Regeringen har lovet snarest at komme med et oplæg om, hvordan miljøhensyn og moderne landbrugsdrift kan gå op i en højere enhed. Oplægget bærer arbejdstitlen Grøn Vækst og omfatter blandt andet Miljøcentrenes vandplaner. Arbejdet med oplægget finder sted under stort hemmelighedskræmmeri i en række ministerier. Endnu ved ingen præcist hvornår oplægget skal offentliggøres, men sikkert er det, at oppositionen, miljøorganisationer, vandværker og kommuner er meget spændte på, hvad planen indeholder.

vandværkerne og kommunerne er særlig spændte på hvornår planen kommer, fordi arbejdet med Grøn Vækst-strategien indtil nu har lagt alle planer for en ny drikkevandsforsyning brak - selvom de nuværende vandindvindingstilladelser allerede udløber i 2010.

Oppositionen og miljøorganisationerne er spændte, fordi det her skal vise sig, om regeringen vil leve op til EU's vandrammedirektiv, der tilsiger 'god kvalitet' i vandløb, søer, åer og fjorde i 2015. Og som - på grund af den generelt dårlige tilstand i det danske vandmiljø - vil koste mange kroner og måske flere bondegårde.

Regeringen kan nemlig også vise sig at vælge en mindre miljøvenlig løsning, som går ud på at bruge direktivets undtagelsesbestemmelser. De siger, at man i særlige tilfælde kan stille mindre skrappe krav til nogle vandområder, og at man kan forlænge tidsfristen ud over 2015. Det har for eksempel Holland gjort.

For opposition og miljøorganisationer er forventningen til Grøn vækst yderligere skærpet af, at regeringen det seneste halve år har henvist til netop Grøn vækst, når Vandmiljøplan III viste sig at være næsten uden effekt.

Og når sidste års sløjfning af brak-arealer har medført en 'overvejende negativ påvirkning' af naturen - for nu at bruge miljøminister Troels Lund Poulsens egen beskrivelse, givet på et samråd i Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg.

vil man prøve at forudsige regeringens udmelding ud fra forløbet for de såkaldte vandplaner - der er en afgørende del af opfyldelse af vandrammedirektivet - så er der flere ting, der tyder på, at det måske ikke er miljøet, der får førsteprioritet:

Sagen er, at EU's vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000. Siden har Danmark arbejdet med at implementere dette direktiv - i praksis ved, at de syv statslige regionale miljøcentre har udformet vandplaner, som beskriver, hvor langt der er fra dagens tilstand i regionens vandmiljø til direktivets mål, og hvad der skal til for at opnå 'god kvalitet'. Heri indgår også sammenhængen mellem vandmiljø og grundvandsbeskyttelse.

Den 22. december 2008 skulle vandplanerne så have været offentliggjort og i høring i en seks måneders periode - og hele to måneder tidligere i intern høring ude i kommunerne. Men i sensommeren blev rapporterne -helt bogstaveligt - klappet i; medarbejderne fik mundkurv på og offentliggørelse udsat på ubestemt tid.

Officielt fordi vandplanerne, hvor landbrugets indsats spiller en central rolle, skulle inddrages i Grøn Vækst-udspillet, der ifølge kommissoriet skal 'forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugspolitik'.

Men ifølge Ingeniørens kilder inden for miljø- og vandsektoren er der en anden forklaring: Regionernes vandplaner blev mørkelagt, fordi de var for skrappe og stillede store og dyre krav, der især rettede sig mod landbruget.

Og at regeringen derfor vil bløde op på tingene ved at lade Vandrammedirektivets krav indgå i en større plan for grøn vækst i landbruget - herunder hvordan landbrugets CO2-reduktioner skal fastlægges.

Både i vandsektoren, hos Kommunerne og i miljøorganisationerne kaldes regeringens effektive drab på al debat om vandplanerne for et markant brud på en lang tradition for, at miljøfaglige emner kan debatteres åbent og undervejs i processen. Ikke mindst i de dertil indrettede høringsperioder, der jo nu er udskudt og hvor flere frygter, at direktivets tidsfrister vil presse høringsperioden ned til få uger og dermed gøre høringen til et spil for galleriet.

Som nævnt er vandplanerne totalt lukket land, men man kan få et lille indtryk af, hvilke krav til landbruget man snakker om ved at se på et konkret pilotprojekt, som Miljøcenter Odense har lavet for Odense Fjord og dets opland i 2007.

Her vurderer Miljøcentret, at hverken Odense Fjord eller 88-92 procent af områdets vandløb, søer og grundvandsområder kan leve op til 'god kvalitet' kravet i direktivet. Det skal blandt andet skal løses ved, at 19 procent af landbrugsarealet (ca. 12.500 hektar) skal omlægges til vedvarende græsning og til vådområder plus en lille smule skov. Det vil ligeledes være nødvendigt med miljøkrav til driften på mange af de øvrige landbrugsarealer.

Grøn vækst-oplægget udarbejdes af finansministeren, kulturministeren, skatteministeren, fødevareministeren, klima- og energiministeren samt miljøministeren og med økonomi- og erhvervsministeren for bordenden, og i skrivende stund forventes oplægget offentliggjort medio eller sidst i februar.

Som nævnt er kortene holdt tæt til minister-kroppene og heller ikke landbruget er inddraget i arbejdet. Men Dansk Landbrug varmer dog selv op til vandmiljødebatten med et bud - offentliggjort i sidste uge - på deres indsats for vandmiljøet. Landbruget tilbyder at stoppe eller ændre dyrkningen på 50.000 hektar sårbare jorder. Det svarer til knap to procent af den dyrkede jord i dag og er mindre end den mængde tidligere braklagt jord, som landbruget sidste år fik lov at dyrke op.

Et bud, som indikerer, at landbruget langtfra er rede til at omlægge store mængder landbrugsjord.

Så der er udfordringer nok for regeringens grønne vækst-ministre at bide skeer med - ikke mindst når de skal pege på, hvem der skal betale for at 'miljøet, klimaet og naturen skal beskyttes endnu bedre end i dag' - som der står i udvalgets kommissorium.

Imens bliver vandværker og kommuner mere og mere utålmodige og nervøse for, hvor vandet skal komme fra i 2010.