/transport

Første tomotorers jetfly fløj med alger og nødder i tanken

Et Boeing 737-800 fra Continental har som det første tomotorers jetfly gennemført en 90 minutters testtur med alger og nødder i benzintanken.

Af Birgitte Marfelt, fredag 09. jan 2009 kl. 11:51

En af motorerne på et af Continentals Boeing 737-800 fly havde 50 procent biobrændstof udvundet af alger i tanken, da flyet onsdag gennemførte en halvanden time lang tur.

Og det gik bedre end forventet, siger en talsmand om turen, der er den seneste af en række demo-flyvninger, som flyindustrien gennemfører, fordi den håber at kunne anvende biobrændstof i løbet af få år.

Turen fra Houstons Bush Intercontinental Airport omfattede en tur rundt i Den mexicanske Golf, og piloterne gennemførte en række tests i 11,6 km’s højde. Blandet andet blev motoren stoppet midt under flyvningen.

»Der var ingen problemer. Flyet opførte sig forbilledligt,« siger testpilot Rich Jankowski til avisen Houston Chronicle.

Ifølge Continental’s chef, Larry Kellner, var biobrændslen klar til at hælde i tanken, uden at flyets motorer skulle modificeres.

Biobrændstoffet imødekommer også de udvidede krav til jetbrændstof, incl. flamme- og frysepunkt.

»Udfordringen bliver at producere det effektivt og i de mængder vi har brug for,« siger Larry Kellner til Houston Cronicle.

Det anvendte biobrændstof var en blanding af to forskellige olietyper, fra alger og jatrophanødder.

Alger er fremtiden

Selv om jatrophabusken fint kan gro i mager jord, giver den et afkast, der er fire gange så stort som sojabønnen på hektar jord.

Men det er alger, som de største forventninger er knyttet til som fremtidens centrale brændstof, fordi de vokser hurtigt, ikke kan bruges til fødemidler og har et 30 gange så stort afkast som andre energiafgrøder som eksempelvis raps.

I februar i fjor fløj et Virgin 747 fra London til Amsterdam på brændstof, delvist udvundet af brasilianske babassu- og kokosnødder. Og i december fløj en 747 fra Air New Zealand 747 på en fifty-fifty blanding af jatropha-olie og standard A1 jet brændstof.



09. jan 2009 kl 12:09

avatar

Peter Maersk-Moller

Mere seriøsitet

Nu var der så hverken alger eller nødder i tanken. Så overskriften var altså direkte forkert og misledende. Mere seriøsitet tak. Det er ikke et tabloid-magasin.

mvh.


09. jan 2009 kl 12:14

Hans Henrik Hansen

Re: Mere seriøsitet

Mere seriøsitet tak

- præcis!: Mere redaktionel rettidig omhu ville her have været særdeles velanbragt! :)

Dernæst kunne det være interessant at høre lidt om, hvor megen 'procesenergi', der medgår pr. kg brændstof!?


09. jan 2009 kl 12:20

Rolf Hansen

Re: Mere seriøsitet

Og mindre flueknepperi, kunne man så samtidigt bede om.

Synes da det er helt iorden at journalisten forsimpler overskriften, man må vel også betegnes som asperger patient hvis man skal begynder at fluekneppe over sådan en ubetydelig ting.

Normalt tænkene personer kan nok godt læse imellem linierne og forstå ordspillet.


09. jan 2009 kl 13:15

Jens Haugaard

Re: Re: Mere seriøsitet

Mere seriøsitet tak

- præcis!: Mere redaktionel rettidig omhu ville her have været særdeles velanbragt! :)

Dernæst kunne det være interessant at høre lidt om, hvor megen 'procesenergi', der medgår pr. kg brændstof!?

Hvordan præsterer man mere "redaktionel rettidig omhu"? ;-)


09. jan 2009 kl 13:25

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Mere seriøsitet



Hvordan præsterer man mere "redaktionel rettidig omhu"? ;-)

- bla. ved at bringe (dug)friske, informative og velredigerede nyhedsindslag, skulle jeg mene!


