/energi

Årets heftigste læserdebatter: Elbiler, a-kraft og kirken

Brint som energikilde, en halvnøgen Lomborg og a-kraft. Der er ingen rød tråd i de emner, der har ansporet til de mest debatterede artikler på ing.dk i årets løb. Men en klar topscorer med 246 kommentarer er striden om kvaliteten af batterier til el-biler.

Af Mads Nyvold, tirsdag 30. dec 2008 kl. 17:00

En elbil uden opladning står slutteligt stille på et tidspunkt, men debatten om, hvornår det hænder, den ser ud til at kunne fortsætte i en uendelighed. Sådan ser det i hvert fald ud i på ing.dk.

246 kommentarer er det hidtil blevet til foranlediget af en artikel omhandlende det danske firma Lithium Balance, som kalder det fuldstændig forkert, at internationale og nationale rapporter har fastslået, at batteriet til elbilen ikke er klar.

Det antal kommentarer gør dermed artiklen "Ekspert: Stop snakken om, at batterier til elbiler ikke er klar" til årets mest debatterede.
Artiklen blev publiceret i februar og sidste indlæg sørgede Lars Larsen for i maj.

Den livlige debat i el-bilsartiklen er næsten en fordobling i forhold til året før. Her affødte årets topscorer til sammenligning blot 163 indlæg. Det var i forbindelse med en historie omhandlende en britisk dommerkendelse, der fastslår, at Al Gores miljøfilm "En ubekvem sandhed" indeholder ni fejl foranlediget af for meget overdrivelse og for lidt fakta.

Atomkraft kan altid afstedkomme en heftig udveksling af synspunkter, korrektioner og fortolkninger. Derfor er andenpladsen besat af artiklen "Tørke og varme kan slukke atomkraftværker" med 211 kommentarer.

3. "Dansk forsker: Kirkens undskyldning til Darwin skyder intelligent design ned" - 200 kommentarer.

4. "Falsk reklame fra Verdensnaturfonden slår plat på Lomborg" - 152 kommentarer

5. "Leder: Nej, Fogh, brint er ikke en energikilde" - 142 kommentarer



30. dec 2008 kl 22:09

avatar

Martin Zacho

Billedtekst.

Billedet viser ikke et lithiumbatteri, men et Battery Management System fra Lithium Balance.

Martin.


02. jan 2009 kl 11:33

Finn Jensen

Hastighed

Kemiske reaktioners hastighed og evne til virke over lang tid.
Dette og alt det andet fortæller mig at samtlige Ingeniører burde stå frem og sige "El Biler med batterier kommer aldrig til fungere". Al Ingeniørvirksomhed udsiger at hvis der skal gå 100 år fra ide til tingene fungerer ____- da er EL drift via batterier død født.

Har man for eks. intet lært af Undervandsbådenes Diesel-Elektriske system?


05. jan 2009 kl 15:26

Søren Bendix

Re: Hastighed

HVorfor ikke planlægge opladning mellem udgangspunkt og mål - teknologien eksistere - det er kun et spørgsmål om investering i infrastruktur. Det kombinere den kollegtive transport fordele med de individuelle behov!
Jeg er sikker på at El - leverandøre gerne vil invistere - i "betalingsveje". Det kan også redusere uheld på vejene - hvis køretøjet bliver styret af pc - på de lange strækninger!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk