/energi

Professor: En søgning på Google udleder 7 gram CO2

To søgninger på Google udleder lige så meget CO2 som at koge en kedel med vand, viser en ny undersøgelse fra Harvard. Google er stærkt uenig.

Klik for at se billedet i stort

Den populære søgetjeneste er ifølge en amerikansk professor en voldsom CO2-udleder. Hele 7 gram CO2 udleder Google per søgning, lyder det fra Harvard. Google afviser kritikken. (Screendump fra Google)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Andreas Sune Hansen, mandag 12. jan 2009 kl. 14:54

Hvis du har fundet frem til denne artikel via en Google-søgning, har du været skyld i udledningen af cirka syv gram CO2. En søgning til - og du har udledt nogenlunde lige så meget CO2, som havde du brugt en elektrisk kedel til at koge vand med.

Sådan lyder konklusionen på den udregning, som den amerikanske fysikprofessor Alex Wissner-Gross fra Harvard Universitet har udført, skriver Sunday Times.

I regnestykket indgår både klienter, netværk, servere og den hjemmecomputer, der foretager søgningen. Og eftersom Google skal benytte resultater fra adskillige databanker for at skabe et godt resultat, løber forbruget hurtigt op:

»Google er meget effektiv, men deres primære bekymring er at gøre søgningerne så hurtige som muligt, og det kræver meget ekstra kapacitet, der forbrænder energi,« siger professoren til Sunday Times.

Med 200 millioner daglige søgninger på Google kan det føre til meget energiforbrug. Dernæst har Google servere stående i både USA, Europa, Japan og Kina, så hver enkel søgning kan hurtigt blive sendt langt rundt i verden.

Google: Udregning mange gange for høj

Google er dog ikke enig i udregningen. På deres officielle blog kalder de udregningen for "mange gange for høj", og kalder sig selv for en af de mest effektive af alle søgemaskine-udbyderne.

"En typisk søgning giver et resultat på mindre end 0,2 sekunder. Søgningerne kan variere i sværhedsgrad, men for gennemsnitssøgningen arbejder de involverede servere kun i få tusindedele af et sekund. Sammenholdt med det arbejde, der er udført, før søgningen overhovedet starter (såsom at opbygge et søgeindeks) svarer dette til 0.0003 kWh af energi per søgning - eller 1 kJ."

Google sammenligner sit energiforbrug med et voksent menneske, der i gennemsnit behøver 8.000 kJ om dagen i energi fra mad. En Google-søgning bruger dermed cirka den samme mængde energi, som din krop forbrænder på 10 sekunder.

Og Google fortsætter:

"Når det kommer til drivhusgasser, udleder en søgning på Google 0,2 gram CO2. (…). Sammenligner man det med en bils gennemsnitlige udledning efter 600 meters kørsel, producerer bilen lige så meget CO2 som tusind søgninger på Google," skriver folkene bag søgetjenesten.

Googlesøgning udleder mellem 1 og 10 gram CO2

Der er i det hele taget meget diskussion om tallene. En britisk konsulentvirksomhed har fastsat CO2-udledningen af en google-søgning til et sted mellem et og ti gram. Tallet er afhængigt af, om man er nødt til at starte sin PC op eller ej. Og alene at have en PC kørende afgiver mellem 40 og 80 gram CO2 i timen, fortæller John Burckley fra carbonfootprint.com til Sunday Times.

Men den amerikanske professor Alex Wissner-Gross møder også kritik af sin undersøgelse fra en lang række bloggere verden over. Ikke mindst fordi professoren ved siden af sit professorat på Harvard Universitet er ved at opbygge det kommercielle site: CO2stats.com, der ifølge Wissner-Gross "kan hjælpe firmaer til at identificere energi-ineffektive dele af deres website".

Google benytter lejligheden til på sin blog at fremhæve, at man medfinansierer "Climate Savers Computing Initiative", vis mål er at nedbringe computeres energiforbrug med 50 procent allerede i 2010. Det vil ifølge Google reducere det globale CO2-udslip med 54 millioner ton om året.

