/energi

Eksperter: Ahring-kritisk rapport fra DTU er uden fortilfælde

»Usædvanligt« og »uheldigt« at en ansøger til fondspenge sviner en konkurrent til i et kritisk notat, lyder det fra to eksperter.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 14. jan 2009 kl. 07:17

Helt uden fortilfælde - og uheldig kutyme, kalder henholdsvis Forskningsstyrelsens tidligere direktør Jens Morten Hansen og professor og medlem i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) Lars Døvling Andersen, den rapport, som Risø DTU har afleveret til Energistyren.

Den kritiske rapport langede ud efter Biogasol og Birgitte Ahrings mikroorganisme, og anklagede den celebre organisme for ikke at producere nok energi og for at være for dyr at anvende. Dermed forsinker Risø DTU en støttesum på 95 millioner kroner. En forsinkelse, der nu gør, at Biogasols andengenerations biobrændselsanlæg ikke bliver klar i år, selvom Danmark skal være vært for FNs klimatopmødet.

Jens Morten Hansen, cand.scient. i geologi og ph.d. i palæontologi, var direktør for Forskningsstyrelsen indtil 2006 og har som sådan modtaget tusindvis af ansøgninger. Han har aldrig været ude for noget lignende.

»Forskere er ikke altid søde ved hinanden, og når det drejer sig om penge, er det jo alvor. Man har set masser af offentlig debat og masser af uenighed, men et kritisk notat fra en konkurrerende ansøger er uden fortilfælde,« fastslår Jens Morten Hansen.

»Af og til spørger man nogle stykker uden for systemet, hvad de mener om en bestemt ansøgning, og det kan jo forsinke sagsgangen. Denne sag er selvfølgelig tricky på alle leder og kanter, og jeg mindes ikke at have været ude for noget lignende. Men det er jo ikke forbudt.«

»Det primære er at forholde sig til habiliteten i notatet. Hvis man ikke kan anse klageren for at være habil, kan man ikke lægge klagen til grund i sagsbehandlingen. Og DTU miljø’s rapport må betragtes som et partsindlæg, men skal selvfølgelig undersøges. Jeg kan godt forstå, at det får en udsættende effekt,« siger Jens Morten Hansen.

Aalborg-professor: Uheldig kutyme at kritisere
Professor Lars Døvling Andersen, der er medlem af Udvalget for Natur-, Teknologi- og Produktionsvidenskabelig forskning, UNTPF, under UVVU, Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, siger:

»Det usædvanligt, og det burde ikke ske. For konsekvensen er, at alle mulige bedømmelseskomiteer kunne blive udsat for krydsild fra forskellige ansøgere. Så kunne de få nok at lave.«

»Sandhedsværdien af sådan nogle beskyldninger er jo ikke just givet,« tilføjer Lars Døvling Andersen og tilføjer, at det ikke er en sag for UVVU, der behandler sager om videnskabelig uredelighed - men ikke om etik.

Birgitte Ahring har kaldt DTU-rapporten for en gang makværk, der er fyldt med forkerte beregninger og gale konklusioner.

Sagen er allerede oppe i Folketinget, hvor Venstres bornhomske MF’er, Peter Christensen, er gået i brechen for, at Biogasol hurtigt får midler tilført, efter at virksomheden blev forbigået i fjor.



14. jan 2009 kl 10:53

avatar

Poul-Henning Kamp

Høflighed kontra Videnskab

Siger disse folk at vi bare ukritisk skal lange 95 mio Kr over disken, uanset at der måske er en relevant kritik af projektet, fordi vi ikke skal have forskere til at skændes ?

bedømmelseskomiteer kunne [...] få nok at lave.

Eller siger de, at det er for stor en arbejdesbyrde ?

Hvad er helt præcist argumentet for at der *ikke* er peer-review når forskerpenge stikkes ud i så store bunker ?

95 mio kroner er trods alt også en slags penge...

Poul-Henning


14. jan 2009 kl 11:21

avatar

Jens Fallesen

Re: Høflighed kontra Videnskab

Problemet er absolut ikke peer review, for det er helt klart på sin plads. Men valget af reviewer var mildest talt ikke særlig heldigt.

DTU og Biogasol har hver især store interesser inden for forskning i andengenerationsanlæg, og for begge vil der være mulighed for meget store indtægter ved at være først på markedet.

Derfor er der naturligvis helt uacceptabelt, at den ene part reelt har mulighed for at stoppe eller i det mindste forsinke den anden part, hvad der lader til at være tilfældet her.

Det er da muligt, at kritikken holder vand, men det kan jo ikke bruges til noget, når den ikke kommer fra uafhængig side …


14. jan 2009 kl 11:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Høflighed kontra Videnskab


Det er da muligt, at kritikken holder vand, men det kan jo ikke bruges til noget, når den ikke kommer fra uafhængig side …

Vi er enige i, at den ikke kan bruges ordret, sådan er det med alt "whistleblower" materiale, men den kan da heller ikke bare afvises fordi den kommer fra nogen der ved noget om sagen ?

Poul-Henning


14. jan 2009 kl 12:07

avatar

Jens Fallesen

Re: Re: Re: Høflighed kontra Videnskab

men den kan da heller ikke bare afvises fordi den kommer fra nogen der ved noget om sagen ?

Den kan ikke afvises med den begrundelse, men den kan (og bør) afvises med den begrundelse, at den kommer fra en part, der vil have en stor fordel ud fra et bestemt indhold i rapporten.

