Lynch: Kun røgfrie rum for rygere
Årets nytårsfortsæt
I modsætning til f.eks. chokolade, øl og rødvin, hvis indtagelse videnskaben med jævne mellemrum erklærer for fremmende for både helbred og levealder, så anses tobaksrygning stadigt for at være ret så usundt . Den samlede sundhedsvidenskabelige forskning er enige herom, og snart er det nok slut med rygernes sidste åndehuller i værtshuslivet.
Det må derfor være politisk korrekt, når vi her ved årsskiftet ovre til højre på siden bringer et trickfoto af et rygerum på gravens rand. Udsigten må antages at skulle minde de tobaksafhængige om den triste skæbne, der meget snart venter dem. Billedet er fra et eller andet sted ude på nettet og er uden særlig anledning indløbet fra vor whiskyglade læser ude på Amager.
Det bringer mig til at afsløre, at Mediehuset Ingeniøren, hvoraf Bagsiden udgør en beskeden andel, ligeledes har et specielt indrettet rygerum med en kabine, der er udrustet efter alle ventilationskunstens regler samt uden tvivl også efter miljøloven og arbejdstilsynets detaljerede anvisninger. Selv askebægret har udsugning i bunden!
På det lille billede ses vores tegner Lars Refn, der i øvrigt ikke selv ryger i arbejdstiden, i færd med at teste udsugningens effektivitet. Faktisk har jeg en mistanke om, at selve rygekabinen er så effektivt ventileret, at man skal være ret heldig, hvis man selv når at få fornøjelse af sin tobak, før ethvert spor af røg er forduftet.
Kabinen står i øvrigt i et lille, vinduesløst lokale på ca. 3 x 3 meter, som blev til overs ved en eller anden ombygning – uden tvivl mediebranchens mest kedelige rum. Ifølge mine observationer mødes efterhånden da også kun en tre-fire hardcore inhalatorer under emhætten for at mindes de glade dage, da det var en menneskeret at tænde sin smøg når og hvor, det passede én .
Selv stoppede jeg med rygningen engang 1985 (lørdag den 6. juli kl. 23.15, for at være helt præcis). Den ene dato kan jo være lige så god som den anden, men til de af jer, der traditionen tro har benyttet den 31. december til at kvitte smøgerne, kan jeg oplyse, at det første halve år er langt det værste. Det skal bare overstås!
Derefter går der ca. fem år, før man holder op med at savne den første morgenkradser og yderligere 10 år, før man holder op med at længes efter en god cigar ovenpå en festlig middag. Først efter ca. 15 år kan man erklære sig for helt røgfri.
Men hvis man til den tid skulle føle trang til at starte igen, vil man hurtigt opdage, at man ikke længere har råd. De ca. 1000 kroner om måneden, man sparer pr. familiemedlem, er gledet ind i husholdningen – bl.a. for at bidrage til at hæve hjemmets rødvinsniveau.
Så bare hold ud!