"Det er mange kedler te," konkluderer folkene bag søgetjenesten.



12. jan 2009 kl 16:09

avatar

Holger Skjerning

Det lyder HELT forkert...!

For en gangs skyld vil jeg kommentere, FØR jeg selv har regnet efter!
Det lyder umiddelbart rablende galt, men kan heldigvis vurderes på flere måder, så vi er vist flere, der vil vurdere og kommentere, når vi finder flere facts.
Alene det enorme energiforbrug, som svarer til "de 7 g CO2 pr søgning", - kan næppe dækkes af Googles indtægter!


12. jan 2009 kl 16:15

avatar

Jesper Ørsted

Hvor kommer energien fra?

Forudsætningen for at der sker CO2 udledning ved Google-søgning er, at energikilden der levere strøm til Google og til hjemmecomputeren i den anden ende er fossil. Og ikke f.eks. vandkraft eller kernekraft.


12. jan 2009 kl 16:18

avatar

Peter Meldgaard

Elforbrug, ikke CO2

Er det ikke i det hele taget noget pjat absolut at skulle omregne elforbrug til CO2-udslip, eftersom denne omregning i højeste grad afhænger af, hvordan den anvendte el er genereret?

Er CO2 ikke bare en populær kriminel, som alle vil høre om?


12. jan 2009 kl 16:21

Hans Henrik Hansen

Re: Elforbrug, ikke CO2


Er CO2 ikke bare en populær kriminel, som alle vil høre om?

- jo, sandsynligvis! Iøvrigt synes 'nyheden' at være et genopkog af denne:

http://www.videnskab.dk/conten...joet


12. jan 2009 kl 16:29

Niels Dybdahl

Re: Re: Elforbrug, ikke CO2

At varme en kedel vand på ca 1 l fra 10 grader til 100 grader får jeg til ca 380 KJ.
En Google søgning tager ca 0.5 sek og hvis det skulle bruge 190 KJ, så skulle effekten være 380 KW. Mon ikke de har regnet en faktor 1000 ved siden af? (og journalisten ikke har sans for størrelsesforhold)


12. jan 2009 kl 16:31

Ove Andersen

Øhh??

Hvorfor skal alt regnes ud i CO2 når det ikke umiddelbart er muligt eller realistisk?

Google bruger så vidt muligt vedvarende energi, og deres energiforbrug har altid været hemmelig, i.flg. http://www.version2.dk/artikel...8889


12. jan 2009 kl 18:10

Tim Holst Petersen

Endnu en...

... CO2 storm i et glas iskoldt vand. Har "kloge folk" ikke andet at tage sig til? :-(

/Tim


12. jan 2009 kl 18:32

Christoffer Hansson

CO2

Hvor meget CO2 har udarbejdelsen af den udregning produceret?



12. jan 2009 kl 19:02

Ove Andersen

Re: CO2

Og hvor mange google søgninger mon forfatteren har brugt på at komme frem til "forskningsresultatet"?


12. jan 2009 kl 19:38

avatar

Kristian von Bengtson

CO2

Gud hvor er jeg træt af at høre om CO2-omregninger.. Ja, det koster el at stå op om morgenen, tage sine sko på, tænde sin google og sørme også at drive og søge på google. So what? Disse omregninger er blevet metoden at løbe rundt om virkelige tiltag som kan ændre noget : teknologiske fremskridt..


12. jan 2009 kl 20:13

Rune Jacobsen

Mere information

I bør alle kigge på http://news.slashdot.org/artic...6200 , hvor samme "nyhed" er blevet analyseret på kryds og tværs. Som i nok har gættet, er den oprindelige artikel noget lort, og Ingeniørens redaktion burde have fundet ud af det.

Læs eksempelvis dette: http://news.slashdot.org/comme...0717

Kildekritik, ja tak.


12. jan 2009 kl 20:37

Boe Carslund-Sørensen

Re: CO2

Det værste er rent faktisk, at det går hen over hovedet på de kære journalister, at kulde og varme er 2 sider af samme sag.
NRGi i Århus bruger bl.a. "overskudsvarmen" fra serverrummet til at holde nedkørslen til kælderen is- og sne fri.


