Mange boligejere tjener ikke en krone på at isolere deres hus
Med varmeforsyningsloven i hånden dækker fjernvarmeværkerne deres faldende indtægter ind ved hjælp af højere faste udgifter til boligejere. Det ødelægger incitamentet til at isolere boligen, mener danske energiforbrugere, der kræver loven ændret.
Varmeforsyningsloven betyder, at utidssvarende fjernvarmeværker sender regningen til forbrugerne.
Læs også
-
Eksperter: Loftsisolering og nye vinduer skal redde klimamål
Læs mere om
I Ørslev på Sjælland lever en gruppe boligejere op til politikernes hedeste ønsker om, hvordan energiforbruget skal tøjles. Deres andelsboliger er alle højisolerede med 3-lags vinduer og genveksluftudskiftning.
Deres energiforbrug til opvarmning og varmt vand er ca. 6.000 kWh, men alligevel betaler de en meget høj pris for at holde varmen. Beboerne er nemlig tilsluttet et kraftvarmeværk, der afkræver den enkelte boligejer 22.000 kroner om året i faste afgifter, mens den reelle varmeregning kun ligger på 5000 kroner.
Og sådan ser de ud mange steder i landet, fordi der i varmeforsyningsloven står, at fjernvarmeværkernes faste udgifter fortrinsvis skal dækkes ind af forbrugerne ved hjælp af faste afgifter.
Det betyder, at boligejerne ikke sparer en krone ved at isolere sit hus.
»Jo flere der isolerer, jo dyrere bliver det. Du kan sige, at hvis du sparer 1000 kroner på varmen kommer du ofte til at betale 1000 kroner mere i faste afgifter,« siger Mogens Bülow, der er formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE).
Idéen med varmeforsyningsloven er at sikre varme nok til alle, og fjernvarmeværkerne må hverken giver overskud eller underskud.
I realiteten betyder det dog, at miljøbevidste boligejere, som gennemisolerer huset og skruer ned for radiatoren, bliver straffet med højere faste afgifter til fjernvarmeværket, fordi værket mister sine indtægter fra salg af varmen.
»Hvis forbrugerne sparer på varmen tjener fjernvarmeværket færre penge. Den indtægt, varmeværket mister, laves så i stedet om til faste afgifter og på den måde dækkes de manglende indtægter. Fjernevarmeværkerne skal have pengene ind ifølge loven,« siger Mogens Bülow.
Han ser gerne ser, at politikerne gør klar til at ændre lovgivningen, når regeringen i næste måned kommer med et udspil til, hvordan energiforbruget bringes ned i danske bygninger.
Dårlige værker risikerer at føre til tvangsauktioner
Mogens Bülow kender også til to huse i Randers Kommune, hvor ejerne betaler 60.000 kroner om året for varmen, hvoraf de faste afgifter udgør 24.175 kroner.
Ifølge ham kan boligejerne hverken spare eller isolere sig ud af problemet.
»Det ender med, at den slags folk må gå på tvangsauktion, fordi de ikke kan sælge et hus, som har en varmeregning på 60.000 kroner om året. Jeg frygter, at det kan være med til at skabe en tvangsauktionsbølge, når man ikke skrotter de dårligste værker,« siger han.
