/byggeri

Ekspert: Forbyd høje faste afgifter på varmeregningen

Faste afgifter på fjernvarmen skal maksimalt udgøre 20 procent af varmeregningen, mener Det økologiske råd. Det vil for alvor øge forbrugernes lyst til at spare på varmen.

Af Marie Brogaard, tirsdag 13. jan 2009 kl. 11:06

20 procent. Så meget bør de faste afgifter højst kunne udgøre af den samlede varmeregning. Det vil nemlig øge forbrugernes incitament til at spare på energien, siger Det økologiske råd.

Varmeforsyningsloven siger, at fjernvarmeværker skal hvile i sig selv. Det betyder, at et værk, som får underskud, fordi det har lavet nye investeringer eller har underbudgetteret, kan lægge det underskud over på faste afgifter til forbrugeren.

Værket følger bare loven, og forbrugeren må punge ud.

Ifølge Søren Dyck-Madsen, civilingeniør og klima- energimedarbejder i Det økologiske råd er det helt tåbeligt at fastholde den ordning.

»Hvis forbrugerne skal gide spare på varmen, så kan det ikke nytte noget, at nogle af de små værker har en fast afgift, som måske udgør 60 procent af varmeregningen,« siger han.

Efter Det økologiske råds vurdering vil 20 procents fast afgift være mest optimalt. Det opmuntrer forbrugerne til at spare på varmen, fordi den variable pris stiger. Samtidig stiger den ikke så meget, at folk begynder at installere brændeovne.

Brændeovne er nemlig heller ikke godt for miljøet, mener Søren Dyck-Madsen.

Ifølge ham vil en regel om max 20 procent også være mere retfærdigt.

»Varmen bliver dyrere, men til gengæld, så flyttes regningen fra de energirigtige til dem, der bruger for meget, når folk sparer. Og det, mener jeg faktisk, er fair nok,« siger han.

Tåbeligt at dårlige værker dikterer loven
Ifølge Søren Dyck-Madsen er det uholdbart, at varmeforsyningsloven tilsyneladende er til for at sikre de små og i mange tilfælde ikke-bæredygtige værker. Som efter hans mening måske aldrig burde være bygget.

»Det er tåbeligt at lave en lov på basis af en række værker (de små barmarksværker red.), som er blevet anlagt på håbløst fundament,« mener han.

Søren Dyck-Madsen mener, at man i stedet for de høje faste afgifter burde lave en statslig tilskudsordning. Det vil sige, at de værker, som ikke vil kunne løbe rundt med en fast afgift på 20 procent, skal have resten af deres underskud dækket af statslige tilskud.
Nogle bør måske endda lukkes eller lægges ind under større værker.

Han understreger, at størstedelen af de danske fjernvarmeværker overholder den grænse. En del har endda lavere procentvise faste afgifter. Det er de små, urentable værker, der er problemet.



13. jan 2009 kl 11:46

avatar

Jan E. Sørensen

Lad falde, hvad ikke kan stå

Hvis fjernvarme ikke kan overleve på markedsvilkår, så må det dø. Forbrugere i bestemt områder skal ikke stavnsbindes til at betale for fortidens fejlinvesteringer i fjernvarmeanlæg. Ligesom vi heller ikke skal tvinges til at betale for fejlinvesteringerne i et fibernet, der kan en masse, men som ikke får lov at vise, hvad det kan.

MVH
Jan - der har fibernet, men ikke nogen incitament for at sætte stikket i det....


13. jan 2009 kl 13:30

Boe Carslund-Sørensen

Re: Lad falde, hvad ikke kan stå

Forbyd høje faste afgifter på varmeregningen

Det kan Klima- og Energiministeren indføre med den nuværende varmeforsyningslov.
SDE har gentagne gange forespurgt om, hvorfor den mulighed ikke anvendes.


13. jan 2009 kl 15:23

Rasmus Møller

Re: Re: Lad falde, hvad ikke kan stå

Hvis 2/3 af de faste udgifter skal udspecificeres på et svindende antal fjernvarme-KWH, hvad sker der så når den variable del af prisen overstiger KWH-prisen for elvarme? El-varme er jo meget billigt at installere som supplement...


13. jan 2009 kl 15:55

Ebbe Tranberg

Re: Re: Re: Lad falde, hvad ikke kan stå

Hvis 2/3 af de faste udgifter skal udspecificeres på et svindende antal fjernvarme-KWH, hvad sker der så når den variable del af prisen overstiger KWH-prisen for elvarme? El-varme er jo meget billigt at installere som supplement...

