Danmarks infrastrukturer er ubeskyttet mod solstorme
De 100-års solstorme, der kan lamme ledningsnettet og forårsage brande har de danske myndigheder ikke taget højde for. Danmarks korte ledningsnet gør os dog mindre sårbare, vurdere ekspert.
Solen er ved at hidse sig op til en periode med højt blodtryk og hidsige udladninger. En gang imellem går det helt galt - sidste gang var i 1859. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Dansk ph.d.-studerende bag gennembrud i udforskningen af Solen
Læs mere om
Den danske infrastruktur er ikke beskyttet mod det katastrofescenarium, som kaldes 100-års soludbruddet, fordi de danske myndigheder ikke har været opmærksomme på problemet.
Soludbrud eller solvind er enorme udladninger af elektrisk ladede partikler. Udbruddene sker med tilfældige mellemrum, men især omkring toppunktet i den 11-årige cyklus for solpletter, som nærmer sig.
Solpletaktiviteten kendes godt blandt radiofolk, fordi de elektriske udbrud kan lamme radiotransmissioner over hele kloden og en amerikansk rapport har netop advaret om, at et stort udbrud kan lamme samfundet, fordi de vigtigste infrastrukturer er ubeskyttede.
Energinet, som er ansvarlig for det danske elnet, gennemførte i 2008 en samlet vurdering af elnettets tilstand med henblik på elnettets fremtidige udbygning. Det er sket i det såkaldte elinfrastrukturudvalg. Men vurderingen er hovedsageligt fokuseret på markedsudvikling, ikke på robusthed over for naturens luner.
På Energinets hjemmeside beskrives det nærmeste, man kommer, nemlig overvejelser om tordenvejr, isslag, vindstorme, forhøjet vandstand og saltstorme. Men der er ikke taget hensyn til en 100-års solstorm.
»Det danske elsystem er formentlig ikke er i farezonen i og med, at vores ledninger er relativt korte - og dermed er risikoen for induktion af meget høje spændinger lille. Problemet er derimod yderst relevant i USA og Canada hvor mange ledningstrækninger er meget lange,« siger Sektionschef for transmissionsanlæg, Søren Damsgaard Mikkelsen.
Soludbrud, der generer radio og tv, er sædvanligvis små og ufarlige. En gang imellem bliver de dog voldsomme - omtrent som havets sjældne tsunamier. Sidste gang, det var rigtig slemt, var i 1859, hvor næsten ingen elektriske infrastrukturer eksisterede endnu. Alligevel opstod mange brande, fordi det elektriske uvejr inducerede strøm i de unge telegrafnets ledninger.
Det danske telenetværk har i nogen grad en sikring mod solens elektriske stormangreb. For dele af telenettet blev under den kolde krig sikret mod EMP'er (Elektro Magnetisk Puls fra atom- og neutronbomber, red.).
»Det var kun de vigtigste dele af telenettet, som blev beskyttet på den måde, for det er rasende dyrt,« siger chefkonsulent i It- og Telestyrelsen, Thomas Kristmar.
