Nye detaljer om rumfærgeforlis: Astronauter kæmpede for deres liv
I 41 sekunder arbejde astronauterne ombord på Columbia med at styre færgen. Selv hvis de havde fået deres dragter ordentligt på, så havde de ikke haft en chance.
Arbejdet med at finde årsagen til Columbias forlis indebar et enormt puslespil med at samle vragdelene.
Læs også
-
Harddisk fra eksploderet rumfærge giver svar på fysiker-gåde
-
NASA undersøger rumaffald som forklaring på Columbias forlis
-
Brudstykke fra hovedtanken den mest oplagte årsag til Columbias forlis
-
Mistanke om at isolering fra hovedtanken kan være skyld i Columbias forlis
Læs mere om
Dokumentation
Næsten seks år efter rumfærgens Columbus tragiske forlis, da den brækkede i stykker på vej tilbage til Jorden over Texas, har Nasa frigivet en rapport om forliset of de syv astronauters sidste skæbnesvanger sekunder.
Selvom dele af rapporten er blevet redigeret for at beskytte astronauternes familier, er den stadig den mest beskrivende og hårrejsende gennemgang af astronauternes sidste sekunder.
»Denne rapport bekræfter, at selv om Columbias besætning gjorde alt, hvad de kunne for at holde kontrol med Columbias, så var det ikke muligt at overleve uheldet,« siger Nasas vicedirektør Wayne Hale.
Den nye 400 sider lange rapport viser, at besætningen i 41 sekunder vidste, at de ikke kunne styre rumfærgen, men forsøgte at få kontrol.
Efterfølgende svigtede kabinens struktur, hvilket førte til et hurtigt tryktab og astronauterne mistede bevidstheden.
Nogle af astronauterne var endnu ikke på plads i deres sæder, mens en ikke havde hjelm på, og andre ikke havde taget handsker på og dermed ikke forseglet deres trykdragter.
Astronauterne døde enten af iltmangel, eller da de ramte udstyr i kabinen. De var formodentlig bevidstløse allerede efter nogle få sekunder.
Astronauter havde ikke en chance
Rapporten konkludere, at hvis astronauterne havde fået alt deres udstyr på tidligere og lukket trykdragterne, ville de formodentligt have kunnet overleve lidt længere og forsøgt flere ting.
Men samtidig understreger rapporten, at de alligevel ville have været omkommet på grund af de ekstreme kræfter og den varme de blev udsat for.
Rumfærgernes hovedtank er nu blevet ændret
Forud for ulykken havde Columbias astronauter været på en 16 dages videnskabelig mission med syv astronauter, heriblandt en israeler.
Under opsendelsen havde isolering fra rumfærgens hovedtank slået hul i den ene vingeforkant, så rumfærgen brækkede i stykker i 63 kilometers højde, mens den var på vej tilbage til Jorden med en hastighed på 20.000 kilometer i timen.
Efter uheldet kom den officielle undersøgelseskommission, kaldet Columbia Accident Investigation Board (CAIB), med en lang række ændringer i rumfærgerne og Nasas organisation som skal forhindre sådanne tab i fremtiden.
Det har blandt andet ført til en omfattende designændring på rumfærgernes hovedtank.
De resterende tre rumfærger skal efter planen sendes på pension i 2010 og afløses af de nye bemandede Orion-kapsler, når samlingen af rumstationen er fuldført.
Ulykke førte til bedre sikkerhedsdragter
Efter at CAIB var kommet med deres rapport, fandtes der stadig en masse information, som kunne benytte ved design af fremtidige rumfartøjer.
En gruppe blev bedt om at lave en NTSB-lignende rapport som der laves efter flystyrt, og de skulle blot tage den tid der var nødvendig.
The Spacecraft Crew Survival Integrated Investigation Team som har været med til at lave rapporten, lister en lang række ting i træning og udstyr som skal ændres.
Heriblandt bedre hjelme, sikkerhedsseler, trykdragter og mere automatisk teknologi som kan tage over, hvis astronauterne bliver bevidstløse eller på anden måde ude af stand til at reagere.
Udstyret trækker paralleller til teknologi, som i dag bliver brugt i motorsporten og fremover skal en lang række af astronauternes udstyr være mere integreret med rumfartøjet.
Wayne Hale, som var ansvarlig for at få rumfærgerne på vingerne igen efter uheldet opfordre alle designere af rumfartøjer i USA og over alt i verden, til at læse rapporten og benytte ”De hårde erfaringer som er blevet købt så dyrt med de syv astronauters liv”.