12. jan 2009 kl 20:40

avatar

Anders Skærlund Petersen

Tager næppe højde for energikilden

Tager Alex Wissner-Gross mon i betragtning af Google's datacentre ligger spredt i forskellige lande, med meget varierende energikilder. For eksempel vil jeg tro at datacentre på Island fungerer på strøm fra mere CO2-neutrale energikilder end for eksempel et land som Kuwait.

Alex Wissner-Gross gør klogere i at regne energiforbruget ud i stedet for CO2-udledningen. Så kan vi i stedet fokusere på at nedbringe dette forbrug og så samtidigt overveje andre måder at gøre vores energi mere CO2-neutral og fri for andre udledninger såsom partikelforurening.

Nu vi er ved ubrugelig statistik, så bliver der lavet 13793 søgninger på Google per hvert hvidt næsehorn på denne klode hver dag. Det kostede mig indtil flere søgninger på Wikipedia for at finde frem til denne oplysning.

Anders Petersen
Partikelforurening.dk


12. jan 2009 kl 22:51

avatar

Michael Nielsen

Alternativ

brug http://www.blackle.com istedet, så har man god samvittighed ;)


12. jan 2009 kl 23:35

Niels-jørgen Hvidberg

Nå!

.. og hvad koster det så at bruge alle de andre søgemaskiner? Det vil jeg gerne vide, så kan jeg nemlig bruge den søgemaskine der
- udleder mindst co2 pr. søgning,
- giver flest søgeresultater pr. c02 molekyle,
- benytter mindst energi fra danske kulfyrede elværker,
- ødelægger flest Ebola vira pr. gram co2
- giver mindst meningsløst sludder i en debat (OG HVAD KOSTER DENNE DEBAT IKKE I CO2 UDLEDNING!!!!!!!!!!)


13. jan 2009 kl 02:00

Rune Jacobsen

Re: Alternativ

Glem blackle. Det er stort set intet værd. Besparelserne gælder kun skærme der helt slukker for pixels når der skal vises sort. Hvis du har en gammel CRT-skærm eller en splinterny OLE-skærm (OLED), så er det relevant. Derudover, glem det.


13. jan 2009 kl 07:30

Paul Christiansen

Uanset hvad

så er det ikke el-forbrugernes skyld hvis el-producenterne benytter sig af fossilt brændsel.

Jeg ville hellere end gerne have min PC til at køre på KK eller VE el, men vore politikere udelukker / brandbeskatter jo el fra disse kilder.

Så skal vi ikke sende anklagen videre fra Google / de private PC´ere, og over til de politikere der laver favorable rammer for de fossile brændsler. ?


13. jan 2009 kl 09:42

Mikael Hansen

CO2 afgift?

Ja, nu får politikere endnu en undskyldning for at kræve mere skat. Hvad med x øre/søgning?


13. jan 2009 kl 10:29

avatar

Per A. Hansen

Re: CO2 afgift?

Der laves utrolig mange regnestykker indenfor flere discipliner såsom alternativ energi etc.
mange af regnestykkerne er forkerte, idet man glemmer nogle poster. Det gælder f.eks. vindsektoren, der overser en del udgifter, men husker at få alle indtægter med i regnskabet.

I det aktuelle regnestykke med Googles elforbrug glemmer man, at en tændt computer deltager i rumopvarmningen. Min computer leverer en del varme til rummet, hvilket sparer en tilsvarende mængde gas.
Den post har professoren overset.

Mvh
Per A. Hansen


13. jan 2009 kl 11:01

Hans Henrik Hansen

Re: Re: CO2 afgift?


Min computer leverer en del varme til rummet, hvilket sparer en tilsvarende mængde gas

- men dét argument gælder jo kun, hvor der 'i forvejen' er behov for rumopvarmning: Hvis ikke, er denne varme nytteløs eller direkte generende - og hvis det er så varmt, at luften må afkøles kunstigt, vil pc'ens spildvarme forårsage yderligere energiforbrug til air condition!


