Jeg var på besøg hos Motorola i Aalborg i går, eller det der er tilbage. Ledelsen har i hele denne uge arrangeret Jobmesse for alle de afskedigede medarbejdere, et initiativ ud over det sædvanlige. Hele ugen er der rekrutteringsfolk og ledere fra andre virksomheder, der bliver holdt interviews, udveksles CV’er og forskellige organisationer og investorer fortæller om hvordan man starter egen virksomhed. Stort bifald herfra til ledelsen af den 6. Dancall reinkarnation!

Jeg var blevet spurgt om jeg kunne fortælle noget om Innovation, hvad der skal til før en rigtig god idé kan blive til virkelighed. Det er fantastisk at opleve danske ingeniører i det lys. Det er tydeligt, at mange har klare idéer til, hvad man kunne opfinde og udvikle, og det er typisk meget mere end de store udenlandske virksomheder de arbejder for kan magte.

Tænk bare på, at Ericsson ingeniører udviklede deres blockbuster hit GA628 tilbage i 90’erne ved at trodse ledelsen. Det samme er næsten sandt med Motorolas RAZR, og mange andre innovative hits på markedet. Det var ikke de dyrt betalte markedsanalytikere, ej heller den strategiske ledelse, det var ingeniørerne der udviklede det selvom de fik at vide at de ikke måtte.

Til frokosten efter mit foredrag fik jeg for gang nr. 100 spørgsmålet: ”hvorfor er der ikke flere små danske virksomheder der hitter, når nu vores ingeniører er så gode og innovative?”. Godt spørgsmål! Vi diskuterede det ved bordet midt i kartofler og fiskefrikadeller, og vi var ret enige: Mangel på risikovillig kapital og Jantelov!

På kapitalsiden er vi faktisk ved at komme efter det. Aalborg bliver nok aldrig et nyt Silicon Valley hvad risiko villig kapital angår, men der er kommet mere gang i Venture branchen i Danmark de sidste år. Fusionen Northcap Partners er meget aktive, og initiativer som Seed Capital, der er bakket op af vækstfonden, kan tage hånd om de helt små opstartere.

På det mentale plan ser problemerne desværre meget større ud. En af de ting jeg lærte i min tid i Silicon Valley var, at det er OK at være gået på røven med sin start-up. Det, at man har prøvet, fået erfaring med alle de problemstillinger, der opstår når man fra at være opfinder pludselig skal jonglere med investorer, business modeller, forretningsplaner, strategier og salgssucceser og –nedture, det giver en erfaring som muligvis er dyrt betalt, men stadig attraktivt på CV’et.

Ofte betyder kapital investeringerne, at det ikke er mange af dine egne penge der står på spil, og hvis det går galt sidder man ikke i bundløs gæld resten af livet, som det ofte er tilfældet i Danmark. Men på det mentale plan er der store forskelle. Det er OK, grænsende til fedt nok, at være opstarter i USA. I Danmark er det nok bare fordi man ikke lige kan finde et arbejde, ikk? ”Han tror sku at han er noget, når han sådan tror at han kan tage kampen op med de store”, og hvis det går galt: ”Hvad sagde jeg…bum, bum”. Midt i skattelov, arbejdsmarkedslov, aktieselskabslov, patentlov og jeg-skal-komme-efter-dig-lov skal disse helte også forholde sig til Jantelov!

Hvad fa… skal vi med det? Det er sku da fedt for dig og mig og Danmark at nogen prøver. Det er det vi skal leve af i fremtiden. Danmark har ikke tradition for store tunge industrigiganter, vi har en erhvervsstruktur der er baseret på små og mellemstore virksomheder. I fremtidens ICT og Biotek miljø er det de små adrætte start-ups der skal levere innovationen, og den store veletablerede industri der må opkøbe dem for at kunne følge med i den innovative udvikling, de selv har vokset sig for store til at være en del af. Hvorfor giver vi ikke disse entusiastiske mennesker en stor hånd og f.eks. skattefrihed i 2 år hvis de starter en højteknologisk virksomhed. Det ville gøre det meget lettere for os alle sammen. Fuck janteloven!