Forsker: Biobrændsler er værre for naturen end kulkraft
Amerikansk forsker har rangordnet de alternative energikilder i forhold til deres påvirkning af naturen og menneskers sundhed. Biobrændsler taber stort - mens vindkraft vinder.
Vindmøller er mest skånsomme overfor naturen og menneskers sundhed, mener den amerikanske forsker Mark Jacobsen. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
BMW: Vores biler på almindelig strøm sviner mere end dieselmodellen
-
Kilometerlange rør skal trække vedvarende energi ud af havet
-
Schwarzenegger kræver 33 procent vedvarende energi af elværker i 2020
Læs mere om
Dokumentation
Vind er absolut den bedste af de alternative energikilder, når det gælder om at erstatte fossile brændstoffer - sammenlignet i forhold til deres relative CO2-udledning og i forhold til deres gavnlighed over for vores helbred.
Det har den amerikanske forsker Mark Jacobsen fra Stanford University fundet ud af, og hans undersøgelse er nu publiceret i forskningsmagasinet Energy and Environmental Science (se link nedenfor).
Den værste energikilde i det perspektiv er biobrændstof fra cellulose, som ellers er et hot forskningsområde i både USA og Europa. Mark Jacobsen er udmærket klar over, at det ikke er populære resultater. Men han mener, at det er nødvendigt at få det sagt højt, fordi tidens fokus ligger på det forkerte brændsel.
»Ethanol-baseret biobrændstof vil faktisk forårsage mere skade på sundhed, natur, vandforsyning og landbrugsressourcer end nutidens fossile brændstoffer,« siger han til magasinet New Scientist.
Derfor har han opstillet en rækkefølge af energikilder, som er sorteret efter deres gavnlighed for miljø og sundhed.
1) Vindkraft
2) Koncentreret solkraft (altså solvarme, som fanges i spejle og sendes mod et tårn)
3) Geotermisk energi
4) Tidevandsenergi
5) Solceller
6) Bølgeenergi
7) Vandkraft fra opstemmede søer
8) Atomkraft
9) Kulkraft med opsugning og lagring af CO2
10) Biobrændsel fra majs
11) Biobrændsel fra cellulose
Biobrændsel rangerer altså dermed under atomkraft og kulkraft.
Han har sammenlignet den teoretiske situation, hvor hver enkelt energikilde ville være den eneste, der skulle forsyne hele USA's bilpark.
I det billede viser det sig, at der skal bruges et 30 gange så stort et produktionsareal, hvis man bruger majs frem for vindmøller.





