Kender du noget til et birdstrike i uge 41-2009 med en start ud over Øresund hvor maskinen fløj ind i flok gæs og den ene motor sendte en 150 m lang ildhale efter sig. Flyet returnerede straks til Kastrup på en motor.
Miljøkammerateri og nepotisme er blevet en alvorlig trussel mod flytrafikken i Danmark, største internationale lufthavn.
Vil operation X gerne være mediet der med de rigtige spørgsmål og oplysninger fra aktindsigt, være med til at få ryddet op i et korrumperet miljø system, der har kostet luftfartsselskaberne hundredvis af millioner, i forbindelse alvorlige fugleskader på fly. Helt uden at nogen bliver stillet til regnskab for magtmisbrug, kammerateri, og grov manipulation med virkeligheden, i rapporter og sikkerhedsvurderinger ved lufthavnene. Med ene formål at fremme egne interesseområder, og fremtidigt sikre store indtjenings muligheder ved servicering og rådgivning af lufthavnenes trafiktjenester i miljøspørgsmål, omkring fugleproblemer. Miljøfolkene her i landet syntes, at have større ”fredningsstatus” end de fugle og naturen, de skal passe på. De rigtige spørgsmål vil afsløre et omfattende netværk af miljøkammerateri, nepotisme i den danske miljøforvaltning, der truer flere af landet lufthavne og de rejsende i form af hundredvis af livsfarlige fuglekollisioner med fly, hver eneste år. Miljøkammerateriet er så omfattende ved København, at lufthavnen er blevet en ”ø” i et hav af fuglereservater, trods der er national og international ICAO luftfartslovgivning på området, der skal forhindre reservatoprettelse eller anlæg der tiltrækker fugle som f.eks. kunstige søer, vådområder, lossepladser, med afstandskrav på 13 km fra lufthavne. Det skal oplyses, Statens luftfartsvæsen indtil 1992 var imod enhver form for fredning eller andre former for fuglefremmende foranstaltninger. Ved privatiseringen af lufthavnen i Kastrup i 1992, skulle selskabet VVM godkendes, og her så den nye ledelse i lufthavnen fordelene ved faglig biologisk rådgivning i forbindelse alvorlige og stigende fugleproblemer i Kastrup, på grund af Saltholmfredningen i 1982. I 1987,så lufthavnen sig nødsaget af hensynet til flysikkerheden til at udvide staben af mågejægere 7 - 13 mand, for at imødegå den daglige invasion af måger og andre arter fra Saltholm, på lufthavnen. Miljøkammerraterne og netværket jublede over at have fået ”deres” mand ind i lufthavnen som rådgiver der kunne arbejde for, at gennemføre alle tidligere kendte kernesager, som Trafikministeriet tidligere havde afvist som livsfarlige for flytrafikken, til og fra Kastrup. Biologens havde tidligere medvirket i flere fredningsundersøgelser sammen med personer fra Dansk Ornitologisk forening mod lufthavnen, hvor flere af disse med undersøgere fra DOF tidligere var blevet bortvis som konsulenter for lufthavnen efter afsløring for fusk og fifleri med undersøgelser. Biologens indsats er bemærkelsesværdig og enestående, for på rekordtid at have indfriet de fleste af Dansk Ornitologisk forenings mange kernesager, trods voldsomme protester fra luftfartsselskaberne med SAS i spidsen, de danske pilotforeninger og fra en lang række toppolitikere, der henviste til bestemmelserne i BL 3-16 i luftfarts lovgivningen der skulle forhindre reservatoprettelse, kunstige søer, vådområder, for tæt på lufthavnen. Trods det står klart og tydeligt indskrevet i koncessionsbetingelserne, at lufthavnens biolog kun må påvirke den offentlige planlægning, i forbindelse med naturgenopretningsprojekter. Og hvis disse planmyndigheder ikke ville lade sig påvirke, så skal sagerne viderebehandles i Statens Luftfartsvæsen, som er ansvarshavende for flysikkerheden. Alligevel har lufthavnsbiologen gang på gang blæst på reglerne i bekendtgørelsen BL3-16 og på Staten luftfartsvæsens rolle, som eneste myndighed der kunne dispensere for tilladelser til naturgenopretningsprojekter, der er omfattet af den ICAO defineret 13 km sikkerhedszone. Det paradoksale i denne sag omkring varetagelse af flysikkerheden, har biologen egenrådigt sammen miljøkammeraterne hos de berørte planmyndigheder gennemført det ene naturgenopretningsprojekt efter det andet uden først at have konsulteret Staten Luftfartsvæsen. Trods voldsomme protester fra piloterne blev Nato søen på Vestamager etableret i 1992 som lufthavnen året forinden havde afvist beliggenheden i indflyvningen til 22l, som værende livsfarlig. I 1993 gav lufthavnsbiologen grønt til fuglereservatet på Saltholm sydende og søterritorium, som lufthavnen og trafikministeriet tidligere havde afvist, som værende livsfarlig.
