Drømmen om en Saudi-Arabisk megaby får et knæk af finanskrisen
Planerne for en 139 milliarder kroner dyr økonomiske metropol i Saudi-Arabien er forsinket, mens entreprenøren leder efter penge. Finanskrisen er nemlig også nået til det arabiske land.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Saudi-Arabiens kommende økonomiske by, Kong Abdullahs Økonomiske By, er foreløbig sat på standby på grund af den internationale finanskrise, skriver nyhedsmediet building.
Byen, som efter den oprindelige plan skulle stå færdig i år 2020, skal skabe millioner af job og få nye industrier til at blomstre op i ørkenlandet. Med en udstrækning på 388 kvadratkilometer bliver byen på størrelse med Washington DC.
De saudiarabiske myndigheders vision er, at byen skal tiltrække både indenlandske og udenlandske virksomheder og investorer. I et land hvor 40 procent af befolkningen er under 15 år, vil en økonomisk metropol om 12 år være et kærkomment jobmarked.
Det enorme byggeprojekt skal finansieres af både udenlandske og saudiarabiske virksomheder. Men nu har det saudiarabiske entreprenørfima, Emaar, som skal stå for projektet, foreløbig sat det på standby, mens de leder efter finansiering.
Ifølge nyhedsmediet Building var det arabiske land ellers anset for at være immun overfor krisen, men nu rammer den også i det store kongerige.
Det er planen, at der skal bygges fire økonomiske byer i Saudi-Arabien, og de ventes at øge landets BNP med 800 milliarder kroner.






