/elektronik

Greenpeace: »Det går absolut i grøn retning for elektronikbranchen«

De førende elektronikproducenter i verden har for alvor taget miljøvenlig teknologi i anvendelse. Indsatsen roses af Greenpeace, selv om ingen af leverandørerne dog helt kan leve op til miljøorganisationens krav.

Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, torsdag 08. jan 2009 kl. 13:58

Der er for en gangs skyld roser og ikke torne fra Greenpeace til verdens elektronikproducenter, når det gælder om at bruge miljørigtige materialer og teknologier.

Det fremgår af den seneste rapport om elektronikindustriens anvendelse af miljøskadelige stoffer "Searching for Greener Electronics", der analyserer 15 af verdens største elektronik-producenter, som f.eks. Dell, Nokia, Sony Ericsson og Apple, for om de også lever op til deres egne grønne løfter.

I årets rapport scorer Lenovos L2440x computermonitor højest med 6.9 ud af i alt 10 mulige point og er dermed langt foran i skærm-kategorien.

Andre vindere i de forskellige produkt-kategorier er Sharps LC-52GX5 fjernsyn (5.92 point), Samsungs F268 mobiltelefon (5.45 point), Nokias 6210 Smart Phone (5.2 point), HP’s Elitebook 2530P bærbare computer (5.48 point) og Lenovos ThinkCentre M58 Desktop (5.88 point).

Rapporten viser desuden, at LED-skærme, der sparer energi og samtidig ikke indeholder kviksølv i baggrundsbelysningen, er blevet mere almindelige. Der benyttes desuden større mængder genbrugs-plastic, og producenterne har etableret mere velfungerende retur-programmer for de udtjente produkter.

»Det går absolut i den grønne retning i elektronik-branchen, men for at komme videre må virksomhederne nu lade sig inspirere af hinanden og overføre positive tiltag til hele deres produktlinje og ikke kun til en enkelt mobil- eller computer-model. Elektronik-branchen er blandt verdens mest innovative, og vi er sikre på, at med den rette prioritering skal det nok lykkes at skabe rigtig grønne produkter til forbrugerne,« siger kampagnemedarbejder på kemiområdet for Greenpeace Norden Erik Albertsen i en henvendelse til pressen.

Greenpeace har siden august 2006 lavet en kvartalsmæssig rangordning af verdens førende elektronik-virksomheder.



09. jan 2009 kl 20:54

Tim Holst Petersen

Najjjj

... roses det af Greenpeace?

So what?

/Tim


09. jan 2009 kl 21:16

Claus Madsen

Re: Najjjj

... roses det af Greenpeace?

So what?

/Tim

Det er da vigtigt hvad greenpeace mener. De er jo blevet kendte for deres ulovlige aktioner.

\Irony off


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.