13. jan 2009 kl 13:36

avatar

Holger Skjerning

Har nu regnet på det...!

Når alt regnes med, er det alligevel muligt, at de 7 g CO2 pr søgning er korrekt! - Med de oplyste 200 mio søgninger pr døgn, kræver det ca. afbrænding af 500 ton kul/olie pr døgn. Til sammenligning bruger DK ca. 680 ton kul pr time - døgnet rundt!
Selve PC-en (tændt i 12 timer hver dag) bruger ca. 1 kWh/døgn og udleder derved lige knap 1 kg CO2/døgn. - Altså svarer en Google-søgning til selve computerens eget forbrug i ca. 7 minutter.
Alle tal er ca.-tal.
Og husker man så, at alt det andet, PC-en bruges til (netbank, mail, m.m.m.) som også har servere kørende døgnet rundt, er de 7 g CO2 under bagatelgrænsen - og hele problemstillingen en prut i en cigarkasse!
Som også flere på debatten har antydet.
Men det var et sjovt regnestykke!


13. jan 2009 kl 13:43

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Har nu regnet på det...!

Når alt regnes med, er det alligevel muligt, at de 7 g CO2 pr søgning er korrekt!

Google givet et meget mere plausibelt tal: 0.2 g

http://googleblog.blogspot.com...html

Poul-Henning


13. jan 2009 kl 13:50

Gert Agerholm

Forsøg på at skabe negativ omtale?

For mig ligner det hele mere et forsøg på at skabe en negativ omtale/stemning omkring Google, hvilket også er lykkedes. Selv TV avisen var inde omkring denne "nyhed" og der med nået ud til det meste af DK.


13. jan 2009 kl 14:12

Niels Dybdahl

Re: Re: Har nu regnet på det...!

Google givet et meget mere plausibelt tal: 0.2 g

På samme side angiver Google energiforbruget til 1 kJ, hvilket i "kogekedelækvivalenter" svarer til ca 0.0026 kogekedler.

Omregning til CO2-ækvivalenter er åbenbart lidt mere kompliceret.
Den oprindelige tekst sagde at de 380 kJ for en kogekedel var 14 g CO2, dvs 27 kJ= 1 g CO2
Holger Skjerning siger 1 kWh/døgn=1 kg CO2/døgn, dvs 3.6 kJ=1 g CO2
Google siger 1 kJ=0.2 g CO2, dvs 5 kJ=1 g CO2

Google og Holger Skjernings omregningsfaktorer ligger tæt nok til at de kan betragtes som nogenlunde ens.

Energiforbruget for en søgning er ifølge:
Artiklen: En halv kogekedelækvivalent=180 kJ
Holger Skjerning: 7 min x 1 kWh/12 timer=35 kJ
Google: 1 kJ

Og til sidst en omregning til kWh, som vi betaler omkring 1,75 kr for per styk:
Artiklen: 180 kJ=0.05 kWh
Holger Skjerning: 35 kJ=0.01 kWh
Google: 1 kJ=0.00028 kWh


13. jan 2009 kl 17:50

Mikael Hansen

Offeromkostninger!

Tænk hvor meget energi man skulle bruge, hvis man ikke fik fat i informationer effektivt og hurtigt?

Således kan man godt udlede, at google faktisk giver besparelser. Tænk helhed!

Iøvrigt; Hvis vi blev fri for al ligegyldig spam, ville vi nok haft en ny istid nu :-)


14. jan 2009 kl 07:49

Paul Christiansen

Re: Forsøg på at skabe negativ omtale?

For mig ligner det hele mere et forsøg på at skabe en negativ omtale/stemning omkring Google, hvilket også er lykkedes. Selv TV avisen var inde omkring denne "nyhed" og der med nået ud til det meste af DK.

Ja man taler udenom ondets rod alt hvad man har lært, hvilket kun tjener til at forværre tingenes tilstand.....hvis nogen udleder CO2 ved at forbruge el skyldes det jo kun en ting....at strømmen produceres på en ikke bæredygtig vis vha. fossile brændsler.