Så MÅ der komme en model for hvordan forbrugerne kan betale sig fri af fjernvarmen én gang for alle - uden at EON tjener på det.


13. jan 2009 kl 16:29

Niels-Søren Bøgh

Hvad med CO2 etc.?

Jeg har længe undret mig over dette. Jeg har godt nok meget billig fjernvarme (og klager ikke), men 80% af min regning er fast afgift.
OK, mit forbrug er ekstremt lavt, men jeg kan da komme i tanke om en del ting, som kan nedsætte forbruget yderligere - Men, det vil økonomisk set, pga. den faste afgift, være direkt dumt af mig. Men, af hensyn til milijøet og CO2 målsætningen, synes jeg, at reglerne skal laves om. Ellers kommer vi samlet set ingen steder...


13. jan 2009 kl 18:12

avatar

Jan Petersen

Ikke kun Fjernvarme

Det burde også gælde El selskaberne.

Jeg kan spare ca. 100 kr i kvartalet, hvis jeg *Virkelig* gorde mig umage med at kontrolere mit El forbrug.

Det gider jeg simpelthen ikke, og det ville også blive enormt dyrt for mig hvis jeg skulle investere i nye lav-energi produkter.

Hvorfor? fordi de faste afgifter ikke flytter sig en meter på min El-regning hvis jeg spare. Derfor flytter jeg heller ikke til et andet El-selskab, som har billigere strøm.

Det er simpelt hen ikke besværet værd, når de faste afgifter ligner noget på 80%

Fair nok, der afgifter. Men de afgifter skal derfor også afspejle mit forbrug og ikke være faste.

Men en Politiker tænker anderledes. Han vil gerne have en fast Indtægt, det er meget nemmere.

Tænk hvis alle borgere begyndte at spare efter denne model, ville afgifterne falde. Og DET kan vi ikke have!


13. jan 2009 kl 18:46

Hans Henrik Hansen

Re: Ikke kun Fjernvarme


Det er simpelt hen ikke besværet værd, når de faste afgifter ligner noget på 80%

- dét lyder da helt utroligt!: Som privatkunde hos 'SydEnergi' betaler jeg i fast afgift ('abonnement') pr. kvartal kr. 155 + moms; hvis dét skulle udgøre 80% af min samlede betaling, ville det svare til, at jeg pr. kvt. købte el for ~ kr. 40, svarende til ~30 kWh! Under de omstændigheder ville jeg da få noget svært ved at 'spare ca. 100 kr i kvartalet', som du oplyser at kunne!?
Må jeg så - af ren og skær nysgerrighed - spørge, hvor stor DIN faste kvartalsafgift samt kWh-pris er??


13. jan 2009 kl 20:00

avatar

Marstal Fjernvarme

Varmeforsyningsloven

Nu er det jo sådan, at fjernvarmeforsyningsselskaberne er bundet på hænder og fødder af varmeforsyningsloven.
Energitilsynet endevender alle fjernvarmeselskabers regnskaber for at kontrollere at hele overskuddet går tilbage til forbrugerne.
Det undrer mig derfor at de store selskaber som f. eks. Energifyn kan oprette fonde på 30 mill. kr. til kulturelle formål. (http://www.energifyn.dk/index....=962)

De faste afgifter skal jo ifølge loven dække de faste omkostninger og tilsvarende for de variable afgifter.
Herved skulle det jo være muligt at lave et budget der går i 0.
Desværre er der bare det problem, at specielt vedvarende energi som f. eks. store solvarmeanlæg er dyre at etablere. Til gengæld er de billige at "fyre" i, hvilket jo derfor bevirker at de faste omkostninger er høje.

Problemet forværres af at renteudgiften til dette anlæg ikke kan trækkes fra i skat når anlægget er ejet af et fjernvarmeselskab.

Rentemæssigt set er det derfor næsten dobbelt så dyrt at investere kollektivt end det ville være hvis hver forbruger etablerede eget anlæg og kunne trække renten fra i skat.

Der burde faktisk indføres en "realrenteafgift" som skulle betales af værker med renteindtægter.
Til gengæld burde der være en refusion for renteudgifter.
Dette ville animere til investering i mere VE.



13. jan 2009 kl 20:10

avatar

Troels Halken

Re: Varmeforsyningsloven

Nu er det jo sådan, at fjernvarmeforsyningsselskaberne er bundet på hænder og fødder af varmeforsyningsloven.
Energitilsynet endevender alle fjernvarmeselskabers regnskaber for at kontrollere at hele overskuddet går tilbage til forbrugerne.
Det undrer mig derfor at de store selskaber som f. eks. Energifyn kan oprette fonde på 30 mill. kr. til kulturelle formål.

