På trods af, at diverse energisparetiltag årligt koster danskerne 650 millioner kroner, så giver indsatsen langt fra nok smæk for skillingerne. Det fastslår en evalueringsrapport af den handlingsplan for energibesparelser, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF satte i gang i 2005.

»Kun ved en betydelig økonomisk nedgang eller høje energipriser kan 2013-målsætningen blive nået,« konkluderer evalueringen fra EA Energianalyse, Niras, RUC og 4-fact.

Derfor anbefaler forfatterne seks tiltag, der kan prioritere indsatsen langt skarpere end i dag.

Problemet er, at der gennem mange år er opbygget så mange forskellige overlabbende energispareordninger, at de mange millioner hverken prioriteres til de områder, hvor de ville give de største besparelser eller til de indsatser, hvor andre politiske mål som energiselvforsyning eller CO2-reduktion bliver mødt.

Eksempelvis tæller det lige meget på det samlede energispareregnskab, om energiselskaberne lever op til deres forpligtigelse til at spare 2,95 Petajoule pr. år ved at gennemføre dyre energibesparelser med lang levetid som hulmursisolering, eller om de bare laver en kampagne for at få folk til at bruge tørresnore i stedet for deres tørretumblere.

»Man ved, at effekten af en kampagne sjældent varer mere end et år, men alligevel tæller det lige så meget,« siger civilingeniør Mikael Togeby og partner i EA Energianalyse.

Energisparetiltag tæller også ens, unanset om energibesparelserne ligger på elområdet, der er kvotebelagt - og dermed i forvejen reguleret - eller inden for de ikke kvotebelagte sektor - som på olieforbrug, der desuden har stor betydning for både CO2-udledning og de danske ambitioner om at blive energimæssigt selvforsynende.

Derfor foreslår evalueringsrapporten, at man fremover laver en prioriteringsfaktor, så levetiden af besparelsen tæller med ligesom det også tæller med, om det er en meget CO2-belastende energitype, man sparer på.

Og det skal betyde noget, om besparelsen er indenfor eller uden for den kvotebelagte sektor, lyder anbefalingen.

Et andet problem er, at man i dag bruger omkring 250 millioner kroner på at energimærke bygninger, selv om evaluatorerne ikke kan få øje på nogen effekt på parcelhusområdet overhovedet. Og for de store bygningers vedkommende siger 75 procent af bygningsejerne, at energimærkningen ikke har haft nogen betydning for, om de energirenoverer eller ej.

»Energimærkninger er den eneste ordning vi for alvor dumper: Det at sende en dyr konsulent ud til en husejer, der ikke har ønsket det, er ikke nogen effektiv måde at gøre det på,« siger Mikael Togeby.

Forfatterne bag evalueringen foreslår, at man laver ordningen om, så der kun sendes konsulenter ud til de bygninger, hvor der virkelig er noget at hente.

»Det er oplagt at prioritere indsatsen. Det kunne gøres ved at oprette en database, hvor alle bygningers energiforbrug blev registreret eller ved kun se på huse fra før 1955, hvor der med stor sandsynlighed kan laves omkostningseffektive energiforbedringer.«

Mærkningsordningen er et EU-krav, så en ændring skal gennemføres i hele Europa, så forbedringer kan have lange udsigter.

»Men vi synes, at man skal arbejde for ændringen, når man alligevel er i gang med at forhandle om en energipakke i EU,« siger Mikael Togeby.

Seks veje til energibesparelser
Evalueringsrapporten om de danske energispareaktiviteter foreslår seks forbedringer af systemet.

- Lav et tiårigt program for energibesparelser. Programmet skal arbejde inden for husholdninger, det offentlige og erhverv. Alle tiltag skal evalueres årligt, og der skal ske en samordning af danske energispareaktiviteter.

- Opprioriter indsatsen over for erhverv. Eventuelt ved at lægge afgifter på virksomhedernes energiforbrug.

- Lav en prioriteringsfaktor for energibesparelser. Faktoren skal tage hensyn til miljøeffekt, CO2-besparelse, betydning for forsyningssikkerhed og om besparelsen findes inden for eller uden for kvotesystemet.

- Reducer omkostninger til energimærkning af bygninger.

- Frem energibesaprelser i eksisterende bygninger ved at støtte udviklingen af standardpriser og pakkeløsninger.