I løbet af sommeren 2008 skiftede min vurdering af det realistiske i brug af alger i energiforsyningen fra stor skepsis til en tro på, at der fakstisk er nogle muligheder, som kan være både økologisk/miljømæssigt bæredygtige og økonomisk realistiske. Men der er meget lang vej hjem, og mange af de projekter, der skrives om, forekommer i mine øjne ikke særlig realistiske. Især fordi det vil kræve en nede-på-jorden praktisk tilgang, før der kommer et gennembrud til noget, der kan hænge sammen økonomisk, og det er det, der skal til for at få momentum i udviklingen på dette område.
For 3/4 år siden var der en masse skriveri i dansk presse om brug af søsalat, jf. et dansk forskningsprojekt herom. Det fik mig til at rekapitulere, hvordan jeg i 15-20 år været på "udkik" efter muligheder for at komme igang med dette, praktisk. Faktisk har jeg selv testet søsalat til biogasproduktion tilbage i 1983, da jeg var ansvarlig for drift og forsøgsarbejde på Højbogaard Biogasanlæg. Det var søsalat fra Odense Fjord, som vi fik leveret i containere - høstet som led i et arbejdsløshedsprojekt. Det kan godt bruges til biogasproduktion. Det er en ulempe, at det udvikler temmelig meget svovlbrinte, som skal renses fra gassen, men det er et mindre problem i den store sammenhæng.
De principielle muligheder er besnærende: Ved at høste alger fra vandmiljøer og kystnære områder kan man både rense for næringsstoffer, netto "tilføre" ilt, og indvinde både energi og gødningsstoffer til jordbruget. Faktisk kunne man forestille sig, at renseanlæggene brugte lidt mindre økonomi og energi på at rense kvælstof helt ned til (vistnok) 8 mg/l, - hvis det alternativt var billigere at hente den flerdobbelte mængde kvælstof ud af udløbsvandmiljøet i form af alger. Det ville være lidt af en kamel for miljømyndighederne at sluge, men måske sker det en dag.
For nogle år siden afprøvede Thorsø Biogas brug af grøde fra åerne i amtet. Det er en oplagt tanke, at den grøde, som det offentlige i alle tilfælde er forpligtet til at fjerne fra åerne for at sikre afstrømningen, må være noget af det første, der kunne komme økonomi i at bruge i biogasanlæg. På grund af praktiske problemer stoppede det dengang ved forsøget i Thorsø. For nylig har Linkogas biogasanlægget ved Rødding påbegyndt forsøg med modtagelse af grøde fra regionen. Det ser ud til at gå bedre end det tidligere forsøg i Thorsø, så måske kommer dette "første hjørne" igang nu.
Fra tid til anden har der været algeproblemer i kystnære områder og fjorde. For mange år siden var der betydelige problemer med "fedtmøg" i Køge Bugt. Daværende Hovedstadsrådet lavede en stor rapport om det. I foråret 2007 skrev dagspressen om problemerne med en invasiv algeart (Gracilaria) i Limfjorden. Hvis sådanne problemer kunne løses ved at høste algerne og bruge dem i biogasanlæg, kunne man slå to fluer med et smæk. Men selvom det lyder oplagt, er vejen hjem givetvis også meget lang for en sådan kombi-løsning. Der må forventes mange tuer på vejen, som kan vælte læsset.
I 1997-98 lavede PlanEnergi en rapport "Alger - Akvatisk biomasse - en litteraturundersøgelse" med støtte fra Energistyrelsen. Baggrunden var dels aktuel (Mariager Fjord "døde" i sommeren 1997), dels principiel - altså om vi kunne komme videre med temaet på en eller anden måde via et litteraturstudie. Studiet rummer mange interessante oplysninger om historisk brug af alger m.m. Men ikke et konkret "link" til, hvordan en evt. praktisk mulighed kunne se ud.
Der er med andre ord en lang forhistorie m.h.t. potentialet i akvatisk biomasse. Hidtil er det ikke lykkedes at få gang i en praktisk brug af det til energiproduktion i Danmark (bortset fra at algebiprodukter fra industriel produktion af fortykkelsesmidler går til biogasanlæg). Det er mig bekendt heller ikke lykkedes noget andet sted på kloden. Det kommer nok en dag. Til den tid tror jeg, at det bliver anvendelsen via biogasanlæg, der "vinder", men det må tiden selvsagt vise.
