Det er der
forhåbentligt ikke nogen der gør, eller hvad?
Jeg mener aldrig det skal erstatte dyrlægen, men supplere.
Det samme gør sig gælende for alternativ behandling for de 2 benede.
Mvh Johnny
Jeg har før beskrevet min holdning til alternativ behandling her. Jeg afviser ikke, at der er noget der virker, og jeg synes, man skal gøre en aktiv indsats for at skelne mellem skidt og kanel.
Langt hovedparten er dog rent fup og nonsens, og hvis man vælger at sende sit kæledyr til alternativ behandler i stedet for en dyrlæge, så synes jeg egentligt, man skal fratages retten til at holde dyr. Ganske enkelt.
forhåbentligt ikke nogen der gør, eller hvad?
Jeg mener aldrig det skal erstatte dyrlægen, men supplere.
Det samme gør sig gælende for alternativ behandling for de 2 benede.
Mvh Johnny
Hej Klaus
Først blev jeg provokeret af din udtagelse om at hovedparten af alternativ behandling er fup og nonsens, jeg tænkte hvad for en undersøgelse bygger det på og hvad har de mål på da de lavede undersøgelsen og vidste de overhoved noget om hvad alternativ behandling går ud på før de startede.
Men der næst kommer jeg til at se at jeg tror sgu at du vil dyr og mennesker det bedste og det har jeg meget stor respekt for.
Du har efter min mening fuldstændig ret i at man først går til dyrlægen og hvad for sig vidt angår mennesker, lægen før man går til Heksedoktoren ;-)
Derefter eller samtidig med, er det efter min mening bestemt ikke en dårlig ide at gå til den lokale Medicinmand. Uanset om han eller hun kalder sig det ene eller det andet og om der bruges krystaller eller kort med sjove billeder på, så er det det drejer sig om, at man føler og får støtte i en svær tid fra et andet menneske som har overskud til at give det.
Ved udvælgelsen af den Shaman man vælger syntes jeg at man skal lytte til erfaringer fra venner eller familie, og så skal man hvis man er i et længere og derfor ofte et dyrt forløb, sammen med en nær ven kikke på om udgifter og det man får ud af det, hænger sammen og hvis ikke så se på om man kan bruge sine penge bedre på noget andet.
Min holdning er også at lægen tager sig af det brækkede ben med gips og det og Troldmanden tager sig af din sjæl, disse to ting hænger for mig uløseligt sammen (i alt fald så længe man lever ;-)) men det er ofte sådan at den samme person ikke kan tage sig af begge dele.
Min personlige erfaring er at den alternative verden kan hjælpe med både psykiske og fysiske problemer men at man ikke skal nøjes med den verden, man skal huske at gå til lægen og spørge hvad han syntes om din tilstand.
Cool at du bringer emnet op, men for mit eget vedkommen vil jeg jo nok sige at forbrydelsen er noget større når man går på jagt. Jeg mener at skyde og ganske ofte skamskyde dyr for sjovt, er da noget værre end at gå, i den bedste mening vil jeg tro, til den nærmeste Healer for at få undersøgt sit dyr, hvor man jo så faktisk også kan blive henvist til dyrlægen skulle dette være påkrævet.
Konrad
Konrad, jeg er helt enig i, at man bør starte med at gå til en professionel læge. Jeg kender til eksempler på folk, der har fået almindelig hudkræft, hvilket i tidlige stadier er forholdsvis nemt at kurere. Men da de har valgt kun at gå til alternativ behandler, ender sygdommen med at udvikle sig til et stadie, hvor den ikke længere kan kurereres.
---Klaus
Jeg kender så mange hestefolk, der bruger "clairvoyance" eller healing, og det er jo fredeligt nok, hvis det viser sig, at dyret vil gå med lyserød grime/ikke kan lide hvide heste.
Der hvor hesten har et langt sygdomsforløb/ser "spøgelser"- plejer remsen hos mig at hedde: dyrlæge, tænder, smed,sadelmager, kiroprakter- måske massør. En hest der opfører sig sært under ridning kan fejle noget med tænderne- men det kan også være en sadel, der ikke passer.
I dag har mange hest, og det kan være et problem, hvis hesten er dominant- og man selv ikke er det. Eller hesten er nervøs, og man selv er det.
Jeg råder altid til at man udelukker det fysiske, så kan man evt have glæde af HMS (hvis man har en hest, der har adfærdsproblemer). Men HMS er efterhånden OGSÅ en alternativ jungle. :-P
Ligesom "dyreadfærdsterapeuter"- og så er vi næsten ved dem med krystaller og nisser på astrallegmet.
Det kan være mindst ligeså kompliceret (om ikke mere) at udrede et sygt dyr, som et sygt menneske. De kan jo ikke sige hvor, det gør ondt.
Mange problemer ligger dog efter min mening i, at man ikke forstår dyrets signaler. Eller kan opdrage.
Mvh
Tine
Jeg råder altid til at man udelukker det fysiske, så kan man evt have glæde af HMS (hvis man har en hest, der har adfærdsproblemer). Men HMS er efterhånden OGSÅ en alternativ jungle. :-P
Min holdning er også at lægen tager sig af det brækkede ben med gips og det og Troldmanden tager sig af din sjæl, disse to ting hænger for mig uløseligt sammen (i alt fald så længe man lever ;-)) men det er ofte sådan at den samme person ikke kan tage sig af begge dele.
29. dec 2008 kl 10:13
Konrad, jeg tror du undervurderer vore læger! I gamle dage gjaldt det muligvis at lægen kun kunne forstå et brækket ben, men verden er en anden i dag.
Hvis vi kikker i Lov om dyrlæger, som er underskrevet af VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, idet hun gør vitterligt at Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov, så står der i kapitel 1 at dens Anvendelsesområde er:
§ 1. Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt veterinære laboratorier og Det Veterinære Sundhedsråd.
og i Kapitel 2 at Dyrlægegerning er:
§ 2. Ved dyrlægegerning forstås
1) at tage et dyr under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr,
2) at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,
3) at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,
4) at udøve veterinær fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning og
5) at udøve anden virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.
Stk. 2. Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35.
Så behandling af andres dyr, og det endda kun hvis de ikke lider af en smitsom sygdom, må kun gøres at personer, der har en sådan udddannelse - i modsætning til mennesker.....
de bedste hilsner
Peter Kamp
Er Horsemanship. Det er efter Parelli et mærkevaresystem.
Men HMS er ikke- der findes en del folk, som bruger det.
Det linket henviser til- kender jeg ikke.
Mvh
Tine
Ja så bliver det jo svært for folk, som en sadelmager, at anbefale en sadel. Det kan jo trækkes til at være "behandling".
Eller for Danmarks eneste hestetandplejer, at udøve sin gerning. Hun må så ikke bedøve (det må dyrlægen), men hun er specielt uddannet i hestetænder.
Smede tager sig også af behandling, fx ringsko og specialbeslag. Som regel i samråd med dr dyr. Men nu findes der altså også dyrlæger som, ved noget om køer (men ikke katte). Så eh. Jeg har haft en kodyrlæge til at fejlbehandle min kat (den døde- og de ville ikke aflive i første og anden konsultation- for den havde en "chance"- ja og havde de givet korrekt medicin- så måske!), og jeg giver nul og en brik for dem.
Dyrlæger er ikke eksperter, selvom nogen af dem vælger smådyr eller hest. Eller bliver kødkontrollanter på slagterier.
Mvh
Tine