Energiselskab: Det går ikke, hvis forbrugerne sparer penge på varmen
EON er nødt til at afkræve høje faste afgifter af fjernvarmekunder. Hvis de hæver varmeprisen sparer folk bare på varmen eller køber en brændeovn, og det går ikke, siger marketingschef.
Om termostaten står på et eller fire er ligegyldigt for privatøkonomien. De penge fjernvarmeværkerne taber, når varmeforbruget falder, kan de bare dække ind ved hjælp af faste afgifter. Og det kan forbrugeren ikke spare sig ud af.
Læs også
-
Mange boligejere tjener ikke en krone på at isolere deres hus
-
Industrien lukker varme for 1,5 milliarder kroner ud til gråspurvene
-
Elendig varmeplanlægning i kommuner hindrer udfasning af naturgas
Læs mere om
Varmeforsyningsloven har anbragt energiselskabet EON i en situation, hvor de er tvunget til at modarbejde kundernes lyst til at være miljøbevidste.
Hvis energiselskabets fjernvarmeværk har underskud, så er de tvunget til at hente pengene hos forbrugerne og det sker gennem faste afgifter.
»Hvis vi lagde det over i de variable priser, altså varmeprisen, så ville forbrugerne enten skrue ned for varmen eller anskaffe sig en brændeovn. Og så ville vi ikke kunne få dækket værkets underskud. Vi skal sikre, at forretningen kører rundt,« siger Michael Stangholt, kommunikations- og marketingchef hos EON Danmark.
Varmeforsyningsloven siger nemlig, at fjernvarmeværker hverken må have overskud eller underskud. Med varmeforsyningsloven i hånden kan EON fuldt lovligt dække deres variable omkostninger med faste afgifter.
Energiselskabet kan altså frit hæve de faste omkostninger, hvis de et år har underbudgetteret, som det skete sidste år i Annebergparken Nykøbing Sjælland.
Her steg de faste afgifter med over 3000 procent for et enfamilies hus. Fra en pris på 312 kroner om året steg regningen til 10.356 kroner.
Ifølge EON skyldes den store stigning, de høje naturgaspriser. EON havde ikke budgetteret med så stor en stigning og fik derfor et underskud.
Det underskud har EON derfor overført til de faste afgifter i år 2009 for at være helt sikre på, at det er forbrugerne, der kommer til at betale og ikke fjernvarmeværket.
Kollektiv afstraffelse
De faste afgifter kan forbrugerne ikke gøre noget som helst ved. Men hvad så med regningen for den varme, de bruger?
Det er jo muligt at bruge mindre varme. Men heller ikke her er der så meget at hente.
Ifølge varmeforsyningsloven skal fjernvarmeværkerne sikre, at kunderne kan have en bestemt temperatur, hvis de måtte ønske det.
»De betaler for at have adgang til en bestemt temperatur for eksempel 25 grader. Hvis man vælger at skrue ned for radiatorerne og have 20 grader, så betaler man stadig for at have adgang til de 25 grader,« siger Michael Stangholt.
Regningen for at have adgang til en bestemt temperatur omgøres derfor til faste afgifter, som deles ud på alle de forbrugere, der er tilknyttet kraftværket. Så hvis halvdelen af varmekunderne i et område vælger at gennemisolere deres hus, så stiger de faste afgifter for alle.
»Loven og barmarksværkernes særlige forhold gør, at det reelt ikke kan betale sig at skrue ned for varmen,« fortsætter Michael Stangholt.
