Kan sølvnanopartikler erstatte antibiotika som vækstfremmer i landbruget? Det vil et nyt forskningsprojekt på Life - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet undersøge i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

Baggrunden er, at antibiotikaresistens er et voksende problem, og der er derfor behov for alternativer, der ikke giver resistens. Tanken er, at det er sværere for bakterier som E.coli at blive resistente over for sølvnanopartikler, da de angriber bakteriecellerne flere steder i modsætning til traditionel antibiotika, der kun angriber cellerne et enkelt sted.

»Jo flere angrebspunkter, des sværere er det for bakterierne at blive resistente, da de så skal stå imod flere steder,« siger lektor og projektdeltager Jan Elnif, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Life.

Antibiotika bliver i dag givet forebyggende i landbruget for at sikre bedst mulig vækst hos dyrene ved at påvirke de sygdomsfremkaldende tarmbakterier. De store mængder, der gives, gør dog, at mange bakterier udvikler resistens.

Det er kendt, at sølv har en bakteriedræbende effekt, men der er i dag meget lidt viden om nanopartiklernes virkning på dyr og mennesker. Derfor skal der foretages en lang række undersøgelser, før forskerne kan afgøre, om sølvnanopartiklerne vil være et godt alternativ.

»Men vi håber, at der kan udvikles effektive og miljøvenlige vækstfremmende sølvnanopartikler, som samtidig er sikre for både mennesker og dyr,« siger Jan Elnif.

Projektet har fået 12,8 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd og Dansk Fjerkræråd til tre års arbejde. I løbet af den tid vil forskerne undersøge, om nanopartiklerne har en positiv effekt og kan erstatte antibiotikaen. Dernæst vil de undersøge eventuelle bivirkninger og ikke mindst, hvad der sker med sølvet.

Der er nemlig set, at også sølv kan gøre bakterier antibiotikaresistente. Så hvis sølvet bliver i dyret, skal det undersøges, om det er et problem for forbrugerne, og hvis dyret udskiller sølvet, er det et muligt miljøproblem.

I projektet vil forskerne arbejde med æg og kyllinger, der skal tilføres sølvnanopartiklerne vha. en tynd kanyle og i drikkevandet.

»Vores projekt er rettet mod fjerkræ, men det er helt klart, at perspektiverne er større, for antibiotika bruges som vækstfremmer i både svin og fjerkræ, og EU arbejder for en nedtrapning,« siger Jan Elnif, der håber, at undersøgelser også kan få betydning for mennesker.

Overlæge på afdelingen for antibiotikaresistens på Statens Serum Institut, Niels Frimodt-Møller, er umiddelbart positiv.

»Det vil være godt, hvis der kan findes et alternativ til antibiotika, men det skal selvfølgelig undersøges nøje, om sølvnanopartiklerne skaber resistens, og om de forsvinder ud af dyrene igen,« siger han.

Problemet med resistens er stigende, så jagten på nye former for antibiotika og alternativer er på vej frem. Bl.a. har danske Novozymes og lægemiddelproducenten Sanofi-Aventis indgået et samarbejde om udvikling og markedsføring af et nyt antimikrobielt peptid, som kan anvendes til behandling af infektioner forårsaget af blandt andet resistente stafylokok- og streptokokbakterier.