Sorte huller er formet som en donut
Forskere har for første gang set formen på materialet omkring sorte huller. De har form som en donut.
Efter at have analyseret over 200 galaksekerner har forskere endelig fundet formen på et sort hul. Det er formet som en donut.
De 200 galaksekerner indeholder hver et kæmpe sorte hul som opsluger varmt materiale.
Resultaterne af analysen viser, at galaksekernerne alle har en velordnet struktur, som ser ud til at være uafhængig af det sorte huls størrelse.
»Dette kunne være et meget rodet og kompliceret miljø, men materialet, som strømmer ned i de forskellige sorte huller, ser ens ud uafhængigt af, hvor stort det sorte hul er. Den form, vi har fundet, hjælper med til at fortolke, hvordan gløden omkring sorte huller skabes. Hvis vi kan forstå materialet omkring de sorte huller, kan vi begynde at studere hullerne,« siger Barry McKernan fra American Museum of Natural History.
Stråling afslører hullets position
Selvom det ikke er muligt direkte at se det sorte hul, så kan den varme gas, som hvirvler rundt om de sorte huller observeres.
Barry McKernan har afprøvet en teori om to ekstreme former for stråling, som strammer fra området rundt om det sorte hul.
Røntgenstråling, som skulle komme fra det meget varme materiale tæt ved det sorte hul, og infrarødt lys som stammer fra varmt materiale meget længere fra hullet.
Ved at undersøge mønstret i strålerne er astronomerne i stand til at afgøre, om det sorte hul ses lige ovenfra eller fra siden. Ovenfra vil man se røntgenstrålingen omgivet af den infrarøde stråling, mens man fra siden ser en aflang form af strålingen.
Noget af det infrarøde lys vil også komme fra dele af det omgivne materiale, som bliver bombarderet med røntgenstråling. Ved at sammenligne forholdet mellem røntgen- og infrarødstråling er det muligt at afgøre, hvor meget materiale der er fordelt rundt om det sorte hul.
Barry McKernan og hans kollegaer har undersøgt en stor del af 245 aktive galaksekerner, der indeholder sorte huller, som er mellem en og hundrede millioner gange tungere end Solen.
Efter at havde delt galaksekernerne op i to grupper, dem som ses oven fra, og dem der ses fra siden, opdagede astronomerne, at 90 procent af de galaksekerner, som ses ovenfra havde det samme forhold mellem røntgen- og infrarød stråling. Barry McKernan påpeger, at man nu ved, at de alle ligner en donut.
Alle galaksekernerne er blevet beskrevet og deres data er tilgængelige i Nasa og IPACs Extragalactic Database.
Resultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.






