DTU: Birgitte Ahrings mikroorganisme er ubrugelig
OPDATERET: Biogasols mikroorganisme producerer ikke nok energi og er for dyr at anvende, lyder det i en rapport fra konkurrenten Risø DTU Biosystems. Rapporten forsinker en støttesum på 95 millioner kroner til Biogasol.
Læs også
-
Birgitte Ahrings to universiteter i dansk-amerikansk samarbejde
-
Politikere kaster redningskrans til Birgitte Ahrings bornholmer-eventyr
-
Politikere presser for penge til Ahrings bornholmske ethanolprojekt
Læs mere om
Professor Birgitte Ahrings celebre mikroorganisme, der spiller en afgørende rolle i hendes og Biogasols 2.-generations biobrændselsanlæg, har fået en særdeles kritisk medfart i en rapport fra Risø DTU Biosystems, som er sendt til Energistyrelsens EUDP-sekretariat.
Rapporten har forsinket en 95 millioner kroner stor sum, som Biogasol havde regnet med at modtage fra EUDP i november i fjor, tids nok til at Biogasol’s produktion af biobrændsel kunne nå at komme i gang i år og dermed spille en fremtrædende rolle i året for klimatopmødet.
»Det er ikke noget, vi oplever særligt tit at modtage en kritisk rapport fra en konkurrent (DTU Miljø har også søgt om EUDP-midler, red). Vi kan godt mærke, at der er flere millioner og flere følelser i spil i denne omgang. Ellers ville man normalt ikke blande sig i sådan en sag,« siger projektkonsulent Jan Bünger fra Energistyrelsens EUDP-sekretariat.
DTU: BG1L1 egner sig ikke
Ing.dk har fået indsigt i DTU’s rapport, dog med undtagelse af tal, metoder og beskrivelse af teknologien, der er fjernet for at beskytte Biogasols teknologi fra konkurrenterne.
Af det, der står tilbage, fremgår det, at Biogasols mikroorganisme, der tilhører en genmodificeret kultur af Thermoanaerobachter mathranii, BG1L1, ikke egner sig til formålet, fordi den ikke producerer energi itilstrækkelige mængder og derfor bliver for dyr at anvende.
DTU baserer sin vurdering på seks forsøg, gennemført på DTU fra maj 2005 til marts 2008, mens DTU havde Birgitte Ahring ansat som professor.
Bakteriens funktion er at omsætte biomasse, som i forvejen har været igennem en enzymproces, til ethanol.
Konklusionen er ikke til at tage fejl af:
»Data fra laboratorieforsøgene viser, at den genmodificerede kultur af Thermoanaerobacter mathranii ikke egner sig til produktion af 2. generation ethanol fra den vådoxiderede biomasse fra hvedestrå og majsfiber,« lyder det
Modtog rapport sent i forløbet
Hvorvidt EUDPs sekretariat er enig med DTU i den vurdering overvejes netop nu, og det er grunden til, at udlodningen er forsinket.
»Det er jo kompliceret teknologi, og det tager lidt tid. Desuden har vi hørt Biogasol, der selvfølgelig skal have lejlighed til at svare på kritikken. Det er vores opgave at holde tungen lige i munden,« fastslår Jan Bünger.
»Det drejer om at træffe den rigtige afgørelse. Det er selvfølgelig irriterende for dem derude.«
Ansøgningsrunden i efteråret 2008 indbragte 8 ansøgninger fra bl.a. Biogasol. Derfor håbede Biogasol at få tilsagn om støtte, så produktionen af biobrændsel kunne nå at være i gang til klimatopmødet til december.
»Det var først sent i sagsforløbet, at vi modtog den kritiske rapport fra DTU, som vi imidlertid har pligt til at forholde os til, selv om vi modtog den uopfordret i 11. time. Det har gjort, at vi har måttet bruge længere tid,« forklarer Jan Bünger.
I en tidligere version af historien skrev vi, at det var Risø DTU, der havde sendt rapporten, og at Risø DTU konkurrerer med Biogasol om EUDP-penge, men det er ikke Risø DTU, der konkurrerer, men DTU Miljø, siger Jan Bünger.