09. jan 2009 kl 13:30

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Re: Mere seriøsitet

Så længe de ikke er drivvåde, så lad då da!

Men forbinder nu begrebet rettidighed med ... begrebet tid, ikke vrøvl om nødder i tanken ;-)


09. jan 2009 kl 13:47

avatar

Mads Ville Markussen

Mere procesenergi

Hvad betyder det egentligt når der står:

har et 30 gange så stort afkast som andre energiafgrøder som eksempelvis raps

er det per investeret energi, sol energi, fossil energi, menneskeligt arbejde, materialer, areal etc etc.?

Som det står i artiklen er det jo helt og aldeles blottet for brugbar information (derfor er sammenligningen med tabloid-avis måske ikke så ringe).

Er helt enig med H H Hansen vedr. mere fokus på procesenergi. Og man må ikke glemme alt den energi der bruges indirekte til at lave og transporterer maskiner, bygninger, gødning osv, og alt den energi som ansatte i produktionskæden bruger på mad, transport, forbrug osv.. At samfundet kan fortsætte i nuværende spor uden brug af fossil (eller gammel) energi, hvis bare der investeres i bioenergier og andre vedvarende energier er i mine øjne ønsketænkning. Tror aldrig vi kommer til at se en flyindustri bredt funderet på alternative energikilder.

Men det må tiden vise.

mvh Mads


09. jan 2009 kl 15:14

Thomas Pedersen

Nyhedsværdi..?

Undskyld mig, men jeg har altså svært ved at blive imponeret over, at et fly har fløjet på biobrændstof, der er processeret til ukendelighed, så det er næste nøjagtigt ligesom JP5 flybrændstof.

Er det flot, at et fly kan flyve på biobrændstof?

Den får naturligvis på alle medie-tangenter fra flyselskabernes side i dette green-washing stunt. Jeg ville heller ikke have forventet andet.

Hvor meget indonesisk regnskov skal der fældes og beplantes med jatropha for at jeg kan flyve til New York og retur? Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget :-(


09. jan 2009 kl 15:22

Rolf Hansen

Re: Nyhedsværdi..?

Thomas hvorfor tror du de bruger alger og jatrophanødder? Det er jo netop for at muliggøre dyrkning i andre områder end regnskov!


09. jan 2009 kl 15:30

Jarnis Bertelsen

Re: Mere procesenergi

Tror aldrig vi kommer til at se en flyindustri bredt funderet på alternative energikilder.

Eftersom de fossile brændstoffer slipper op indenfor de næste 100 år, og jeg tvivler på at man helt vil undvære flytransport, må man nødvendigvis løse problemerne. Det er mere et spørgsmål om hvornår.


09. jan 2009 kl 15:30

Kim Thunbo

Re: Mere procesenergi

Hvad betyder det egentligt når der står:
har et 30 gange så stort afkast som andre energiafgrøder som eksempelvis raps

er det per investeret energi, sol energi, fossil energi, menneskeligt arbejde, materialer, areal etc etc.?

Som det står i artiklen er det jo helt og aldeles blottet for brugbar information (derfor er sammenligningen med tabloid-avis måske ikke så ringe).

Er helt enig med H H Hansen vedr. mere fokus på procesenergi. Og man må ikke glemme alt den energi der bruges indirekte til at lave og transporterer maskiner, bygninger, gødning osv, og alt den energi som ansatte i produktionskæden bruger på mad, transport, forbrug osv..

Det med de 30 gange så stort afkast med alger er pr. ha. pr. år.
Det er dog noget af en forsimpling, da det afhænger fuldstænding af hvilken algetype, der benyttes. Vil tro der menes maks. 30 gange så meget pr. arealenhed i forhold til raps med de algetyper der er udforsket til biobrændsel.
...Men ja det siger artiklen ikke så meget om.

Og produktionen af den biobrændsel de har benyttet her er nok næppe særlig bæredygtig på nogen måde. Biobrændsel af alger er på et meget tidligt stadie endnu så der går nok nogle år før det er rentabelt i forhold til fossilt brændsel.

Jatropha nødder er nok smartere at benytte og produktionen af biobrændstof fra disse på nuværende tidspunkt nemmere kan gøres bæredygtig da de, som kort nævnt i artiklen, kan vokse på meget næringsfattige jorde. Man behøver derfor ikke fælde værdifuld regnskov for at dyrke dem. (men derfor kan det selvfølgelig godt være de har gjort det alligevel)


09. jan 2009 kl 16:04

Hans Henrik Hansen

Re: Mere procesenergi


Er helt enig med H H Hansen vedr. mere fokus på procesenergi

- jeg må dog (nu) medgive, at der står en del herom i den 'linkede' artikel:

http://ing.dk/artikel/88494-he...stof


09. jan 2009 kl 16:46

John Larsson

Mere seriøsitet!


Er helt enig med H H Hansen vedr. mere fokus på procesenergi

- jeg må dog (nu) medgive, at der står en del herom i den 'linkede' artikel:

http://ing.dk/artikel/88494-he...ote>
Fint nok, men jeg synes nu at den kritik som Peter Mærsk-Møller og du indledninfgsvis kom med, er meget relevant. Der findes hundredevis af laboratorier kloden over, som kan analysere brændbare væsker ned til en tilfredsstillende kvalitet, derudover motorlaboratorier; om væsken oprindeligt kommer fra jordnødder, Chateau Margaux eller Mellemøstens undergrund, er totalt uinterresant; dét det handler om er omkostninger ved fremstillingen, omkostninger i kroner og ører og omkostninger for klimaet!


09. jan 2009 kl 20:29

avatar

Niels-henrik Norsker

Re: Re: Mere procesenergi

Jeg vil gerne kommentere tallene for alge-biobrændstofproduktivitet - men lad mig først præsentere min baggrund - jeg arbejder på Wageningen Universitet i Holland med industriel produktion af mikroalger, dels med udvikling af en low-cost fotobioreaktor, der vil kunne "rulles ud" på bart land og umiddelbart indgå in produktion, dels med integreret akvakultur-algekultur-energikonservering, hvor et drivhusareal kan bruges både til at produere fisk, alger og opsamle energi.
Alger kan i bedste situation opsamle små 10 % af den samlede, instrålede sol-energi. Hvis det realiseres i praksis, kan man på en hektare på de bedste områder producere omkring 200 ton biomasse per år, og hvis dette samtidig realiseres med de bedste olieproducerende alger, få et udbytte på godt 100,000 liter olie per. ha. per år. Dette er de teoretiske maksima. På nuværende tidspunkt, er de langt fra indfriede; der er europæiske dokumenterede eksempler på omkring 45 tons biomasse per. ha.per år, og faktisk kan tropiske produktioner (f.eks. af sukkerrør) komme op på omkring 60 tons biomasse per ha per år. Men på nuværende tidspunkt, er produktiviteten af raps, oliepalme og jatropha fra 2-6,000 L per ha pr år.
Hvad er det, der mangler for at kunn opfylde produktivitetspotentialerne for mikroalger? Vi mangler faktisk basal ingeniørmæssig viden i vidt omfang -et eksempel er de tubulære reaktorer, som er et af de velfungerende reaktorsystemer hvor algerne pumpes igennem transparente rør hvori fotosyntesen foregår. Men hvor hurtigt skal de strømme igennem rørene? (det koster energi at pumpe og kan potentielt skade algerne!) Algekulturen vil altid skulle være så tæt at der er totalt mørke i midten af kulturen. Med øget flowhastighed stiger turbulensen og der med frekevensen af skift mellem lys og mørke. Og hvis nogen tror, at disse effekter er hydraulisk velbeskrevne og indflydelsen på fotosyntesen hos de ca. 40,000 eksisterende arter af mikroalger ligeså, så må de vide at al information modtages med tak!
Og hvormange er vi til at arbejde med at klarlægge disse forhold? Mit gæt - globalt, måske omkring 1000, i Danmark måske 10. Jeg kender da 4-5 personer i feltet. venlig hilsen!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.