/energi

Minister vil stoppe udslip af cellegifte og bakterier fra nye sygehuse

Spildevand fyldt med cellegifte og antibiotikaresistente bakterier fra sygehuse ledes direkte ud i åer og vandløb. Men det skal nu være slut siger miljøministeren.

Klik for at se billedet i stort

Resistente bakterier, radioaktive stoffer og cellegifte fra sygehusene kan ikke samles op i de kommunale rensningsanlæg. De ledes derfor ud i naturen.

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Marie Brogaard, tirsdag 23. dec 2008 kl. 11:09

Mens industrivirksomheders udledning af spildevand kontrolleres grundigt, ender farlig stoffer i spildevand fra sygehusene i naturen. De kommunale rensningsanlæg kan nemlig ikke opfange resistente bakterier og cellegifte fra kræftbehandling, så de ryger ud til fiskene og badegæsterne.

»Hospitalers spildevand er alt for dårligt reguleret og kan skabe store problemer for både natur og mennesker«, siger Mogens Henze, professor i spildevand og institutleder på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Politiken.

Derfor vil miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at lægge pres på sundhedsministeren for at sikre, at de nye hospitaler, som skal opføres som led i de kommende års hospitalsbyggeri, blive udstyret med rensningsanlæg.

»Der er jo ingen tvivl om, at det vil være langt det mest fornuftige at indtænke rensning af spildevand nu – når vi alligevel står over for at skulle investere store milliardbeløb i hospitalsbyggeri«, siger Troels Lund Poulsen til Politiken.

Hormonforstyrrede fisk
Radioaktive stoffer og cellegifte fra kræftbehandling kan skade planter og dyr og virke hormonforstyrrende på fiskene i vandløbene, advarer eksperter.

Og mennesker, som bader i havet i nærheden af rensningsanlæg, er heller ikke sikre på at gå fri af spildevandsplagen.

Det gælder for eksempel ved Amager Strandpark, som ligger lige klods op og ned af afløbet fra Lynetten, der er Danmarks største spildevandsrensningsanlæg.

Hvis de badende har små sår på kroppen, risikerer de at få overført resistente bakterier. Det kan i yderste konsekvens betyde, at det bliver sværere at behandle med antibiotika.

Sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K), er enig i, at det er nødvendigt at se på problemet, når byggeriet af nye sygehuse starter.

»I den nye sygehusstruktur skal vi anvende nyeste teknologier, og jeg er åben for at se på, hvilke muligheder der er, for at det også kommer miljøet til gode«, siger sundhedsministeren til Politiken



23. dec 2008 kl 12:06

Bjarke Mønnike

Utroligt fornuftigt...

.....tiltag.

Det lyder nærmest som et eventyr hvis hospitaler har kunnet skylle bacterielle og lægemiddelkemi direkte ud i kloakkerne.æ

Jeg savner udtalelser fra alle de organisationer der jager landmænd og industri for ligegyldighed overfor naturen.....


Jeg siger tak for oplysningen!


23. dec 2008 kl 12:47

avatar

Torben Bauer

Håber det så gennemføres!!!!!

Endnu en grund til at få lukket de små og gamle sygehuse. Byg noget nyt, fremtidssikret og med fokus på såvel forurening fra driften, ordentlig isolering og udnyttelse af spildvarmen fra de mange scannere samt fremtidssikret indretning som tillader ombygninger og tilpasninger over tid. Husk også lige at opdele vandforsyning så legionella ikke spredes så let som det sker i dag.


23. dec 2008 kl 14:17

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Utroligt fornuftigt...

.....tiltag.

Det lyder nærmest som et eventyr hvis hospitaler har kunnet skylle bacterielle og lægemiddelkemi direkte ud i kloakkerne.æ

Jeg savner udtalelser fra alle de organisationer der jager landmænd og industri for ligegyldighed overfor naturen.....

Jeg siger tak for oplysningen!

Ja, er det ikke underligt, at miljøministeren farer sådan ud?

Når det er landbruget det drejer sig om, tager han den mere med ro - og nedsætter vel en kommission.

Du har helt ret Bjarke.

- Søren


23. dec 2008 kl 18:23

Finn Okkels

Forbilledligt af Miljøministeren m.fl.

Dejligt at se at Miljøministeren begynder at løse de reelle miljøproblemer som påvirker vores sundhed fundamentalt.

Nu vil det også være dejligt hvis Miljøministeren tager fat på problemerne med transportsektoren (støj, os, stank, CO2, sundhedsskadelig forurening (med f.eks. kræftfremkaldende benzen), naturødelæggende vejanlæg, døde og kvæstede mennesker), brændeovnene mv.(sodstofferne og dioxiner (blandt verdens 12 mest skadelige stoffer, på listen: "det beskidte dusin"; år får år akkummulerer dioxinerne og gør flere og flere fødevarer uspiselige)), skibs- og bådbundmalinger (de biocide stoffer akkumulerer i havets fødekæder - og mennesker), tungmetallerne fra f.eks. genopladelige batterier (cadmium akkumulerer i fødekæderne og mennesker), bromerede flammehæmmere og PCB (de er hormonforstyrrende og akkumulerer i mennesker og dyr), osv. osv.

