Vores hikken stammer fra dengang vi var padder
Menneskets krop vidner ikke om, at en ”intelligent designer” har været på spil. Hikken og lyskebrok er eksempler på, at vi stadig mangler en opdatering efter vores fortid som fisk og haletudser.
Hvis din sidemand til nytårsaften begynder at hikke, og du pludselig syntes, at han minder dig om en padde, så kan forklaringen ligge over 300 millioner år tilbage i tiden.
Mennesket stammer nemlig fra padder og haletudsen har en refleks, som lukker forbindelsen fra vand til lungerne, når den over vand begynder at bruge sine lunger. Det er den refleks, som vi mennesker irriteres over, når en ukontrollabel hikken pludselig dukker op.
Haletudser starter deres tilværelsen med gæller, men undervejs i deres udvikling går de over fra vand-ånding via gæller til luftånding via lunger. Der skal vand forbi gællerne, men ikke ned i lungerne.
Med refleksen lukker strubelåget, epiglottis, af. Så når vi hikker, er det en mindelse om, at vore forfædre, padderne, skulle lukke for vandstrømmen ned i lungerne.
Forklaringen på hikkens oprindelse kan man læse om i Januarnummeret af Scientific American, der fejrer 150-års-jubilæet for udgivelsen af Charles Darwins bog om evolutionen som en overlevelse af de bedst egnede individer blandt en flok af ”mutanter”.
Lyskebrok er langtfra intelligent design
En af hovedpointerne i artiklen er, at en lang række ”fejl” i menneskekroppen tyder på, at der ikke har været en såkaldt ”intelligent designer” på spil. Et eksempel er lidelsen lyskebrok, der skyldes, at sædlederen vælger en kæmpe omvej fra testikel til udgangen af penis.
Hos vore forfædre, fiskene, ligger testiklerne nær leveren, og der bliver de liggende - fra fostertilværelsen til voksenlivet. Hos os vandrer testiklerne efter dannelsen i vævet nær leveren en lang tur ned i pungen. Det medfører, at sædlederen tager sig en gevaldig rundtur fra testikel til udgangen i spidsen af penis.
Fra pungen snor den sig op over skambenet, kommer ned igennem en åbning under hoftebenet og når så frem til penis og den ydre verden.
Desværre bevirker kanalen, hvorigennem testiklerne synker ned i pungen, at der er en svaghed i bugmuskulaturen, som en udbulning på tarmen kan trænge ud igennem. Og så har man brok.
Hos fiskene, vi stammer fra, bliver testiklerne liggende oppe ved leveren, hvor de dannes. Men hos os vandrer de ud i pungen. Det er fordi, sædceller ikke tåler varme. Fisk er vandkølede. Det er mennesker ikke. Så vi må have sædcellerne luftkølede, udenfor kroppen.
Betalingen for kølingen er den helt forkerte ledningsføring af sædlederen, hvis man ser det fra en intelligent designers synspunkt.
Vi skulle være blevet i vandet
Menneskets krop vidner på mange måder om, at vi har levet i havet og mange sygdomme kunne være undgået, hvis vi var blevet i oceanet. Alene opdriften aflaster jo skelettet. For eksempel slidgigt og korsben-brud signalerer, at vi ikke er skabt til en opstrakt tilværelse.
Stillesiddende arbejde ved pc’en - og nærsynet arbejde som broderi og strikning - giver hæmorroider og nærsynethed, skriver Scientific American.
Vor fortid som fisk og tudser hævner sig i det 21. århundrede! De pattedyr, der ”ikke kunne glemme badelivets glæder”, drog ud i havet og blev til sæler og hvaler. De kan nyde gavn af opdriften fra vandet og undgå slidgigt fra den oprette tilværelse.
