Returkommission, smørepenge og store gaver. Men også en lukrativ ordre eller tilladelse til at bygge. At agere som ingeniør eller virksomhed i lande med meget korruption er i høj grad en rejse ind i en gråzone, der stiller store krav til både virksomhederne og deres medarbejdere.

2008 viste os, at korruptionsproblemer også rammer danske virksomheder. FN gav i maj seks måneders leverandør-karantæne til Grundfos DK A/S og til Bukkehave A/S på grund af de to firmaers ageren i olie-for-mad-programmet i Irak. Karantænen udsprang af en uafhængig undersøgelse af hele programmet tilbage i 2005, hvor 2.200 virksomheder på verdensplan, deriblandt 22 danske, kom under observation af FN med risiko for at miste deres leverandørstatus. Årsagen var udbredt korruption i det program, der ellers skulle sikre den almindelige iraker en bedre tilværelse.

Blandt de danske virksomheder på listen var, ud over Grundfos og Bukkehave, også kendte ingeniørvirksomheder som Oticon, Novo Nordisk og FLSmidth, men kun Grundfos og Bukkehave kom i karantæne. Grundfos erkendte, at to ansatte ikke havde fulgt firmaets etik, mens Bukkehave nægtede urent trav.

År efter år indtager Danmark dukseplads som et af de mindst korrupte lande på Transparency Internationals (TI) liste over de enkelte landes korruptionsniveau. Samtidig er vi i højere og højere grad involveret i lande og på markeder, hvor korruption er en del af hverdagen. For eksempel er Danmarks samhandel med Rusland steget markant siden 2004, samtidig med at Rusland er faldet 57 pladser på TI's liste. Rusland lå i 2004 på en 90. plads, mens landet i dag ligger nummer 147 sammen med lande som Bangladesh, Kenya og Syrien. Jo lavere placering, jo mere korrupt er landet.

Generelt opfattes danske virksomheder som relativt fri for korruption, siger TI's formand i Danmark, Jeppe Kromann Haarsted. Men han pointerer samtidig, at det er uhyre vanskeligt at undgå krav, der minder om korruption, hvis danske virksomheder vil operere i Rusland.

»Der er absolut ingen tvivl om, at der ofte foregår en eller anden form for korruption, når internationale virksomheder er involveret derovre,« siger Jeppe Kromann Haarsted.

Korruptionsekspert fra revisions- og rådgivningsvirksomheden PricewaterhouseCoopers, Anne Mette Christiansen, understreger også, at Rusland er et højrisikomarked, når det handler om krav om for eksempel bestikkelse.

»Der er stor risiko for at møde krav om korruption i Rusland. Men det er vigtigt at huske på, at virksomhederne sagtens kan møde krav, men vælge at sige fra over for dem,« forklarer hun og slår som de øvrige kilder fast over for Ingeniøren, at danske virsomheders stigende ageren i Rusland ikke automatisk betyder, at de er korrupte. Kun at arbejdsforholdene er blevet så meget vanskeligere.

PricewaterhouseCoopers slog i rapporten 'Confronting Corruption' fra januar 2008 fast, at to ud af tre virksomheder på verdensplan har været udsat for korruption i en af dens mange former. Anne Mette Christiansen mener godt, undersøgelsen kan overføres på danske forhold:

»Selvfølgelig er danske virksomheder lige så udsat for krav om korruption som alle andre."

Rapporten understreger, at risikoen for at blive udsat for krav om for eksempel bestikkelse er særlig høj, når virksomhederne agerer på vækstmarkeder som Kina, Indien, Rusland og Sydamerika.

Danske virksomheder har efterhånden fået øjnene op for de store indtjeningsmuligheder i lande som Rusland og det tidligere kommunistiske Østeuropa, og det danske udenrigsministerium opfordrer da også til aktivt at engagere sig i de nye vækstmarkeder. Udenrigsminister Per stig Møller sagde i en tale i august i år, at selvom det er svært, skal Danmark være til stede, hvor der kan tjenes penge.

