Med Anders Fogh i Eventyrland
Af Overingeniør Petersen,
mandag 05. jan 2009 kl. 16:44
Skal vi virkelig tro på, at den gode gamle Anders Fogh Rasmus Modsat er gået i kloster og er blevet grøn på sine halvgamle dage? Netop hjemvendt fra en forlænget juleferie under lunere klimaforhold følte jeg mig i går forpligtet til at gennemlæse statsministerens nytårstale.
Fogh bruger det meste af talen til at lovprise vores deltagelse i krigen i Afghanistan og til at fortælle os, hvor fint Danmark er rustet til at stå igennem finanskrisen - der er ingen grund til frygte fremtiden, forstår man. Men regeringen vil dog snarest hjælpe visse banker med et større lån på den betingelse, at ”bankdriften skal være sund, solid og sober”?
Bogstavrimene, som Foghs taleskriver åbenbart anser for et virkningsfuldt retorisk virkemiddel, minder os uvilkårligt om hans udlændingepolitik, som altid er ”fast og fair”. Uden nødvendigvis at være nogen af delene, som det har vist sig.
Desuden fremgik det, at finanskrisen skal imødgås med enorme offentlige investeringer, hvormed ”vi vil slå to fluer med et smæk: Sætte skub i økonomien her og nu og forbedre velfærd, miljø og konkurrencekraft”. Der er ikke den nedslidte jernbane eller den forfaldne skole eller det alderdomshjem, der ikke skal rettes op i en ruf, forstår man.
Resten af talen går med at forsikre os, at ”Vi skal gøre Danmark til en grøn vindernation” ... ”Med grøn energi fra vind, biobrændsel, sol og vedvarende energikilder” ... ”Med højhastighedstog og topmoderne jernbaner”..."Med moderne og hurtige elbiler" osv. osv. Selv landbruget skal – Hokus Pokus Filihankat! - på en eller anden heller ikke nærmere forklaret måde laves om til ”et landbrug, der beskytter naturen og leverer grøn energi, sikre fødevarer og fortsat store eksportindtægter”.
Det er nemlig meget vigtigt, at vi kan ”vise et globalt grønt lederskab” forud for FN's klimakonference i København til december. Så er det vist med at komme op på dupperne i en fart!
For realiteterne herude i virkeligheden står desværre i en så skærende kontrast til Foghs eventyrlige fremtidsversion, at mange nok kommer til at tænke på løfterne fra hans seneste valgkampe - og på hvordan, det siden gik med deres indfrielse. Anlægsstop i kommunerne, prisstigninger og nedskæringer i den offentlige trafik, nedskæringer på uddannelser og forskning, indførelse af et kontrolsamfund af næsten orwelsk format mv. har alt sammen sat sig sine sport i landskabet og befolkningen.
”Globalt grønt lederskab?” Hvorherrebevares! Mange af os husker den hån, spot og latterliggørelse, hvormed Fogh, som sin første markante politiske handling efter 'systemskiftet' i 2001, nærmest udraderede Aukens såkaldte 'miljøimperium'. Faktisk er det er kun 7 år siden, den nuværende regering med sit voldsomme indgreb satte en stopper for netop den udvikling, som Fogh nu fortæller, han selv står for. Hvor troværdigt er det?
Næh, vores statsminister illustrerer desværre mere og mere Kierkegaards sondring mellem ”at være” og ”at synes” - for ham er det nok at synes at være – bare han bliver genvalgt. Han taler i den grad ned til mig med sine gennemskuelige flosker, at jeg bliver flov på hans vegne. Men det er måske slet ikke mig, talen henvender sig til? Hvem så?
For snak gør det vitterlig ikke alene. Landbruget vil fortsat udgøre en veritabel miljøkatastrofe, bilkøerne på vejene omkring de større byer vil fortsat vokse og vokse, fornyelsen af banernes totalt forældede signalsystem og banernes elektrificering vil formentlig blive sparet væk på halvvejen, energiforskningen vil fortsat halte langt efter behovet, CO2-udledningen vil bare følge konjunkturerne osv. osv.
Hvorfor brugte Ander Fogh for resten sin nytårstale til at føre valgkamp, når der er flere år til næste valg? Og er det en statsminister - en statsmand - værdigt?
Rrrrrr!
Petersen, overingeniør
77
