Se årets ingeniørbilleder fra 2008
Fra havarerede vindmøller til kuldsejlede klimakampagner. Fra IC4-togets endelige entré til supersexede elbiler. Fadæserne og transportsektoren sætter sig på året i snapshots.
Multimedia
Galleri:
Årets ingeniørbilleder fra 2008
Læs også
Læs mere om
»Det burde ikke være muligt at få håndværkere til at lave sådan noget klamp!«.
Vurderingen fra Karl Brian Nielsen, professor i produktion på Aalborg Universitet var prompte og klar, da han så billederne af et opmagasineret og forfaldent IC-4 tog på Ansaldobredos fabrik i Italien.
Det var i midten af 2008. Men året blev skam det, hvor tre af skandaleramte togsæt omsider fandt frem til det danske skinnenet.
Anden længeventet teknologi som fandt frem til Danmark, var Tesla Roadsteren. Her var adjektiverne anderledes positive og overstrømmende.
»Alt det, som ellerten har ødelagt for elbiler, har Tesla Roadster nu rettet op på,« lød det blandt andet fra de, som fik en forsmag på dens 6.831 lithium-ion-batterier og 248 hestekræfter.
Vestas markerede sig ved at åbne en afdeling i USA, men året begyndte ellers alt andet end lovende. I februar kollapsede en mølle på Djursland og skarpe glasfiberstykker røg en halv kilometer væk.
Se billederne fra dé begivenheder samt andre teknologiske og tekniske højdepunkter i 2008.