»Vi ved, at det er vanskeligere at gøre forretning i Rusland og Kina, Indien og Saudi Arabien, end det er i Norge og Sverige, Tyskland og Storbritannien. Ikke desto mindre er det det, vi skal,« sagde udenrigsministeren til de 300 fremmødte erhvervsfolk og ambassadører.

Og også i Udenrigsministeriet er man klar over korruptionsfaren.

»Vi skal naturligvis ikke vælge at lukke øjnene og kaste os ud i hasarderede satsninger, som både moralsk og økonomisk leder ud i moradset. Korruption er forbudt,« tilføjede Per Stig Møller i talen.

Hjemmesiden for den danske ambassade i Moskva vidner da også om, at korruptionsrisikoen er noget, der bliver taget alvorligt. Rådgivning om, hvordan virksomheder skal forholde sig i forhold til krav om korruption, udgør en stor del af vejledningen til danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i landet.

Der er masser af eksempler på, at Rusland er et interessant marked for danske ingeniørvirksomheder. Rockwoolkoncernen har allerede bygget en fabrik i landet, FLSmidth ligeledes, og også Grundfos ser store muligheder for deres cirkulationspumper, der kan tilbyde mere komfort og energirigtige løsninger til russerne, fortæller koncernkommunikationsdirektør i Grundfos, Kim Nøhr Skibsted.

»Der er en gryende opmærksomhed på at lave langsigtede investeringer i byggeriet, der ikke sviner med energien derovre. Det kan vi mærke, og derfor er markedet voldsomt interessant for os,« siger han.

Grundfos har flere gange stået ansigt til ansigt med korruptionsspøgelset på det nye marked:

»Uden at nævne tilfælde er vi da blevet udsat for noget, hvor vi havde en fornemmelse

af, at der skulle noget mere til for at få ordren. Men så står vi af. Det er vi også blevet kendt

Fortsættes på side 26

> for. Vi vil meget hellere lade en god ordre gå i glemmebogen end at skulle benytte os af brune kuverter,« siger Kim Nøhr Skibsted, der anerkender, at korruptionen eksisterer:

»Rusland er at sammenligne med den vilde jungle, hvor den stærkeste overlever. Der er mange, der gerne vil hoppe over, hvor gærdet er lavest. Vi gider bare ikke tale med dem. Og selvfølgelig findes det. Alle danske virksomheder, der arbejder globalt, ved jo godt, at der finder korruption sted.«

Grundfos har selv et førstehåndskendskab til korruption gennem koncernens involvering i olie-for-mad-programmet. Kim Nøhr Skibsted anerkender, at Grundfos' karantæne og hele balladen har skabt et uheldigt fokus på virksomheden, men sagen undrer koncernen.

»Sagen har ærgret os meget, da vi føler, vi har spillet med fuldstændig åbne kort. Vi meldte os selv til Bagmandspolitiet, dengang sagen kom frem, men alligevel skulle vi trækkes gennem dyndet.

Lige så snart vi fandt ud at, at der var foregået noget forkert, meldte vi det også til både FN og Udenrigsministeriet. Derfor undrer det os, at et af vores selskaber er blevet blacklisted som leverandør,« siger han.

Sagen har dog fået Grundfos til at udvikle strenge backoffice-kontroller af alle kontrakter og en whistleblower-funktion, hvor alle medarbejdere anonymt kan melde mistanker om urent trav til Grundfos' etiske komité.

Capacent Epinion har for Mediehuset Ingeniøren spurgt 362 ingeniører om deres holdning til korruption. Hele 29 procent mener, at det er i orden, at virksomhederne anvender bestikkelse i forbindelse med ordrer i udlandet. Samtidig siger 17 procent af de adspurgte ingeniører, at de direkte har oplevet, at det kan være nødvendigt at anvende bestikkelse, når ordrer i udlandet skal falde på plads.

