Odense-professor bag årets forskningsgennembrud

Professor Donald Canfield fra Syddansk Universitet har fundet ny viden om, hvorfor evolutionen gik i dvale i næsten to milliarder år.

Af Rolf Haugaard Sørensen og Metha Loumann,  fredag 19. dec 2008 kl. 08:55

Da jernhavet ophørte, var det kun den øverste del af havet, som blev iltet – dybhavet indeholdt store mængder af svovlbrinte (H2S). Før havet blev iltet til bunds, vendte jernhavet en overgang tilbage. (Grafik: Morten From Thesbøl)

For 2,4 milliarder år siden var der ilt i atmosfæren, og der levede flercellede alger i havene. Alligevel opstod de første komplekse dyr først næsten to milliarder år senere. Hvorfor evolutionen stod i stampe så længe, har i årevis været en gåde.

Nu har professor Donald Canfield, Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE) under Biologisk Institut på Syddansk Universitet, fundet ud af hvorfor. Derfor indkasserer han i dag en førsteplads blandt årets danske forskningsresultater.

Donald Canfield er af Nyhedsmagasinet Ingeniørens PolyScience-redaktion kåret som nummer ét på Videnskabens Top 5.

»Det er simpelt hen forskning i verdensklasse,« siger journalist Jens Ramskov fra Ingeniørens PolyScience-redaktion.

Ilt satte gang i evolution
I milliarder af år var svovlsure verdenshave – Canfield’s Ocean som det kaldes internationalt – en hæmsko for livets udvikling, men for 580 millioner år siden indtrådte den afgørende forandring: Havet blev iltet helt til bunds, og så tog dyrenes evolution fart.

Årets bedste danske forskningsresultat har forbindelse til næste års Darwin-år i anledning af 200-året for Charles Darwins fødsel og 150 året for udgivelsen af "Om arternes oprindelse". Darwins evolutionsteori forklarer, hvordan Jorden er blevet befolket af et væld af forskellige arter. Men hvad Darwin ikke vidste – og derfor heller ikke kunne forklare – var, at evolutionen har haft lange perioder med stilstand.

Fra et verdensomspændende paleogeologisk detektivarbejde ved man nu, at der gennem hele Jordens historie har været en klar sammenhæng mellem adgangen til ilt og livets udvikling, for ingen højere dyr kan leve uden ilt.
Det har taget Donald Canfield ti år at forandre den gængse opfattelse af kemien i verdenshavene.

Atmosfæren blev iltet første gang for 2,4 milliarder år siden. Alligevel opstod de første avancerede dyr, der kunne bevæge sig hen over havbunden, først for 580 millioner år siden – et forhold som er vanskelig at forklare, hvis verdenshavene, som forskerne troede i mange år, har været iltrige gennem et par milliarder år.

Ti års kamp for sin teori
Det har taget Donald Canfield ti år at forandre den gængse opfattelse af kemien i verdenshavene. I år slog han sømmet i låget på sin forklaring med en videnskabelig artikel i det amerikanske tidsskrift Science, som er det ene af forskningsverdenens to førende tidsskrifter. Begrebet "Canfields Ocean" er nu internationalt anerkendt og accepteret.

Dyrelivets Big Bang, den cambriske eksplosion, fandt sted for 545 millioner år siden. Det var på det tidspunkt, at forfædrene til alle nulevende dyregrupper opstod.

»Vi bevæger os nu fremad i tiden og arbejder på at udforske iltens historie i havene og atmosfæren i denne utroligt spændende periode,« siger Don Canfield til Ingeniøren.

Kriteriet for vurderingen er, at forskningsresultatet er offentliggjort inden udgangen af 2008, at det ligger inden for det naturvidenskabelige eller tekniske forskningsområde og er udført af forskere i Danmark.