Jeg mener vitterligt ikke, at rapporten kan bruges til noget som helst, når man ikke ved, om der er tale om en reel videnskabelig vurdering, eller om den i virkeligheden er et obstruktionsforsøg.

I den nuværende situation mener jeg, at det rigtige er at få en uafhængig tredjepart til at vurdere Biogasols projekt samt eventuelt DTU's rapport. Det giver i hvert fald heller ikke mening bare at bevilge pengene, fordi man ikke har fået en brugbar rapport.


14. jan 2009 kl 12:13

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Høflighed kontra Videnskab

95 mio kroner er trods alt også en slags penge...

Deraf slagsmålet.

Når man ansøger fonde, og nu beretter jeg om personlige erfaringer, er man i direkte konkurrence imod andre ansøgeres projekter. Ofte får man at vide, før man når så langt som til at ansøge, at chancen er lille, og som forklaring får man ofte eksempler på navne og hvad disse navne ansøger om og hvorfor. Mit klare indtryk har været, om administratorer af fonde, at disse udleverer oplysninger om andre ansøgere i et forsøg på at skræmme flest mulige ansøgere bort, så antallet af ansøgninger bliver mindst muligt. For at spare tid. Dette er sådant set rimeligt nok, og det fremmer også at ansøgninger er af en højere kvalitet end ellers.

Offentlige fonde bliver typisk administreret af et sekretariat i en styrelse, af måske to medarbejdere, og de er sandsynligvis ikke chefer, men måske seniorkonsulenter, dvs. har stor faglig erfaring. Disse mennesker sorterer i ansøgningerne, ved at bistå visse ansøgere, og ved at undlade at hjælpe andre, i hvordan en ansøgning bør udformes. Dette er meget vigtigt, for hvis en ansøger begår selv bittesmå fejl i formalia, bliver ansøgningen afvist, før eller siden, i løbet af processen. Disse to mennesker er desuden ofte temmelig erfarne med chefers meninger, de ved hvilke argumenter der tæller, og hvilke der vil bringe vrede frem i beslutningstagere.

Som resultat af disse personers arbejde, lægger de alle ansøgninger i en bunke, sorteret som de bedst kan lide, og giver den videre til chefen for sekretariatet. Han eller hun, afhængig af om der er tid eller ej, kigger personligt på sagen, og bringer den i øvrigt videre som emne, med sig til et møde med chefen, som er chefen for styrelsen.

Muligvis, i et sådant møde i styrelsen, bliver sorteringen på ansøgningerne ændret, og i hvert fald skrives en anbefaling, og hele molevitten sendes videre opad til ministeriet. Hvad der dernæst sker, i ministeriet, hvor beslutninger endeligt afgøres, afhænger meget af politik, og den politiske situation.

Som betyder: At det nu og da kan betale sig at køre kampagne i medier, svine konkurrenter til. Det forudsætter dog, at det ikke bliver opdaget, hvem der står bag.

Jeg har været ude for at blive hjulpet af en styrelse, og få et godt tilskud til et projekt. Jeg har også prøvet at blive modarbejdet af en styrelse, den anbefalede ikke mit projekt, men ministeret vendte sagen på hovedet, gav mig et tilskud alligevel. Jeg har oplevet at blive lovet støtte, og dernæst stjal regeringen alle penge fra ministeriet. Jeg har oplevet at blive bestjålet af et forskningsinstitut i Danmark, min andel i et EU-projekt blev stjålet fra mig, i samme sekund som EU valgte at give støtte. Det vil sige, at man skal huske at have alle detaljer nedfældet i skriftlige aftaler, også akademikere løber meget gerne fra deres ord, hvis det passer i deres kram.

Generel anbefaling: Ansøg aldrig om støttepenge fra fonde. Det er generelt spild af tid, fordi chancen er lille, og man mister fokus, fra at fokusere på markeder og kunder og produkter og produktionsmetoder, til at tigge om penge. Bedre er det at forsøge at sælge på ægte markedsvilkår til ægte kunder, for dér får man øjeblikkelig sandheder at vide, om idéen er sund eller ej. Det ser så legende let ud, når mennesker opnår støtte, men det er svært, og det koster tid, megen mere tid end man forestiller sig. Værre: Hvis man får penge, da bliver projektet, som skal udføres, til stort bureaukrati, fordi fonden forlanger dokumentation for samtlige udgifter, på måder der spilder tid i det daglige. Som resultat af et sådant projekt risikerer man at blive fagligt klogere, men uden nogen som helst konkrete resultater, fordi alt blot er blevet til en dynge af rapporter og en masse bilag, og måske en dårlig prototype i brug hos en ligegyldig kunde.


14. jan 2009 kl 12:31

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Høflighed kontra Videnskab

Generel anbefaling: Ansøg aldrig om støttepenge fra fonde. Det er generelt spild af tid, fordi chancen er lille, og man mister fokus, fra at fokusere på markeder og kunder og produkter og produktionsmetoder, til at tigge om penge. Bedre er det at forsøge at sælge på ægte markedsvilkår til ægte kunder, for dér får man øjeblikkelig sandheder at vide, om idéen er sund eller ej.

- og når man så har solgt projektet, så er det meget mere enkelt at få tilskud fra fonde og styrelser - fordi man har solgt projektet på markedsvilkår.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk