Opskrift på en fyring

Af Lene Wessel,  fredag 09. jan 2009 kl. 08:26

Skriv et fyringstestamente. Sådan lød opfordringen før jul på K-forums hjemmeside. Og måske er det slet ikke så dumt, det bloggeren Isabella Stokkebro Hansen har fundet på. Hun har simpelt hen udtænkt et lille skema, hvor hver enkelt medarbejder kan angive, hvordan han eller hun har lyst til, at det skal foregå, hvis det en dag er deres tur til at blive fyret. Sådan lidt i stil med de anvisninger man kan skrive til sine efterladte angående sin egen begravelse. Uden sammenligning i øvrigt.

Helt konkret består fyringstestamentet af en enkelt A4-side med nogle små bokse, hvor man kan krydse af, om man helst vil varsles om sin fyring pr. brev i weekenden, pr. telefon til privatnummer, eller pr. email i den private mailboks. Herudover kan medarbejderen angive, om han eller hun foretrækker selv at ‘ringe til min chef og stille spørgsmål’, hellere vil ‘stille op til uddybende møde nogle dage senere med mulighed for spørgsmål’ eller måske slet ikke har ‘behov for uddybende forklaring’.

Med et fyringstestamente slipper medarbejderne ikke for uro og søvnløse nætter, men de slipper for at sidde med svedige hænder og bankende hjerte midt i et storrumskontor og vente på, at netop de bliver inviteret til en trist samtale på chefens kontor, når de nu meget hellere ville have besked hjemme i sofahjørnet. Og ikke mindre væsentligt: Chefen får mulighed for at holde en svær samtale på den måde, som medarbejderen selv har bedt om. Det må alt andet lige lette presset. For mon ikke også chefens hjerte banker lidt hurtigere, og håndfladerne er lidt mere svedige sådan en dag?

Er der meget mere at snakke om? Så er det vel sådan, vi gør. Eller er det? Folk, der har prøvet at blive fyret, ved måske godt, hvordan de gerne vil have beskeden serveret. Men hvad nu, hvis man aldrig har prøvet det lille prik med den store virkning. Så er det svært at forestille sig, hvad man egentlig har det bedst med. Og når alt kommer til alt, mon så ikke reaktionen på en fyring i bund og grund beror på, hvordan forholdet er til chefen i forvejen, hvorfor man bliver fyret og hvordan ens – snart – forhenværende arbejdsgiver samlet set griber afskeden an? Eller hvad synes du? Ved du, hvordan du helst vil fyres?



09. jan 2009 kl 12:40

Thomas Kristensen

Jeg tror ikke...

... en døjt på, at det gør nogen afgørende forskel for nogen af parterne.

Jeg har prøvet at blive fyret og jeg har prøvet at fyre folk. At blive fyret er, uanset omstændighederne, en begivenhed der (for mig) sætter sig dybe spor. Det er som at få flået en vital kropsdel ud. Jeg har (og det er ikke noget at prale af) prøvet at blive fyret ansigt til ansigt, pr. brev og gudhjælpemig pr. SMS. Ingen af metoderne har gjort nogen forskel reaktionsmæssigt.

De, heldigvis få, gange jeg har siddet på den anden side af bordet og skullet fyre nogen, har ikke været meget bedre. Der er ganske enkelt ikke nogen god måde at ødelægge et andet menneskes karrieredrømme og arbejdsliv på.

Fyringstestamente? Nej, jeg tror ikke på det. Jeg tror simpelthen ikke at det gør nogen praktisk forskel for hverken arbejdsgiver eller arbejdstager. Men konceptet lyder da meget trendy...


09. jan 2009 kl 13:29

avatar

Jon Bendtsen

Re: Jeg tror ikke...

Jeg synes da at de skal prøve det, hvis det virker godt, så kan de bruge det, ellers så kan de glemme det. Jeg kan godt forestille mig at det ikke vil gøre den store forskel, men man ved aldrig.