Ja, og lad så blot hyperaktive "debatører" som Søren Rosendal Jensen stå og skrige : det er landbrugets skyld, det er landbrugets skyld ...

Godt at Amager Strandpark ved Lynettens udløb ikke kommer til at stå tom og forladt, men stadig kan regne med badegæster som Søren Rosendal Jensen. Tag en dukkert i resterne af hospitalernes cellegifte og radioaktive stoffer blandet godt med lidt sygdomsfremkaldende bakterier og virus. Tag det med hjem og lad det vokse i småsårene ...

Det er landbrugets skyld, det er landbruget skyld ...

KIlder (alvorlige miljøproblemer)
http://da.wikipedia.org/wiki/P.../PCB
http://www.miljonyt.dk/13/27.h....htm
http://www2.mst.dk/common/Udgi....htm
http://www.mst.dk/Kemikalier/F...ere/
http://da.wikipedia.org/wiki/B...nzen
http://www2.mst.dk/common/Udgi....htm


25. dec 2008 kl 15:02

Ib Høst Pedersen

Radioaktive stoffer

Der er ret skrappe regler for udledning af radioaktive stoffer. Mon ikke hospitalerne overholder disse regler? Ved I hvilke stoffer der er tale om?


27. dec 2008 kl 15:34

Torben Sønnichsen

Miljø- og sundhedsministre samarbejder

Meget flot gået med en sådan udtalelse.
Det er sjældent man ser en artikel med to enige ministre for miljø og sundhed (who-aftale i London 1999). En polsk forsker påviste i 2002, at rotter spreder mikroorganismer fra slagterierne ud i miljøet.
Dette betyder at slagterispildevand indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer som fisk, dyr og mennesker kan blive smittet af. Smitten spredes fra dyr til dyr til mennesker.
Desværre er der ingen danske forskere, der har fulgt op på denne vigtige zoonose-forskning.
Men rotterne lever jo i kloakkerne under slagterier og sygehuse og optager således en lang række sygdoms-fremkaldende mikroorganismer også dem, der er svære at få bugt med, når de har inficeret et menneske.
Statens Serum Insitut har i 2007 registeret mindst 13 tilfælde af landmænd og dyrlæger, der arbejder i landbrug med infektion af resistente stafylokker.
De indlægges med stor smerte og høj feber og skal holdes isoleret på grund af deres smittefare.
Den kommune der huser et sygehus eller et slagteri har en miljømyndighed, der skal advare om disse forhold og indberette disse forhold til Miljøministeriet, men gør det langtfra altid. Hvidovre Kommune er en undtagelse.
Hvad mener KL og Danva om disse kritisable forhold?
I hvor mange år har dette stået på og havd har man gjort???
Begge organisationer skal arbejde for indførelse af bedre miljøteknologi. Men gør de det???
Selv om der projekteres nye sygehuse, som aldrig før ville det undre mig om sygehusledelsen ville indføre et funktionskrav i sygehusbyggeriet med historisk høje krav til udledning af renset processpildevand samt funktionskrav om kloakrottefrit byggeri.
Syghusledelsen der er bygherre ved ikke bedre og rådgiverne udfører kun mere vidtgående krav til byggeriet på basis af lovgivning og ikke sund fornuft og udfører ikke byggeriet bedre end sygehusledelsen specificerer. Derfor kan det have lange udsigter med styr på spildevandskvalitet fra sygehuse samt med indførelse af kloakrottefri sygehuse.
Det er nødvendigt med efteruddannelse af Bent Hansen og Vibeke Storm på dette område - noget som de to ministre måske kan få sat skub i.
Godt Nytår


29. dec 2008 kl 13:39

Uffe Kristian Rasmussen

Hvor slemt er hospitalsspildevand?

Inden man overdramatiser problemet med spildevand fra hospitaler skal man huske på:
1) at det ikke er tilladt hospitaler at bortskaffe kemikalier eller medicinrester til kloaksystemet. Hospitaler vil normalt have en tilsutningstilladelse til kloaksystemet, hvor grundlaget for udledningen er beskrevet. Om hospitaler - i væsentlig omfang - bortskaffer kemi/medicin ulovligt til kan vist kun hospitalerne svare for, da der (mig bekendt) ikke foreligger undersøgelser, der sandsynligør at det er tilfældet.
2) at det meste spildevand fra hospitaler kan sammenlignes med almindeligt sanitært spildevand fra vask, toiletter m.v.
3) at medicinrester, der udskilles fra patienter, med stor sandsynlighed også udskilles, når patienterne opholder sig hjemme eller i andre boliger.




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk