RETTET: Oprindeligt fortalte denne artikel, at det var engelske ingeniører, der havde udviklet en ny cementtype. Men det er faktisk en australsk forsker, der står bag cementtypen. Imperial College har officielt undskyldt, at de har taget æren for opfindelsen.

En helt ny type cement kan blive en af heltene i kampen mod klimaforandringerne. En australsk forsker, John Harrison fra virksomheden Tececo har udviklet cement af magnesiumsilikat, som optager mere CO2, end der bliver udledt under fremstillingen. Efter opdagelsen har engelske forskere fra Imperial College i London, arbejdet videre med ideen og er nu på vej til at sende den nye cementtype i produktion. Det fortæller Novacem, som forskernes spinout-firma hedder, på sin hjemmeside.

Cement bliver traditionelt lavet ud fra blandt andet kalksten, som kræver meget høje varmegrader for at blive spaltet. Opvarmningen til de 1500 grader, som er nødvendig ved produktionen, bruger meget energi og dette i sig selv skaber en stor CO2 udledning.

Under selve spaltningen af kalkstenen (CaCO3) til CaO og CO2 er der også et stort udslip af CO2.

Men den nye klimavenlige cement, som er udviklet af Novacem i London, kræver for det første kun en temperatur på 650 grader, når den skal produceres. Dermed skal der ikke bruges samme mængde energi til produktionen. For det andet afgiver magnesiumsilikat ingen CO2, når den opvarmes.

Ved opvarmningen koger vandet ud af magnesiumsilikatkrystallerne. Det danner magnesiumoxid, uden at der bliver udledt CO2. Og sidst men ikke mindst kan magnesiumoxid under hærdningen efterhånden optage CO2, forklarer lektor Rolf W. Berg fra DTU Kemi.

Den traditionelle cement optager også CO2, men i meget mindre målestok. For hvert ton traditionel cement bliver der udledt 0,8 ton CO2. Af dem optager den færdige cement kun 0,4 ton.

Den nye cement udleder 0,5 ton CO2 per ton cement, men optager hele 1,1 ton. Cementen fjerner altså 0,6 ton CO2 fra atmosfæren.

Dansk forsker: Ny cementtype virker fornuftig og realistisk
Opfindelsen kan betyde, at cementindustrien i stedet for at stå for fem procent af CO2 udledningen kan blive »en væsentlig CO2 optager,« siger forskningsleder på Novacem i London, Nikolaos Vlasopoulos, til The Guardian.

Danske forskere er heller ikke afvisende overfor mulighederne i den nye cementtype.

»Det lyder faktisk meget fornuftigt og realistisk. Hvis råstofferne forekommer i rimelige mængder, kan det have potentiale,« siger Rolf W. Berg.

Ifølge Nikolaos Vlasopoulos tyder flere vurderinger på, at der findes 10.000 milliarder tons magnesiumsilikat i verden. Og til produktionen af den miljøvenlige cement kan også bruges industrielt affald som for eksempel magnesium.

Cementindustrien står i dag for 5 procent af verdens CO2-udslip. Det er mere end hele flyindustrien. Og en ny rapport fra den franske landbrugsbank forudser, at efterspørgslen på cement vil stige med 50 procent frem til år 2020.

Hvis cementindustrien kan blive CO2 optager i stedet for udleder, vil det derfor have stor betydningen for at nå fremtidens CO2 reduktionsmål.

Afklaring af asbestrisiko er nødvendig
Som med alt nyt skal den nye cement også gennem utallige tests og undersøgelser, inden den for alvor vil kunne slå igennem. Og det kan ifølge forskerne tage lang tid.

»Vejen bliver lang og trang. Beton blev brugt i omkring 80 år, inden man kunne begynde at bruge det til at bygge broer. Hvis du kommer og siger, nu har jeg lavet et nyt materiale, nu bygger vi en bro, så er der ingen, der vil turde køre over den, eller under den, før alt er testet og afprøvet i en årrække,« siger bygherrerådgiver og betonekspert, Christian Munch-Petersen.

Ud over test af holdbarhed og cementens evne til at modstå syreregn, er indgående undersøgelser af magnesiumsilikat vigtige. Ifølge Rolf W. Berg er problemet ved magnesiumsilikat, at det indeholder kemikalier, som er tæt på asbestmineraler.

»Hvis man begynder at grave det op, kan man få en masse støvproblemer. Og det kan risikere at skade miljøet og de arbejdere som udvinder magnesiumsilikat,« siger han.