Jo mere forskerne studerer Saturns’ lille Måne Enceladus, jo mere sikre bliver de på, at der findes en yderst interessant aktiv verden under den skiftende overflade.

Rumsonden Cassini har fundet tegn på at Saturnmånen Enceladus’s overflade opfører sig usædvanligt, men meget jordisk. Dens isfyldte overflade brækker nemlig i stykker og deler sig, på samme måde, som havbunden på Jorden gør.

På Enceladus er et område ved Månens sydpol dækket af revner, kaldet tigerstriber, hvorfra der spyer gejsere af vanddamp og ispartikler langt ud i rummet. Denne aktivitet varierer med tiden og har vidtrækkende effekt på Saturns magnetosfære.

De nye resultater fra Cassini er nu præsenteret på Den Amerikanske Geofysiske Forenings årsmøde i San Francisco. Opdagelserne forstærker teorien om, at der under Enceladus’ overflade findes en hav. Den tilsvarende opdagelse af, at Jordens havbund deler sig og bevæger sig, var en af de store opdagelser i det 20. århundrede og er hjørnesten i teorien om pladetektonik, hvor de store plader på jorden bevæger sig rundt.

Paul Helfenstein fra Cornell University har brugt digitale kort af Enceladus’ overflade tigerstriberne. Ud fra de digitale kort har han genskabt stribernes historie og fået dem til at passe samme som i et puslespil. Han fandt, at dele af revnerne havde bevæget sig væk fra deres oprindelige position.

Paul Helfenstein siger, at hans fund viser, at det der sker på Enceladus utrolig meget ligner de processer som finder sted på Jorden. Den største forskel er, at materialet ved revner på Jorden normalt spreder sig symmetrisk og danner undersøiske bjergkæder på begge sider af revnen. På Enceladus er spredningen meget asymmetrisk, som en slags transportbånd, der kun skubber i en retning ud af revnen. På Jorden sker dette yderste sjældent og forskerne forstår endnu ikke helt denne proces.

På Jordens havbunde er det smeltet klippe, som vælter op fra Jorden indre, mens det på Enceladus menes at være vand. Forskerne har fundet tegn på opvarmning i forbindelse med processen. Dette er med til at gøre Enceladus til et af de mest interessante mål for en fremtidig udforskning. Forskerne ved allerede, at Enceladus har noget af den fundamentale kemi, som er nødvendig for liv. Flydende vand er en af de vigtigste ingredienser.

Selvom man for blot tre år siden opdagede området med tigerstriberne, er der allerede mange forskere, som mener at Nasa skal vende tilbage til Enceladus med en ny rumsonde for at fokusere på udforskningen af området ved Sydpolen.

Billeder fra Cassini’s seneste forbiflyvning af Enceladus har vist at kondensering fra jetgejserene måske skaber en slags ispropper, som lukker hullerne og tvinger trykket til at skabe nye åbninger. Dette stemmer overens med observationer, som viser at jetgejserne varierer fra måned til måned og år til år. Forskerne mener at åbningerne vandrer op og ned langs revnerne med tiden. Partiklerne som regner ned på overfladen skaber et konstant tæppe af sne langs revnen.

Isen og vanddampen fra Enceladus har konsekvenser for hele Saturn-systemet, da ringene på denne måde får tilføjet frisk materiale og den ioniserede gas fra vanddampen bliver pumpet ind i Saturns magnetosfære.