Jeg har selv prøvet at blive fyret 1 gang, hvor jeg alligevel ikke var glad for at være der, så jeg ledte med lys og lygte efter noget andet, og så gjorde det ikke den store forskel.

Så har jeg prøvet en konkurs en enkelt gang, men det er noget andet, for der blev alle fyret, og de havde haft 3 måneders betalingsstandsning i forvejen.


10. jan 2009 kl 07:34

avatar

Konrad Nielsen

Re.Opskrift på en fyring

Rigtig god ide.

Det er altid bedst at være forberedt. Det giver en mulighed for (husker en på) at tænke igennem hvad skal jeg gøre i situationen. Så som hvem kan hjælpe mig hvis jeg får en krise på grund af fyringen, venner og eller en professionel.

Hvad skal jeg gøre i hverdagen, tjekke andre jobmuligheder ud, lægge penge til side, passe på ikke at sætte mig og familien for hårdt, hvilket bestemt også vil gøre en mere fri.

Men også arbejdsgiveren kan tænke lidt over hvordan kommer jeg gennem dette med så lidt stress så muligt. Både for ham selv og medarbejderen.

Har man i virksomheden krisehjælp, kontakt / sammenarbejde med andre virksomheder som måske kan overtage en eller flere af de fyrede. For man tjekket ud om tingene går som de skal, så man kan give besked i så god tid så muligt, hvis de ikke gør.

Med hensyn til hvordan man får det at vide. Så mener jeg bestemt at man skal aftale at man får en besked, så man med det sammen kan se at det er det det handler om.

Så der ikke er noget at tage fejl af. Derfor er det ikke smart med en sms eller mail fordi når fyringsrunden begynder eller det trækker op til, så vil man hele tiden kunne tro at nu er den sms om fyringen og ens stress niveau vil ryge op og ned.

Så er det bedre at der kommer en blå kuvert (tidligere Grå :-) ) med posten. Så træder det beredskab man har forberedt i værk lidt lige som hvis landet oplever en krise. (Det kunne være et jordskælv ;-)) Så blive man ikke unødig stresset.

Hilsen Konrad


11. jan 2009 kl 16:33

Ole Elkjær Christensen

Ganske simpelt

Jeg har prøvet at blive fyret et par gange p.g.a. nedskæringer. Den første var træls, da jeg godt kunne lide det job jeg havde der. Det andet var jeg glad for, da jeg ikke var tilfreds med jobbet og selv var begyndt at søge andet. Jeg har dermed prøvet et par methoder, med uddybende samtaler, som alle primært var en gang ævl og udenomssnak.
Derfor er min fremtidige metode ganske klar. Et simpelt brev der fortæller mig hvor meget min afskeds bonus ligger over 10 mill. :-)

/Ole


11. jan 2009 kl 17:28

Hans Henrik Hansen

Re: Jeg tror ikke...


Jeg har (og det er ikke noget at prale af) prøvet at blive fyret ansigt til ansigt, pr. brev og gudhjælpemig pr. SMS.

- hvilket vist kun overgås af den (ret højt placerede) medarbejder ved Landbohøjskolen, der for masser af år siden modtog 'det glade budskab' - på et julekort! :)


11. jan 2009 kl 17:48

Bjarke Mønnike

Re: Re: Jeg tror ikke...

Herregud!
I 1988 kom jeg tilbage fra sommerferie og opdagede da jeg mødte på arbejde, at firmaet ikke var der mere. Mit kontor og væksteder var ryddede! Om jeg havde fået besked...nej!

Jeg var ikke fyret skulle det vise sig, firmaet var bare flyttet til et andet sted i sommerferien ...uden at fortælle medarbejderne til hvor. Det havde vi en del morskab af, da der blev ringet til os i løbet af nogle dage, hvor man undrede sig over hvorfor vi ikke mødte op.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.