Hej Søren
F.eks. er tømning af havet for fisk er et klart udtryk for markedsinteresser som går stik imod vor generelle interesser som samfund og mennesker (apropos fisk foreslår jeg du læser nyeste nummer af the Economist som har en special section om havet. Scary reading).
Jeg må endnu engang understrege at jeg ikke er anarkokapitalist. Jeg går ind for en betragtelig stat, omend betragtelig mindre end den nuværende.
Men lad mig alligevel for en ordens skyld give mit bud på en liberal til gang til problematikken.
Hvad angår klima og miljø så falder grundvandet, verdenshavende, atmosfæren, osv, osv under fællesejet. Dvs det er vores alles ejendom og ingen må derfor skade den og hvis de gør skal de kompensere for det. Derfor skal spøjtning, fiskeri og udledning af CO2 mm. ske i mængder så naturen ikke tager skade, ellers krænker man alle andres rettigheder.
I praksis mener jeg netop at dette er en af de vigtigste opgaver for staten og jeg er personligt fortaler for adfærdsregulerende miljøafgifter.
Den nuværende finanskrise behøver jeg vel ikke nævne, påvirker det dig slet ikke at se markedets uformåenhed i lys lue og bankerne med hånden fremme efter offentlig støtte?
Hvordan man kan opfatte denne krise som en ren markedsøkonomisk misere er mig en gåde.
Hvis bare vi kigger på subprime-krisen så var en stor del af det jo også statens ansvar idet politikerne havde presset bankerne til netop at udstede subprime-lånene så menigmand kunne investere i ejendom. Derudover kommer man ikke udenom at bankerne og staterne gerne står i tæt samarbejde og at bankerne gerne styres gennem skattefritagelse og subsidier af staterne.
Hvis du prøver engang at se lidt på realiteterne så overgår de sidste års vækst faktisk stadig det tidligere gennemsnit selvom du modregner krisens hidtidige og forventede dæmpning. Men som sagt er sådan turbulens i økonomien på mange måder uhensigtsmæssig så ja, nationalbankerne skulle aldrig have godkendt lånetyperne og bankerne skulle aldrig have taget dem i brug.
Til hvad du skriver om markedets evne til at tilpasse sig samfundsmæssige langsigtede interesser er jeg helt enig. Forbrugerne er generelt ikke i stand til at varetage deres langsigtede behov gennem efterspørgslen.
Jeg går skam meget ind for fri konkurrence - men gør markedet det? Hvad er mere attraktivt for et firma end at etablere de fakto monopol? Det skal og må samfundet bekæmpe, det sker ikke af sig selv. Fri konkurrence er ikke nødvendigvis de enkelte markedsaktørers interesse (jf karteldannelser som må anses for meget udbredt, skønt ulovligt) og subsidier på kryds og tværs er ikke udtryk for at staten er for stærk, men at den er for svag overfor kapitalinteresserne.
Din snak om markedets præferencer er jo som sådan absurd. Markedet er interaktionen mellem efterspørgere og udbydere og det er klart at udbydere vil have prisen op og efterspørgere prisen ned.
Så ja, karteldannelse og deslige er i de medvirkendes udbyderes interesse, men så sandelig ikke i resten af markedet.
Igen mener jeg at staten kan have postitiv indflydelse på markedet ved at blande sig her, men jeg mener ikke at den er uundværlig og dens indblanden bør også være begrænset.
The Economist citerede for nogle måneder siden en undersøgelse som sagde at olieindustrien i USA modtager 250 milliarder dollars om året (sic!) i direkte eller indirekte subsidier. Tror du det problem løses med en svag stat?
Tja, det ved jeg ikke. Hvorfor er det et problem? Hvis staten til at starte med havde undladt at blande sig i markedsprisen ville samfundet nok ikke være blevet afhængig af olieindustrien på samme måde.
Desuden køber staten sig jo nok også til indflydelse på udbud og produktion den vej rundt, præcis ligesom med alle andre store industrier og sektorer.
At staten har et voldsmonopol er udtryk for magtens tredeling (som netop under denne regering er under pres). Den udøvende magt som har voldsmonopolet er til gengæld under domstolskontrol. Har du et forslag til et bedre system?
Ja det kan du tro jeg har. Eller jeg har i hvert fald forslag til hvordan det kan forbedres. Langt de fleste demokratier virker under en grundlov af en art. Problemet her i DK er at vores grundlov ikke sikre nogen negative rettigheder for individet, som det f.eks. er tilfældet med Bill of Rights.
Man er underlagt flertalsdiktaturets luner og må bare indpasse sig.
I praksis burde disse rettigheder således sætte en ramme for statens muligheder hvad angår lovgivning og skatteindkrævning og desuden for individets ret til kompensation ved krænkelser.
Og politisk kontrol betyder at befolkningen har kontrol med monopolet via kontrol med politikerne. Den kontrol findes ikke overfor erhvervslivet som heller ikke (i monopolsituationen) kan fravælges. Er det attraktivt?
Ja det synes jeg at det er. Jeg ønsker ikke at udbyderne skal følge flertallets behov, jeg synes de skal følge kundernes behov. Alt er ikke en fællesbeslutning, som under et socialistisk styre, selvom man godt kan blive i tvivl i DK. De mennesker der yder et arbejde og producerer en varer eller yder en service, som du kalder erhvervslivet, er ikke nogen jeg ønsker at underkaste mine behov. Jeg mener de skal være frie til at udføre et arbejde og sælge frugten heraf uden at jeg blander mig.
Det var så den romantiserede etiske indgangsvinkel:) For igen at vende tilbage til praksis, så er der selvfølgelig markeder der skal være under opsyn osv. Langt henad vejen er jeg sikker på at private organisationer ville kunne varetage denne funktion, men det er oplagt at staten påtager sig dette job.
Generelt mener jeg, at det frie marked skal udfoldes i områder som financieres af privatkapital - altså folks egne penge - mens aktiviteter som financieres over det offentlige skal være under offentlig kontrol og styring. Til gengæld skal det offenlige ikke gå i konkurrence med markedet. Der skal således ikke være offentlige produktionsmidler (som f.eks. i Frankrig).
Der ville jeg gerne begrænse det offentliges indflydelse på de fleste sektorer til at være udbyder- og brugertilskud, men vi er enige omkring produktionsmidler.
Jeg taler derudover ikke om at privat hospitaler er amoralske, men at deres økonomiske interesse ligger i at der er flest muligt syge fordi de så kan vokse og tjene flere pange. Er det måske ikke sådan markedet virker? Er det smart? Hvilken rolle har moral i det?
Deres økonomiske interesse ligger først og fremmest i at erobre markedsandel hvilket sker ved at lave priser og god service og ja, det er smart. Mange syge vil gøre markedet større hvilket ganske rigtigt gavner udbyderne, men hvis dit bedste eksempel på følger er reklamer for plastikkirugi så synes jeg ikke at argumentet holder vand. Og nej, det er ikke sygeliggørelse. Så skal du da i hvert fald fordreje begrebet et godt stykke ud af dets egentlige betydning.
Og hvad i alverden skulle gøre det interessant for samfundet og det offentlige hospitaler at der bliver flere syge?
Større budgetter, mere efterspørgsel på arbejdskraften(offentlige lønninger tilpasses jo hvad man skønner er en rimelig løn havde der været et frit marked).
Jeg kan så spørge tilbage. Hvad er det offentliges interesse i at yde en god service til en god pris?
Med venlig hilsen
Søren
3
