31

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Kan jeg gøre det bedre?

Mitään syytä

Tunø ved Samsø ville jeg overveje nøje. For helt bilfri er den ikke. Færgen Tunø tager nemt en lastbil med over.
Men det lokale transportmiddel er ganske rigtigt ikke biler, men røde traktorer der bestemt støjer mere end biler

Husk på at en fremtidig Kattegatbro vil gå over Tunø :o)

Og hvad vil et par energiske Personer som du og hr. Norddahl så foretage sig på Tunø. Især tænker jeg på om du vil overleve turens støj på færgen, hvergang du skulle til og fra øen.


16. maj 2010 kl 16:54

Lena Henningsdatter

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kan jeg gøre det bedre?

Mitään syytä



Olet viisas mies :)

Ja, så går charmen jo af det... Jeg kender en forsker, der holder til på Fur 200 dage om året - deraf tanken. Ingen af os kunne nok holde ud at være fastboende for alvor.
Vi holder os nok til den oprindelige plan - området mellem Aalborglund og den store Kirkegaard - hverken træerne eller de døde larmer. Så må det lille stille sted på landet komme senere - og nok ikke på Tunø.
Nogen bud på bedre høreværn? (Og bliver vi snart modereret for at have en intern snak?)

God søndag!


16. maj 2010 kl 19:16

Marek Andraszek

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kan jeg gøre det bedre?

Lena.
Jeg bøvler selv med det du beskriver. At smutte en tur i haven med høreværn virker absurd for de fleste, men er vikelighed for mig. Jeg er flyttet til Lolland hvor der er kun landbrug. Jeg tænkte ikke på at det er i virkeligheden en meget støjende industri. Her er der rigtigt nok ikke meget bil trafik, men der køres traktorer. Og nej, ikke små søde røde tøf-føfer. Nej; det er maskiner med 200-400 Hk. Det larmer ad helvedes til. Og de kører nærmest konstant bort set fra juni-juli. Høsten her er ikke overstået før januar da der køres med roer, derefter med halm.

Der hvor du finder et sted uden for meget støj, bliver der straks opstillet nogle møller der afgiver masse brummelyd (infralyd). Mit hus er ikke konstueret til at stoppe de lydtryk. Derfor sover jeg med ørepropper og nogle gange med høreværn.
Jeg oplever selv at jeg mærker lyden. Om det er vibrationer i kroppen der påvirker øresnejlen eller kun luft-tryk ved jeg snart ikke.

De propper jeg bruger er fra 3m; SNR 37dB
Varenr. 3M 1100. 4036695 5310
EN 352-2:200?

Ganske komisk syn her; høreapparat i venstre, prop i højre øre, samt høreværn oven i. Og jeg kan høre stadig lige godt.
Symptomerne forsvinder til dels i svenske skove.

vh.


16. maj 2010 kl 21:57

Lena Henningsdatter

Imponerende

Lena.
Jeg bøvler selv med det du beskriver.

De propper jeg bruger er fra 3m; SNR 37dB
Varenr. 3M 1100. 4036695 5310
EN 352-2:200?

Symptomerne forsvinder til dels i svenske skove.

vh.

Tak for gode råd. Jeg synes, det er hårde odds, du er oppe imod.
Jeg var blevet bims, hvis jeg havde det sådan her hele tiden - det er imidlertid kun, når jeg har migræne, min hørelse er sådan. Mellem anfald er jeg stadig mere følsom end andre - men slet ikke i den grad.

Måske skulle du spørge din læge om sumatriptan er noget, der måske er værd at give et forsøg?

Hvis det virker, får du jo et par timers ro... Hvis du tør...

http://en.wikipedia.org/wiki/S...ptan


16. maj 2010 kl 22:17

Bjarke Mønnike

Re: Imponerende

Paljon kiitoksia.Tiedän Marek,ei migreeni,mutta ääni herkkyys.

Det middel du foreslår Lena er vel beregnet til migræneramte og ikke til lydfølsomme


16. maj 2010 kl 23:00

Louis Nielsen

Støjforurening er energispild!

Støjforurening er sundhedsskadeligt og energispild!

Ja, der bliver mere og mere larm og støj næsten overalt, hvor man færdes.

Der burde sættes meget mere fokus på støjbekæmpelse i det offentlige rum og i vores nærmiljøer.

Har man beregninger på, hvor meget energi der kan spares, hvis lydniveauet fra tekniske produkter (biler, knallerter, tog, skibe, fly, vindmøller, fyringsanlæg, ventilationsanlæg, vejbaner osv.) fremstilles så støjsvage som muligt?
En opgave for ingeniører ….!

Hilsen fra
Louis Nielsen


16. maj 2010 kl 23:11

Lena Henningsdatter

Re: Re: Imponerende

Paljon kiitoksia.Tiedän Marek,ei migreeni,mutta ääni herkkyys.