Hvad der burde undre endnu mere er at EON har valgt at investere i nogle af disse værker. Det gør de ikke uden at kunne tjene penge på det. Hmmmm

Vh Troels


13. jan 2009 kl 20:36

Mogens Bülow

Brændeovne og andre alternativer

Kære Søren Dyck-Madsen.
Vi er helt enige om at fastafgiften på fjernvarme skal holdes på et rimeligt niveau og 20% er ikke helt galt, men mon ikke et effekt-abonnement ville være bedre. Man skulle så betale et beløb målt efter den effekt man vil være sikker på at kunne få.

Omkring suplerede varmekilder mener jeg ikke du har fingeren på pulsen hos energiforbrugerne. De fleste forbrugere opsætter ikke brændeovne primært for at spare, men mest for hyggens skyld. Ordeligt brænde er nemlig ret dyrt og/eller tungt at håndtere. Er deres primær interesse at spare opsætter de i dag træ-pille-ovne eller varmepumper og disse bruger i modsætning til fjernvarmen ikke fossilt brændsel og må derfor placeres under fremtidens opvarmningsformer.

Træ-pille-ovne har udemærket forbrænding og lavt CO2 overskuds udslip og varmepumper kører ganske udemærket på vindmølle-el og med lidt varmelager kan man indrette sit forbrug efter vinden.
Mener man noget med udfasning af det fossile brændsel, må man gøre sig klart, at det kan man ikke gennemføre, hvis man stadig fastholder og/eller udbygger fjernvarmen og via forblivepligt tildeler den ret til at tvangssælge deres produktion af noget, der burde være et spildprodukt, uanset dets pris. Tror du E-ON (der sælger naturgas til egne værker) er interesede i at gassen udfases.

Varmepumper gør at til opvarmning er 1 kWh. el er 5 gange så meget værd som 1 kWh. bundet til varmt vand og de kan indrettes til at arbejde sammen med vindmøller. Der mener SDE fremtiden ligger.

Heldigvis har EU overhalet Danmark inden om og lavet et direktiv, der annerkender at varmepumper indfanger VE fra omgivelserne.

Vh mogens Bülow, formand for foreningen SDE
Sammensluttede Danske Energiforbrugere.
www.energiforbrugeren.dk


14. jan 2009 kl 01:05

Niels Hansen

Re: Brændeovne og andre alternativer

@Mogens Bülow

spildprodukt, uanset dets pris. Tror du E-ON (der sælger naturgas til egne værker) er interesede i at gassen udfases.

Varmepumper gør at til opvarmning er 1 kWh. el er 5 gange så meget værd som 1 kWh. bundet til varmt vand og de kan indrettes til at arbejde sammen med vindmøller. Der mener SDE fremtiden ligger.

Heldigvis har EU overhalet Danmark inden om og

I tilgift hertil burde man i højere grad, ved de store værker via prisdifferentiering animere fjernvarmebrugere til at modtage varme i situationer hvor den ved de store værker forekommer til overflod. Altså mindre akkumuleringssystemer evt som sandlager under gulve til 2 – 3 dages forbrug, og gerne i samdrift med varmepumper. Hvis 33 % af forbrugerne til studstrupværket kunne modtage varme når studstrup producere maksimalt (typisk når møllestrøm er vigende), og brugerne kunne modtage varme ved under 45 c’ og afkøle dette fjernvarmevand maksimalt, til opvarmning vil brændselsforbruget og herunder implementering af møllestrøm udvikle sig i en markant positiv retning.

El-virkningen på de store kulfyrede kraftværker stiger markant ved at sænke fremløbstemperatur til by.

De økonomiske fordele for et stort værk er så markante ved tiltag som disse at værkerne med fordel kunne forærer fjernvarme i feks 5 år hvis brugere kunne modtage varmen når den forekommer og herunder afkøle denne maksimalt (evt ved brug af el-dreven varmepumpe i boligen ved møllestrøm)


14. jan 2009 kl 07:38

Paul Christiansen

Det er jo ikke

det der skal til.

Det der skal til er at vi skal ophøre med at tvinge specifikke produkter ned over hovedet på befolkningen.

Ophæv tilslutningspligten til fossil fjernvarme og naturgas, og selskaber med høje faste afgifter vil lide en naturlig død.

Ufatteligt at så mange mennesker finder sig i at blive påduttet en speciel opvarmningsform....noget der siger en hel del om danskerne.