Sålænge vi har fokus det forkerte sted, fortsætter den skæve udvikling med virkningsløse tiltag.

Der er kun et primært indsatsområde vi ikke må flytte fokus væk fra, og det er hurtigst muligt at få erstattet alle vore fossile kraftværker med bæredygtige kraftværker.

Brug istedet Google historien som bevis for at der i al evighed vil poppe nye el-forbrugere op, el-forbrugere som vi skal have og vil få mange flere af, hvorfor der kun er en strategi der virker på den lange bane, nemlig at omlægge vores el-produktion.


14. jan 2009 kl 10:17

Hans Henrik Hansen

Re: Offeromkostninger!


Således kan man godt udlede, at google faktisk giver besparelser. Tænk helhed!

- se endvidere dette!:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm


14. jan 2009 kl 11:17

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: CO2 afgift?

Hans HH,

men dét argument gælder jo kun, hvor der 'i forvejen' er behov for rumopvarmning: Hvis ikke, er denne varme nytteløs eller direkte generende - og hvis det er så varmt, at luften må afkøles kunstigt, vil pc'ens spildvarme forårsage yderligere energiforbrug til air condition

ganske rigtigt, men hvis man vægter disse effekter, så vil der uden al tvivl være langt større opvarmningseffekter end det modsatte.
I professorens regnestykke mangler der en del effekter, jeg har kun antydet en enkelt.
F.eks. hvis computeren står tændt hele døgnet er det ligegyldigt om man søger på Google eller laver andre ting, CO2-effekten er den samme.
At der så kan spares på anden opvarmning skal da med i dette regnestykke.
En anden effekt må med - at anvende Google kan betyde store besparelser på andre områder. Tidligere fik jeg biblioteket til at skaffe faglitteratur hjem fra andre steder (med bus, post m.v.). Det klares nu oftest via nettet - en stor CO2-besparelse.
Den omtalte rapport er yderst mangelfuld og ret værdiløst.

Mvh
Per A. Hansen


14. jan 2009 kl 11:22

avatar

Claus Wøbbe

Hvor er det dog..

en fuldstændig ligegyldig undersøgelse, en fuldstændig ligegyldig artikel, og en fuldstændig ligegyldig "debat". CO2 er blevet bjælken i vore øjne, der fuldstændig absorberer al vor opmærksomhed og tvinger fokus på ligegyldigheder. Vi føler os hellige når vi synes at have opdaget at vi kan "spare" en given CO2-udledning, selvom det svarer til at juble over at vi har fundet nøglen til at holde Storebæltsbroen ren ved at forhindre folk i at smide tyggegummi ud af vinduerne!
CO2-besparelser er spild af tid.


17. jan 2009 kl 17:06

avatar

Holger Skjerning

Kun 90% enig...!

Claus Wøbbe: Enig i, at CO2 er blevet (især politikeres) grønne guro, lissom økologisk...er det for nogle. - Ikke mig!
Dog (de 10%!) vil jeg forsvare med, at CO2-emission i de fleste lande er et fælles mål for energianvendelse. Husk, at ca. 88% af verdens energiforbrug kommer fra kul, olie og gas!
Så besparelser på energien (ressourcer) er næsten ækvivalent med reduktion af CO2-emissionen.
På samme måde, som det er helt almindeligt at måle generelle aktiviteter i f.eks. kr/dollars/euro, - hvad enten du taler om forureningsbekæmpelse, ældrepleje eller sparede menneskeliv. (Håber ikke, jeg her kommer for tæt på den Lomborgske trædemølle!!!)
Og til Google-diskussionen vil jeg blot tilføje, at vi næsten alle enige om, at energiforbruget ved søgninger er minimalt i forhold til den generelle anvendelse af PCen.
Den væsentligste forskel på Googles og de noget højere tal er, at Google nok beregner det "marginale" (=ekstra) udslip pr søgning, men vi andre har set på det totale udslip. - Så alle kan have ret.
Sandheden ligger nok et sted imellem.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk