/elektronik

Molekyler skal være fremtidens transistorer

Europæiske forskere har fået 30 atomer til at erstatte 14 transistorer. Det kan levetidsforlænge Moores lov

Af Mads Ølholm, tirsdag 23. dec 2008 kl. 12:11

Et forskerteam har bygget en simpel logik-gate med 30 atomer, som løser samme opgave, som ellers kræver 14 transistorer.

Samtidig har teamet undersøgt, hvilken arkitektur, kemi og teknologi, der skal til for at få et enkelt molekyle til at lave beregninger – og for at forbinde molekyler.

Det er forskere ved French National Scientific Research Centre’s (CNRS) Centre for Material Elaboration & Structural Studies (CEMES) i Toulouse, Frankrig, som arbejder på at udvikle en molekylær afløser for transistoren, der er den grundlæggende komponent i integrerede kredsløb, skriver ICT Results i en pressemeddelelse.

De traditionelle transistorer synger på sidste udviklingsvers, da der højst er tre til fire generationer, hvilket svarer til omkring seks til otte år, tilbage. Efter disse generationer, skal der andre teknologier til.

Nuværende mikroprocessorer fremstilles i såkaldt 45 nm procesteknologi og der findes allerede fungerende halvledere, der er fremstillet i 32 og 22 nm procesteknologi.

Hvad der sker efter disse chipgenerationer er endnu uvist, men ledende chipproducenter som IBM og Intel arbejder på at fremstille fungerende halvledere i 15 og 11 nm procesteknologi.

En af de potentielle afløsere for transistoren vil være en molekylær switch, der kun består af ganske få atomer.

Hvis det lader sig gøre at fremstille en sådan i en teknologi, der billigt kan masseproduceres, vil Moores lov - der siger, at antallet af transistorer på en chip ca. fordobles hvert andet år - kunne fortsætte uforstyrret i mange år endnu.

Det er Christian Joachim, der leder det europæiske forskningsteam, der er en del af Pico-Inside-projektet, der modtager penge fra den Europæiske Union.

Christian Joachim forklarer, at forskerne er startet med at se på de enkelte atomer, hvorefter da langsomt bevæger sig op i store størrelser, der blandt andet omfatter de molekylære switche.

Link til pressemeddelelse: Computing in a molecule
http://cordis.europa.eu/ictresults/index.cfm/section/news/tpl/article/BrowsingType/Features/ID/90295



23. dec 2008 kl 14:36

John Johansen

Moores lov

Hvis det lader sig gøre at fremstille en sådan i en teknologi, der billigt kan masseproduceres, vil Moores lov - der siger, at antallet af transistorer på en chip ca. fordobles hvert andet år - kunne fortsætte uforstyrret i mange å endnu.
Hmm!
Hvis det lykkes, så vil det da være slut med Moores lov!
Når transistorer udgøres af et molekyle, kan man jo ikke komme længere ned i størrelse.

- Eller hur?


23. dec 2008 kl 15:16

Bjarke Mønnike

Re: Moores lov

eg tror at grænsen først nåes med Higgspartiklen :-)

Men om dette nås inden for et multiplum af toårige perioder med fordobling af virksomme transistorer på chippene skal jeg lade være usagt :-)

Men ellers er det jo ret nemt at fordoble antallet af transistorer på en chip. Man laver bare chippen dobbelt så stor...hvad er problemet:-)


24. dec 2008 kl 15:51

erik christensen

Re: Re: Moores lov

Moores lov siger vist også at chippen ikke må blive større:)


25. dec 2008 kl 13:54

Nicholas Colding

Størrere, hurtigere - bedre?

Jeg ved ikke hvor interessante antallet af kontakter er.
I min interesse er dog, at computerne bliver hurtigere og det er i særdeleshed et spørgsmål om koden som afvikles.

Som privat person kan jeg ikke undgå at bemærke, at en sprit ny pc, ikke er hurtigere til at starte op, behandle et dokument og vidresende det, end min syv år gamle desktop maskine...


26. dec 2008 kl 19:23

Michael Henningsen

Re: Re: Re: Moores lov

Moore's lov siger at antallet af transistorer PR: AREALENHED fordobles........
Det er bl.a. derfor man også arbejder på at konstruere chips med 3-dimensionel arkitektur, og man er allerede nu enige om at Moore's lov også vil gælde PR. RUMENHED.
Begge regnemåder vil (som nævnt af John J.) støde mod sin ultimative begrænsning, når man er nede på enkelt-komponenter med en bredde på een molekyle.


28. dec 2008 kl 09:06

Hans Peter Haastrup-nielsen

Re: Moores lov

Hvis det lader sig gøre at fremstille en sådan i en teknologi, der billigt kan masseproduceres, vil Moores lov - der siger, at antallet af transistorer på en chip ca. fordobles hvert andet år - kunne fortsætte uforstyrret i mange å endnu.
Hmm!
Hvis det lykkes, så vil det da være slut med Moores lov!
Når transistorer udgøres af et molekyle, kan man jo ikke komme længere ned i størrelse.

- Eller hur?

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så går moores lov ud på at antallet af transistorer pr. arealenhed fordobles pr. 18 måneder eller noget i den stil.

Hvis vi nu pludselig ryger fra f.eks. 32nm teknologi til molekylestadie, vil der jo ske en mangledobling af forholdet. derfor vil moores lov være opretholdt i flere gange 18 måneder..


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.