14. jan 2009 kl 20:34

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Ikke kun Fjernvarme


@Jan Petersen:

Må jeg så - af ren og skær nysgerrighed - spørge, hvor stor DIN faste kvartalsafgift samt kWh-pris er??

- dét spørgsmål fik jeg vist aldrig svar på! Var påstanden monstro en 'fuser'?? :)


14. jan 2009 kl 20:58

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Brændeovne og andre alternativer

El-virkningen på de store kulfyrede kraftværker stiger markant ved at sænke fremløbstemperatur til by.

De økonomiske fordele for et stort værk er så markante ved tiltag som disse at værkerne med fordel kunne forærer fjernvarme i feks 5 år hvis brugere kunne modtage varmen når den forekommer og herunder afkøle denne maksimalt (evt ved brug af el-dreven varmepumpe i boligen ved møllestrøm)

Hej Niels

Det lader til at du har forstået min pointe ;-)


14. jan 2009 kl 22:43

Niels Hansen

Re: Re: Re: Brændeovne og andre alternativer

El-virkningen på de store kulfyrede kraftværker stiger markant ved at sænke fremløbstemperatur til by.

De økonomiske fordele for et stort værk er så markante ved tiltag som disse at værkerne med fordel kunne forærer fjernvarme i feks 5 år hvis brugere kunne modtage varmen når den forekommer og herunder afkøle denne maksimalt (evt ved brug af el-dreven varmepumpe i boligen ved møllestrøm)

Hej Niels

Det lader til at du har forstået min pointe ;-)

Hej Nils Peter

Når der er tale om så markante merværdier som du taler så er der da nogle oplagte tiltag.

Skat og afgift ved varmepumpedrift i nettet: Hvis temperaturforøgelsen sker ude i nettet så må fjernvarmeafgift jo ikke skulle betales, for nu tilledes jo ”koldt” vand ved værket og afgiftsfritaget energi eller hvordan. Altså nu skal kun el-afgiften og distributionsafgift betales for el. Man må gå ud fra et kraftværk ejet af dong vattenfal at de kan handle el i nettet. Elafgift mm: 800 kr/mwh

Nu minimeres varmetab og temperaturen kan delvis differences i fjernvarmenettet. Altså et lavtemperaturforbrug i boliger til feks gulvvarme bevirker faktuelt at en betydelig cop på varmepumpe opnås. Dette vil være mulig på en central varmepumpe som forsyner 500 -1000 husstande feks en 10 Mw opstilling ude i nettet, hvor en lav fremløbstemperatur afsættes og via varmepumpeteknologi kompenseres for temperaturtab ned gennem fjernvarmeledning. Altså 55 c’ tilledes ved varmepumpe og 55 c’ modtages 1 km fra varmepumpe i bolig.

Hvis nu slosh ice returneres til kraftværket fra varmepumperne ude i nettet (kun en mindre del af energioverførslen, og afhængig af effektforbrug i by) og kondensatenergien fra el-produktionen tør isen og opvarmer vandet til 1 c’ herefter med den energi som i dag tabes på alle store kraftværker som er i røggassen opvarmes fjernvarmevandet nu til 50 c’. Evt suppleret med energi fra el-drevne varmepumper ved værket, som bruges når kraftværket ligger standby ved vigende el-priser, eller energi gemt i en dam, til at producere de 50 c’ varme vand til byen.

På kulkraftværker forefindes en modstrømsvarmeveksler hvor røggassen afkøles inden partikelfilter og herefter opvarmes igen til skorsten, her kan kondensatenergien udtages og fjernvarmevand kan opvarmes til 50 c’. Røggassen opvarmes nu igen via modstrømsvarmeveksler for termik i skorsten.

Via varmepumpetiltag ud i nettet er det nu muligt at opnå en retur fra bydele på 25 c’, ved et vist antal boliger med gulvvarme. Nu kan fjernvarmevand i bydelen opvarmes fra 25 c’ til 45 c’ eller den temperatur fjernvarmevandet har ved ankomst bydel, altså energi fra røggassen på kraftværket, og varmepumpen køler nu retur til hovedværk og herunder fryser vand til slosh ice og sætter fremløbstemperaturen for bydelen, fra de 45 c’ til bydelens temperaturbehov for fremløb.

NU må der skulle betales afgift af den energi som optages i røggassen som opvarmer vand fra 25 c’ til 50 c’ netop det temperaturspænd som varmepumperne i nettet ikke afsætter.

Det kan fint hænge sammen økonomisk og opstillingen virker umiddelbart til at omsætte møllestrøm.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.