Politikere overser energibesparelser i industrien
Ny evaluering dokumenterer, at det er billigst at finde energibesparelser i industrien, og at der er mange flere billige besparelser at komme efter fremover.
Under et halvt år. Det er tilbagebetalingstiden for et konkret energispareprojekt, som fødevarevirksomheden Daloon netop har gennemført med hjælp fra rådgivere i Enervision, der er ejet af Sydenergi og Energi Fyn. Konkret drejer det sig om isolering af nogle rørføringer og om aktiv styring af nogle naturgasfyrede kedler, som opvarmer VTO-olie i et lukket system, der igen opvarmer fritureolien, som bruges i produktion. (Foto: Das Büro) (Foto: Das Buro)
Læs også
-
Mange boligejere tjener ikke en krone på at isolere deres hus
-
Eksperter: Loftsisolering og nye vinduer skal redde klimamål
-
Nyt videncenter samler viden om energibesparelser i bygninger
Læs mere om
Mens politikerne diskuterer relativt dyre energibesparelser i privatboliger og husholdninger, så ligger der store og meget billigere energibesparelser og venter i de danske produktionsvirksomheder.
Det påpeger partner og civilingeniør Mikael Togeby fra Ea Energianalyse på baggrund af en ny evaluering af den danske energispareindsats, som han og et rådgiverkonsortium har udarbejdet for Energistyrelsen.
»Vores analyser viser, at virksomhederne – med rådgivning fra energiselskaberne – leverer nogle af de allerbilligste energibesparelser, mens indsatserne over for husholdninger og det offentlige er meget dyrere i forhold til de opnåede besparelser,« siger Mikael Togeby.
Han henviser til, at energimærkningsordningen for bygninger for eksempel er samfundsøkonomisk mere end 25 gange så dyr som de besparelser, der er opnået ude i industrien.
I praksis er det energiselskaberne, der står bag mange af besparelserne i industrien, fordi politikerne har pålagt selskaberne at realisere en bestemt mængde nye energibesparelser hvert år – mod en vis betaling.
Mikael Togeby anslår ligefrem, at en målrettet ekstra spareindsats i industrien nemt og billigt vil kunne lappe det hul på to Petajoule årligt, som vi ifølge evalueringen er kommet bagefter energispareplanens mål i 2013.
Energiforbruget i produktionserhvervene udgør 23 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, hvor husholdninger står for 29 procent (2007 tal).
Hos Dansk Energi er afdelingschef Jens Madsen glad for, at evalueringen har påvist, at energiselskabernes leverer nogle af de billigste besparelser, som ikke mindst skyldes deres samarbejde med virksomhederne. For elselskabernes vedkommende er 70 procent af besparelserne hentet i industrien.
»Vi er helt enige med rapportens anbefaling om, at politikerne bør satse mere på besparelser i industrien, og vi vurderer, at der stadig er rigtig store potentialer til en samfundsøkonomisk billig penge – også selv om de lavest hængende frugter måske snart er taget,« siger han.
Evalueringsrapporten anbefaler, at man konkret kan øge spareindsatsen i industrien ved en kombination af information, rådgivning og øgede energiafgifter. Afgifterne skal gøre det mere rentabelt at komme i gang med besparelserne for virksomhederne.
Men det er Dansk Industri meget imod:
»Nationale afgifter hører til i en lukket økonomi, hvor man ikke konkurrerer med udlandet,« siger underdirektør Richard B. Larsen fra Dansk Industri.
»Vi synes, man i stedet skal fortsætte og udvide det eksisterende system, hvor energiselskaberne pålægges at finde energibesparelserne, og hvor de så går ind og samarbejder med de enkelte virksomheder om de mest rentable besparelser,« siger Richard B. Larsen.
Selv om de seneste dages debat mest har gået på spareinitiativer i private boliger, så er politikerne positive over for at øge indsatsen i erhvervslivet – eventuelt via øgede energiafgifter:
Venstres Lars Christian Lilleholt siger klart ja til at satse mere på besparelser i industrien, mens partiet endnu ikke har taget stilling til hvordan:
»Men det er klart, at øgede energiafgifter ligger meget godt i tråd med regeringens udmelding om, at man bør fjerne skatten på arbejde og i stedet lægge afgifter over på det, som forurener – som for eksempel energiforbrug,« siger han.
Også Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne vil gerne kigge på, om afgifter kan gå ind og være en motiverende faktor for virksomhederne – i en kombination med rådgivning fra energiselskaber eller fra en nyoprettet energisparefond.
Hos Dansk Folkeparti er Morten Messerschmidt meget lidt begejstret for forslaget om at øge afgifterne i industrien:
»Man skal ikke straffe folk til bedre energiudnyttelse, men fremhæve incitamentet. Det er vores linje, og den tilgang vil jeg bede ministeren have,« siger han i en SMS fra Taiwan.
SF's energipolitiske ordfører, Anne Grete Holmsgaard, mener, at man både skal gå efter besparelserne i virksomheder og i boligerne – især når man tænker på, at der kommer øgede sparekrav som følge af energiaftalen fra februar 2008:
»Jeg synes godt, vi må bruge nogle flere penge på at sikre, at de ordninger vi laver er gode og motiverende for både industrien og for forbrugerne,« siger hun.
Den omfattende evaluering af Danmarks energisparetiltag skal diskuteres blandt energiforligets parter på tirsdag.