Det middel du foreslår Lena er vel beregnet til migræneramte og ikke til lydfølsomme

Jeg ved det... men jeg ved også, at læger normalt regner sumatriptan for forholdsvis uskadeligt, hvis man ikke har forhøjet blodtryk eller kontraindikerende medicin.
Da begge er neurologiske lidelser, skader det jo ikke at spørge lægen. Depressive får jo f.eks. også medicin, der oprindeligt er udviklet til epelepsi.
Jeg er ikke læge - jeg aner ikke om det er ude i hampen, men vi har samme symptomer. Jeg er fuldt ud klar over, at de samme symptomer kan indikere meget forskellige sygdomme.
Derfor skriver jeg, han kan spørge lægen om det. evt. er værd at prøve. Det må Marek og lægen vurdere...
Jeg tænkte bare: Stakkels mand! og prøvede at foreslå noget - måske noget håbløst - men lod det være op til en lægelig vurdering at afgøre, om det er forsvarligt...

(og jeg regner med, det var til publikummet, at den kom på begge sprog?)


16. maj 2010 kl 23:44

Marek Andraszek

Re: Re: Re: Imponerende

"
Derfor skriver jeg, han kan spørge lægen om det. evt. er værd at prøve. Det må Marek og lægen vurdere..."


Nej.
Jeg er blevet komplet imun over folk der kalder sig læge. Jeg har intet tillid til den slags. Og jeg vil ikke æde noget kemi, af den simple grund at jeg er normal.! Det er samfundes støj forurening der er sygt.
BASTA.


16. maj 2010 kl 23:57

Lena Henningsdatter

Re: Re: Re: Re: Imponerende

"
Derfor skriver jeg, han kan spørge lægen om det. evt. er værd at prøve. Det må Marek og lægen vurdere..."


Nej.
Jeg er blevet komplet imun over folk der kalder sig læge. Jeg har intet tillid til den slags. Og jeg vil ikke æde noget kemi, af den simple grund at jeg er normal.! Det er samfundes støj forurening der er sygt.
BASTA.
Oss mig normal!


17. maj 2010 kl 23:08

Marek Andraszek

Re: Re: Re: Re: Re: Imponerende

Lena:
Hvis du kan bruge det til noget; Jeg fik lavet formstøbte propper, men kan ikke holde ud og bruge dem. Min egen stemme bliver voldsom ubehagelig mekanisk lyd, mens udefra kommende støj ikke bliver dæmpet. For at gør det værre bliver hver skridt når jeg går til et "slag i hovedet" med noget tungt. Min egen forklaring er, at det er proppernes vægt der giver vibrationer. De skum propper jeg bruger kan købes i trælasthandelen for 5,-Dkr. for et par. De kan sagtens vaskes.

Bjarke; Gider du venligst skrive dine kommentar på et sprog jeg kan forstå; eks. på Russisk, da jeg i det meste kan stave mig gennem deres bogstaver og gætte indhold.
"herkkyys" mangler der ikke nogle flere yyy samt kkk ?
vh.


18. maj 2010 kl 02:26

Marek Andraszek

Re: Kan jeg gøre det bedre?

Henningsdatter;
Har du selv fundet denne diagnose om migræne, eller er det nogle meget kloge mennesker der har bildt dig i det?
"Oss mig normal! " er kun udtryk for at du ikke har samme høreskade som de fleste.
Her på siden finder du ikke meget hjælp omkring hørelse, støj, vibrationer af den simple grund at de fleste her på siden på trods af deres uddannelse? ikke har fattet hvad det handler om.
Deres papir kan bruges et sted; men skal krølles voldsomt sammen først.
Ok; Der kommer nogle gange svar fra kompetente folk fra AAU, som er opmærksomme og har viden om støj.
For at trøste dig lidt er her et link til video, men hent et grædeklud først. Linket handler om noget man ønsker/drømmer om, savner.
http://www.youtube.com/watch?v...ated
Når din grædeklud er våd, skal du rejse dig og synge på dette link;
http://queenwewillrockyou.com/...com/
"Oss mig normal!" stol ikke på kloge, de gør dig syg.

Mvh. Chrismark.


04. jun 2010 kl 22:03

Lena Henningsdatter

Musik, man holder af, er smertestillende

Hej Chrismark

Jeg kender faktisk ikke den første film, du linker til, men den ser ud til at handle om en un-dead i en eller anden form. Sangen kender jeg - den er dejlig. Hvis det skal forstås som at der kan følge en længsel efter stilhed med lydfølsomhed, så kan jeg godt forstå det. Ang. dit spørgsmål, så er der ingen tvivl om at jeg har svær migræne (endda med helt klassisk aura - ikke noget at tage fejl af)- når det er værst får jeg episoder med tetraplegi. Jeg vil ikke gøre mig klog på årsag og virkning, men jeg har arvet min migræne. Under den første del af lammelsen oplever jeg totalt høretab. Første gang, der skete, tænkte jeg: "Nu er jeg nok død." og efter et par sekunder: "Jamen, hvis det er sådan at være død, så er det jo ikke så farligt." :)
Ang. den anden sang, så kan jeg godt li queen, men shubidua (og klassisk musik) er min 'migrænemusik'. Det afleder hørelsen til behagelig lyd.