Fremgangsmåden var hver gang den samme ved Københavns Lufthavn. Kastrup. Dansk Ornitologisk forening kræver fredningerne, fuglereservaterne, vådområder, kunstige søer ved lufthavnene, gennemført af hensynet til fuglelivet eller som kompensation f.eks. Ørestadens indhug i naturområdet på Vestamager. Sagen sendes videre til høring hos biologen på lufthavnen, der tidligere havde arbejdet for Dansk Ornitologisk forening i forbindelse tidligere afviste fredningssager mod lufthavnen. Og senere var ansat som biolog på DMU, før han kom til lufthavnen. Biologen enegang i stort set alle sager omkring fuglereservater, vådområder, kunstige søer, omkring lufthavnen, var altid ”mere” en imødekommelse af Dansk Ornitologisk forening mange krav, end hensynet til flysikkerheden og teksten i BL3-16 omkring ansvar stk4.til 4.5, i luftfartslovgivningen. Dog altid med det forbehold at hvis anlægget, vådområdet, fuglereservatet gav sikkerhedsproblemer eller overflyvning af lufthavnen, kunne det imødekommes med en regulering af det opståede sikkerhedsproblem. Herefter sender Dansk Ornitologisk forening sagen videre ”vennerne” i By og Landskabsstyrelsen med lufthavnsbiologens velvillige påtegning af naturgenopretningsprojektet. Og straks går forhandlinger i gang mellem Styrelsen og lufthavnen, og uden at Staten Luftfarts væsen er informeret i sagen. Herefter kører naturgenopretningsprojekterne omkring lufthavnen som rene de ekspeditionssager mellem lufthavnens biolog og By og Landskabsstyrelsen. Og om nødvendig ofte med blåstempling fra DMU, med tvivlsomme undersøgelser, foretaget af konsulenter fra Dansk Ornitologisk Forening.
Den seneste sag her i 2009, viser at Staten luftfartsvæsen også denne gang, fuldstændig er sat helt uden for indflydelse vedr. fuglebeskyttelsesområde for skarv på Syd og Vestamager beliggende i umiddelbar forlængelse af flere af lufthavnens travleste startbaner. Staten Luftfarts væsen havde ved flere møder in 2009, krævet at blive høringspart i alle naturgenopretningssager og naturplejeprojekter i den ICAO defineret sikkerhedszone, i radius af 13 km fra Københavns Lufthavn.
Statens Luftfartsvæsen skrev i sit høringssvar til By og Landskabsstyrelsen den 29/02 -2009, i henhold til BL3-16, en soleklar afvisning af fugle beskyttelsesområdet for skarv forenden af startbanerne, af hensynet til flysikkerheden. Den 25. juni. 2009 bliver Statens Luftfartsvæsen pålagt af By og Landskabs Styrelsen, til modvilligt at acceptere en nuanceret skarvplan for Syd og Vestamager, der var blevet en del Miljøministerens naturkanon, blåstemplet af Danmark miljøundersøgelser, med hjælp fra folk fra Dansk Ornitologisk forening. Statens Luftfartsvæsen blev lovet af Skov og Naturstyrelsen, at man ville se velvilligt på regulering af skarven, hvis den bliver et problem for flytrafikken. Skov og Naturstyrelsen har ikke ville fortælle, hvordan man vil regulere skarvene der samles i området ved lufthavnen, i op til 25,000 til 30,000 individer i vintermånederne kommende fra hele Danmark, Norden og Baltikum. Lufthavnsbiologen har også på vegne Københavns Lufthavnes nægtet at udlevere mågetjenestens døgnrapporter og udsendte advarsler fra Tårnet til piloterne, der skjuler overflyvninger af skarv i titusindvis, til stor fare for kollisioner mellem skarv og fly, i området hvor flyene starter og lander. Afvisningen af udleveringen af døgnrapporterne, begrundes med, at CPH selskabet a/s er privatretligt selskab og er ikke omfattet af loven, om aktindsigt
I 1994 blev Klyde søen på det sydlige Vestamager udvidet fra 20ha til 200ha, trods voldsomme protester fra luftfartsselskaberne og piloterne. Lufthavnsbiologen stoppede reguleringen af Sølvmåger sidst i halvfemserne på Saltholm. Men på grund voldsomme protester fra piloterne, blev sølvmågereguleringen genoptaget. Men er i dag stoppet og en nul tolerance politik er indført og ynglende sølvmåger nedskydes i større antal på selve lufthavnen, med den uhyrlige konsekvens af ungerne dør i rederne af sult. Frem for den tidligere humane æg sprøjtning af Sølvmågens æg, hvor æggene udviklede sig til ingenting.
