Danmark huser allerede Europas største og et af verdens førende clustere inden for medicinal biotek - den såkaldt 'røde' biotek. Mange af disse virksomheder er udsprunget af f.eks. Novo Nordisk eller Panum, og på samme måde forventer forskere, industri og investorer nu, at vi vil se en bølge af opstarter inden for industriel biotek - kaldet 'hvid' biotek - udspringe af giganter på feltet som Novozymes og DTU.

Men der er stor forskel på rød og hvid biotek, påpeger professor Finn Valentin, leder af Research Centre on Biotech Business ved Copenhagen Business School:

»Der er store usikkerheder, når man opererer med bioteknologi. Når der alligevel bliver investeret i rød biotek, skyldes det, at afkastet er rigtig stort, hvis det lykkes. Ved hvid biotek er risikoregnskabet anderledes,« siger han.

Til gengæld går det langt hurtigere at få et produkt fra idé til marked inden for hvid biotek. Hvis et medicinprodukt kommer på markedet i løbet af 10-12 år, er det hurtigt, da det skal igennem en lang række omkostningstunge forsøg og opfylde en lang række krav. Et enzym til opfedning af grise eller produktion af biobrændstof kan derimod være klar i løbet af tre-fem år.

»Inden for hvid biotek går det langt hurtigere fra idé til marked, og der er færre regulatoriske krav. Men risikoen er mere uforudsigelig. Hvis man f.eks. arbejder med hvid biotek inden for energi, er det en stor usikkerhedsfaktor, om der findes en infrastruktur at bruge ens produkt i. I medicinal biotek er man til gengæld sikker på, at en vaccine mod HIV nok skal komme i brug,« siger Finn Valentin.

I dag er det stadig nemmere at skaffe kapital til medicinal biotek, men Novozymes' koncerndirektør for forskning og udvikling, Per Falholt, tror på, at det vil ændre sig.

»Når investorerne først ser, at hvid biotek kan give afkast hurtigere, vil det ændre sig. Og det kan bestemt give et godt afkast. Der er et stort marked - f.eks. kan man komme med løsninger til energisektoren som er meget større end pharma.«

Partner i Sunstone Capital Sten Verland finder den hvide biotek interessant og tror på, at investorselskabet også vil kigge på den hvide biotek.

»Der kan tjenes penge på denne spirende branche, og da det formentlig vil gå noget hurtigere fra idé til marked med den hvide biotek, bør det være et område, der tiltaler ventureinvestorer, der har fokus på en hurtigere exithorisont,« siger han.

Sten Verland er overbevist om, at flere fonde vil få øjnene op for den hvide biotek, og at der også vil dukke en række fonde op dedikeret til hvid biotek i takt med, at der bliver større erfaring på området. Det er allerede begyndt at ske i Europa med øget aktivitet på cleantech-området de seneste år.

Bl.a. har den franske fond Seventure Partners, området i fokus. Seventure Partners har investeret i Fluxome, som er et af de få danske biotekselskaber inden for hvid biotek. Fluxome udvikler fødevareingredienser og kosttilskud og administrende direktør Steen Andersen, der er uddannet kemiingeniør fra DTU, oplever, at investorerne har fået øjnene op for den industrielle biotek.

»Da vi hentede penge i 2002 og 2005 var det rigtig svært, for hvid biotek var næsten ukendt for venturekapitalen. Da vi hentede penge i 2008 var det nemmere pga. den øgede fokus på bæredygtighed.«

Investorerne forventer, at der i hvid biotek vil være flere forretningsmodeller - enten kan virksomheden selv gå hele vejen til produktion og markedsføring, eller de kan sælge ideen til en større virksomhed.

Både Dansico og Novozymes forventer i højere grad at købe hos små biotekselskaber eller indgå partnerskaber med dem.

Mastodonterne forventer desuden, at flere vil springe ud og starte selv.

»Novozymes er nødt til at fravælge en masse ting, som ikke følger strategien. Derfor kan det være, at folk vælger at gøre det selv, hvis de ikke får lov til at arbejde videre med det hos os,« siger Per Falholt.

På DTU har professor John Woodley ved BioProces Engineering, DTU Kemiteknik, ikke selv en drøm om at starte en virksomhed op lige nu.

»Men der er ingen tvivl om, at der kunne starte virksomheder herfra. Vi har flere potentielle projekter omkring f.eks. enzymer og produktion af finkemikaler - alt sammen grønt,« siger han.

Fluxome er netop udsprunget af DTU og Steen Andersen forventer, at flere vil følge virksomhedens eksempel:

»Vi bryster os af rød biotek, og vores forudsætninger for at blive ledende inden for hvid bioteknologi er endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at bioteknologi er fremtiden inden for de industrielle processer,« siger han.

Han opfordrer til at komme i gang:

»Hvis man kunne få sat parterne - industrien, investorerne og forskerne - sammen og få lavet en fælles strategi for, hvordan man gerne vil udvikle Danmark som ledende på det her felt, så ville man kunne styrke og stimulere disse aktiviteter.«

Sten Verland fra Sunstone Capital mener også, at Danmark skal i gang.

»Hvis vi skal være med, når det virkelig rykker på cleantech-området, skal vi også have en underskov af små og ikke bare få store selskaber. Innovation trives bedst i en mindre organisation,« siger han.