MIn yndlings er: Billen på bladet

Jeg sidder på et morgenblad og hører bier summe
nu var jeg ellers lige så glad
jeg siger at bier er dumme.
Men ingen kan forstå mit sprog
selvom de gerne ville
hvad nytter det at være klog
når man er en bille

Kun de færreste ved at de største intellekter
kan man finde nede blandt de bidende insekter

Jeg har det faktisk allerbedst imellem græssets rødder
hvor duen er en sjælden gæst
med sine versefødder.
Jeg har plader på min krop; en tykhud blandt insekter
bare jeg ikke bli'r samlet op
og brugt som guitarplekter

Kun de færreste ved at de største intellekter
kan man finde nede blandt de bidende insekter

Og angående klogskab. Hvem er klog? MIn IQ er målt med en WAIS-III test på en dag jeg havde migræne, gik ind i ting, blev væk på vej til toilettet hos psykologen og ikke kunne huske mit efternavn. Jeg synes IQ er en suspekt størrelse, der blot - om noget som helst - fortæller lidt om processorhastigheden, men ikke spor om, horvidt der er noget brugbart på harddisken...

(Forresten, du skrev noget tidligere om at 'blive slået i hovedet', når man går. Sådan har det fleste migrænikere det under anfald.(det er bl.a. derfor de undgår fysik aktivitet under anfald - det gør ondt) Det føles enten som om, man bliver slået i hovedet, eller at hjernen, 'hopper', når man går. Jeg er ret overbevist om, at evnen til at registrere forplantningen af stød op gennem skelettet er forstærket - ligesom alle de andre sanser under et anfald.)

Jeg har gavn af en kølehat, som hedder migracap (billigst direkte fra producenten) og melisse te (fås i aldi), der får nervesystemet til at falde lidt til ro.

Undskyld, jeg ikke har svaret før, men det er eksamenstid og jeg har rigeligt at se til, men nu er min kølehat og jeg på den igen :) (Jeg tager triptaner og de hjælper, men kun hvis blodtrykket ikke er for højt, når jeg tager dem - i så fald gør de det værre. Mit normale hvileblodtryk er 90/60, men under anfald bliver det ofte 230/130 pga. smerter.)
Ja, man skal være påpasselig med medicin (og fejldiagnoser) og det er jeg, men jeg er ikke afvisende overfor lægevidensskabens fremskridt.

Nok om det. Ha en dejlig weekend!

MVh

Lena


04. jun 2010 kl 22:52

Bjarke Mønnike

Re: Musik, man holder af, er smertestillende

Hyvä Lena
Vaimoni voi kuulla ruoho kasvaa.
Elämme Allerød. Kukat kvarteret.
Ei melua.
Eikö olisi helpotus miehesi / poikaystävä, että muutin tänne.
Kun hän sai vähemmän työtä.
Ei paljon Alborg alkaen Birkerød ;o)


05. jun 2010 kl 08:40

Jens Madsen

Permanente ørepropper

Prop lidt ørevoks i øret, for at dæmpe støjen. Derved forhindres, at øret får for meget støj. Og de fleste med normal hørelse, vil nemt kunne høre igennem voks.

Efterhånden, som vi bliver ældre, vil hørelsen kunne skrues op, ved at skylle lidt voks ud. Men ikke så meget, at det giver høreskade.


05. jun 2010 kl 23:45

Marek Andraszek

Re: Musik, man holder af, er smertestillende

Lena;
Hvis du ikke kender filmen "Ghost" med Patrick Swayze, Demi Moore, Whoopi Goldberg, Tony Goldwyn, er der et enormt stort og tomt hul i dit liv.

Mit link var ikke til musik, men til tro og håb. At noget kan blive bedre i morgen er det vi trods alt bygger vores liv på. Oplivelser. Ing. har skabt mange maskiner der laver støj, men de kan ikke lave det modsatte.
Vh. Chrismark.


06. jun 2010 kl 14:37

Lena Henningsdatter

Birkerød

Se ilahduttaa minua, etta sinä ymmärät kieleni :)
Ja, Birkerød er en mulighed - men rådighedsbeløbet er alt andet lige større i denne del af landet - ikke mindst fordi hr. Norddahls konstruktive forbyggelsesforslag lyder: Hvis nu du er gravid og ammende konstant, så kan vi sikkert holde dig migrænefri :)
Det lyder til, du er særdeles godt gift :)

Hilsen

Hende i Lindholm


06. jun 2010 kl 16:36

Lena Henningsdatter

Re: Re: Musik, man holder af, er smertestillende

Lena;
Hvis du ikke kender filmen "Ghost" med Patrick Swayze, Demi Moore, Whoopi Goldberg, Tony Goldwyn, er der et enormt stort og tomt hul i dit liv.

I så fald er det vældigt heldigt, at jeg tåler vacuum særdeles godt :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.