/biotek

Fremdyrket bakterie tager kampen op mod denguefeber

Bakterien wolbachia, der typiske dræber bananfluer, er nu blevet fremdyrket til også at dræbe den frygtede denguemyg, der dræber 12.500 mennesker årligt.

Klik for at se billedet i stort

Forskere har fremavlet en bakterie, som halverer denguemygslevetid. Det betyder, at de dør, inden de kan overføre smitte til mennesker.

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Marie Brogaard, mandag 05. jan 2009 kl. 08:11

Levealderen for denguemyg kan halveres ved at inficere dem med bakterien wolbachia, der er kendt for at dræbe bananfluer. Den kortere levealder betyder lige netop, at myggen ikke er i stand til at smitte mennesker med den frygtede denguefeber.

Denguefeber har en inkubationstid på otte til 10 dage. Derfor er det kun ældre myg på over ti dage, der kan videregive smitten til mennesker.

I naturen bliver myggene typisk 20 dage gamle, men hvis de vokser op med bakterien wolbachia, så dør typiske efter 10 dage. Det betyder at smittefaren for mennesker er reduceret til næste nul, oplyser Scott O'Neill, genetiker på Queensland Universitet og leder af forskningsgruppen til tidsskriftet Science.

Bag opdagelsen står australske forskere fra Queensland Universitet, der i tre år har ladet bakterien vokse sammen med myggeceller i et laboratorium. På den måde har de skabt en gren af bakterien, som også kan smitte denguemyggene.

Bakterien findes i naturen og inficerer uden hjælp fra forskere både bananfluer og myg. Men af en eller anden grund går både malariamyg og denguemyg fri. Bakterien må derfor have hjælp, hvis den skal tage ophold i de typer myg.

Bakterie udkonkurrerer raske myg
Bakterien nedarves gennem hunmyggene, men har udviklet en mekanisme til at sikre en overrepræsentation af smittede myg.
En rask hunmyg som forsøger at parre sig med en syg hanmyg vil nemlig ikke kunne producere noget afkom. Med forskernes ord skabes der en inkompatibilitet mellem hannen og hunnen.

Næste skridt i forskningen er at slippe en stor mængde inficerede myg løs i naturen for at se, om inkompatibiliteten er nok til at sprede smitten til hele populationen.

Dengue feber dræber årligt omkring 12.500 mennesker hovedsagligt i ulandene, men sygdommen er nu også kommet til Vesten.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.