Sidst i halvfemserne 1998 erklærer lufthavnsbiologen duerne der overfløj lufthavnen krig, efter krav fra piloter og luftfartsselskaber i nyoprettede interne fuglekollisionskomite på lufthavnen. Reguleringen af duer skete med hjælp fra lokale lodsejere og stod på nogle måneder, et par år i træk. Pludselig stoppede biologen due reguleringen igen, uden at informere de lokale lodsejere, hvorfor due reguleringen blev stoppet, trods det duerne stadig sås dagligt trækkende i titusinder henover startbanerne, til fare for flyene. Duerne fik i årene fremover fra 2001 og til 2009, paradoksalt lov til ukontrolleret i titusinder dagligt til frit, at passere henover lufthavnens startbaner, indtil en ”voldsom stigning” i antal af kollisioner med fly, tvang og krævede omgående handling og genoptagelse af reguleringen af ringduer. I 2007-8 blev endnu 6 millioners kroners vådområdeprojekt på 200ha for EU midler på Vestamager indviet og med accept fra lufthavnsbiologen. Staten luftfartsvæsen som ansvarlig myndighed havde ikke et eneste stykke papir eller dokument på dette vådområdeprojekt, til 6 millioner. Vådområdeprojektet har vist sig som en katastrofe for flysikkerheden, da området tiltrækker gæs som en magnet i titusindvis på forår og efterårstrækket, der fører til overflyvninger hvor gæssene i tusinder i større og mindre flokke overflyver lufthavnen og samles i kæmpeflokke på markerne på begge sider af lufthavnen for at finde føde, sammen tusinder af gæs kommende fra Saltholm, der også ses krydsende i luftrummet over lufthavnen eller på tværs af flyvekorridorerne. Efter flyulykken i New York jan 2009, så vi hvordan gæs blev suget i begge flyets motorer, der førte til en dramatisk svævelanding på Hudson floden. Efter ulykken i New York med gæs, har lufthavnen, Skov og Naturstyrelsen, Staten Luftfartsvæsen afholdt en række møder i 2009 for, for at drøfte problemerne med gæssene der står i titusinder på marker omkring lufthavnen, i Kastrup. Referaterne taler deres tydelige sprog, at ingen af de berørte myndigheder ved, hvordan man skal løse problemerne med gæssene og få fjernet gæssene fra startbaners nærhed. Skov og Naturstyrelsen vil ikke vedkende sig at gæssene kommer fra deres egne vildtreservater på begge sider af lufthavnen, trods det åbenlyst for enhver og kan læses i lufthavnens døgnrapporter, at gæssene ses komme fra vildtreservaterne, flyvende henover lufthavnen. Skov og Naturstyrelsen er heller ikke af den opfattelse at en stor del af gæssene på markerne ved lufthavnen, kan være ynglende gæs fra styrelsens egne reservater omkring lufthavnen, hvor ynglende grå og bramgæs kan tælles i tusinder af par, på grund af styrelsen egen reservatpolitik og omfattende naturpleje. Det er Skov og Naturstyrelsen klare opfattelse, at årsagen til gæssene tilstedeværelse ved lufthavnen, er et udslag at bestanden af gæs i hele Vesteuropa er eksploderet i omfang der ikke tidligere er set. Måske en opfattelse, for ikke at Styrelsen ikke kan blive draget til ansvar for at tiltrække gæs i lufthavnens sikkerhedszone, og at problemerne med gæs er kommet ud af styrelsens kontrol, forbindelse med Styrelsens nyetablerede vådområde på Vestamager. Skov og Naturstyrelsen blev pålagt af luftfartsmyndighederne at give tilladelse til regulering af både ringduer og gæssene med hjælp fra de lokale lodsejere i januar-april 2009. Flere hundrede gæs og tusinder af duer er blevet nedlagt på markerne ved lufthavnen, uden at dette kunne nævneværdig ses på størrelsen af flokkene af gæs og antallet af ringduer ved lufthavnen. Ingen er tvivl om viser internt notat, at de rørte myndigheder handler i åbenlys panik for at finde en løsninger med forslag om at afværge fodre gæssene væk fra lufthavnen, hvilket bliver afvist og skudt i sænk af en af landet førende ekspert med gæs som speciale, som en dårlig ide der kun vil trække endnu flere gæs til. Et notat okt.2009 oplyser også at lufthavnen i 2010 vil oprette en af patrulje af mågejægere til bortjage gæssene uden for lufthavnen område.
Måske skulle lufthavnen hellere håndhæve bestemmelserne i BL3-16 og kræve områderne hvor gæssene kommer fra, nedlagt. Fordi gæssene overflyver flyvepladsen mellem fødesteder, rastepladser og ynglepladser? Frem for at spille hasard med flysikkerheden?
Den 9 okt.2009 ramte et SAS fly en flok gæs under start ud over Øresund og med en 150m lang ildhale efter sig returnerede straks til Kastrup.
Se linkene. Hudson River Plane Landing (US Airways 1549) Animation with Audio
http://www.youtube.com/watch?v...X_Nc
http://www.youtube.com/watch?v...WM04
Se linket. Test med gås i flymotor. http://vids.myspace.com/index....3164
Se linket. Danmark Krænker Luftfartsaftale http://vids.myspace.com/index....4927
Se linket. Tusinder af gæs ved Københavns Lufthavn.
http://vids.myspace.com/index....3164
Se linket. Tusinder af gæs overflyver Københavns Lufthavn.
http://vids.myspace.com/index....4834
Video:
Se en fugl kollidere med en flymotor
