Der er udbrudt åben krig mellem dekan Nils Overgaard Andersen og 135 medarbejdere ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Anledningen er, at instituttet står overfor afsked med knapt 32 videnskabelige medarbejdere, hvilket svarer til 28 procent af den akademiske stab.

Medarbejderne har sendt et åbent brev til rektor Ralf Hemmingsen, hvor de erklærer deres ”største mistillid og utilfredshed med ledelsen af fakultetet”.

”Vi er i bedste fald udsat for en yderst lemfældig ledelse på fakultetsniveau …” og “Det skaber usikkerhed og mistro …,” skriver de, ifølge Forskerforum.

Der kommer navne på fyringerne allerede i slutningen af næste uge, så stemningen var trykket på gårsdagens protestmøde, hvor mistillidserklæringen blev formuleret.

Medarbejderne raser over elendig budgetstyring, som betyder, at man pludselig i oktober fik besked om, at der skulle spares 30-45 mio. kroner. Og de er utilfredse med, at dekanens fakultets-sekretariat i det skjulte er vokset, uden at det skal rammes af nedskæringer.

Med til billedet hører imidlertid, at Biologisk Institut er en fusion af flere institutter, og den proces er stadig i gang.

Men mistilliden gælder især Nils O. Andersens evne til at forsvare forskningen, og de spørger, om de er udsat for en skjult dagsorden fra fakultetets side, hvor de er offer for en lyn-eksekvering af en forestående reduktion i forskningsområder.

Massefyringen kommer som noget af et antiklimaks, efter at det for mindre end et år siden så ud til, at den biologiske forskning med en påtænkt ansættelse af professor Birgitte Ahring skulle samles på KU-Bio.

Men dekan Nils O. Andersen spændte dengang ben for planerne. I stedet nappede Aalborg Universitet både Birgitte Ahring og institutleder Lene Lange fra KU. Så er Aalborg Universitet med sit biosats nu ved at spise sig ind på KUA?

»Birgitte Ahring og Lene Lange er nogle stærke folk, og jeg har et rigtig godt bioteknologisk institut i Aalborg, men vi er små og kan ikke sammenligne os med alle de dygtige superforskere på biologisk Institut i København, og jeg synes ikke, vi vinder frem på deres bekostning,« afviser dekan Frede Blåbjerg fra Aalborg Universitets Ingeniør-, Natur- og Sundhedvidenskabelige Fakultet, og fortsætter:

»Det er en ulyksalig situation, Københavns Universitet er havnet i. Men den overordnede trend, som gør, at vi også er trykket på maven, er, at vi havde regnet med flere ”globaliserings”-penge som basismidler. De er i stedet blevet til konkurrencemidler, og det betyder, at næsten alle universiteternes budgetter er noget klemte,« siger Frede Blåbjerg, hvis fakultet dog ser ud ud til at klare sig uden at fyre forskere.

»Vi er alle sammen blevet overrasket over, hvad det betyder, at vi nu får pengene ”ind ad bagdøren” i forhold til vores aktiviteter. Det betyder, at man skal være meget præcis i sin økonomistyring.«

I dag er de bedst kørende på DTU. De er blevet tvunget til at holde bedre styr undervejs, fordi de indfusionerede nogle kæmpestore sektorforskningsinstitutter.

»De danske universiteter har i disse år en stor udfordring, fordi vi skal have en langt bedre økonomistyring, så vi ved præcis hvad der sker på de eksterne, konkurrenceudsatte projekter. Niels O. er ikke den eneste, der er blevet overrasket i oktober. Det blev jeg også,« siger Frede Blåbjerg.