Det kunne derfor tyde på, at medarbejderne har et mere pragmatisk syn på korruption end virksomhederne. Kim Nøhr Skibsted mener, at tallene er et reelt udtryk for ingeniørernes erfaringer:

»Men det afgørende er, om man vil medvirke eller ej. Det er et problem, hvis der opstår en holdning om, at korruption er uundgåeligt, for det er det ikke. Det er bare at sige fra over for det,« siger han.

Men hvad er korruption egentligt? Internationalt set arbejdes der med mange definitioner, og et af hovedproblemerne er i virkeligheden, at hvad der opfattes som korruption af en vesterlænding, måske opfattes helt anderledes rundt omkring i verden. Et eksempel er fænomenet smørepenge også kaldet facilitation payments.

»Noget vi rigtigt ofte hører om, når vi taler om Rusland, er de såkaldte facilitation payments, der kan være små beløb, der skal betales for noget, virksomheden ifølge reglerne burde få gratis. For eksempel betaling for at en tilladelse kommer hurtigere igennem systemet,« forklarer Anne Mette Christiansen fra PricewaterhouseCoopers. Også TI kender til det typiske fænomen:

»Smørepenge er ret udbredt, hvis du skal have varer over grænsen. Det er udbredt, at tolderne skal have penge for at give de rigtige stempler og godkende din last,« siger Jeppe Kroman fra TI, som kalder fænomenet et slags automatiseret afgiftssystem uden kvittering.

Et andet udbredt fænomen, og ifølge Jeppe Kromann Haarsted et langt alvorligere tilfælde af korruption, er den reelle bestikkelse for at vinde fordele til virksomheden.

»Måske skal byens borgmester have ti procent af en given kontraktsum, før du får opgaven i hans by. Eller måske skal hans søn have en lukrativ stilling i den fabrik, du vil bygge,« siger han.

I Rusland forekommer der desuden ofte krav om donationer til en politisk forening eller en lokal velgørende organisation, hvis man vil operere i et lokalområde, fortæller Anne Mette Christiansen.

»Det kan være helt reelt, men der er stor risiko for, at det er en forklædning af, at pengene går til de forkerte,« siger hun.

Fortsættes på side 29

> Der er ifølge Anne Mette Christiansen altid grund til være på vagt, hvis virksomhederne møder krav om, at forhandlinger skal gå gennem lokale mellemmænd, som skal have større beløb for at forhandle nogle ting på plads:

»Det er et klassisk advarselssignal om, at alt ikke er, som det skal være. Et 'red flag' kalder vi det.«

Effektive anti-korruptionspolitikker synes at være de magiske ord, når Ingeniørens kilder skal forklare, hvordan man bedst bekæmper korruption.

»Ofte siger danske virksomheder, at anti-korruption selvfølgelig er en del af virksomhedens værdier, men det er for ukonkret. Ved ikke at have en klart formuleret politik lader man medarbejderne i stikken,« siger Anne Mette Christiansen, men hun tilføjer, at flere af de store danske virksomheder allerede har indført gode politikker på korruptionsområdet.

Hos Grundfos er man meget opmærksom på at have en effektiv antikorruptionspolitik, fortæller Kim Nøhr Skibsted. Og i forhold til, hvem der har ansvaret for at forhindre korruption, påtager Grundfos sig sin del:

»Jeg mener først og fremmest, at det er virksomhedernes ansvar. Det er os, der står derude i støvet eller med olie på fingrene og er i tæt kontakt med kunderne eller myndighederne. Og det er virksomhedernes opgave at være klare i mælet over for medarbejderne og lave et omfattende 'code of conduct', som medarbejderne fuldt ud er i stand til at følge,« siger han.

Men antikorruptionspolitikken bliver først rigtig effektiv, når medarbejderne ved, at det er i orden at lade en handel gå ved at sige nej til korruption.

»Det nytter ikke noget, at medarbejderne kun kommer opad på karrierestigen ved at nå de højeste salgstal på trods af, at de arbejder på et marked med udbredt korruption,« siger Anne Mette Christiansen.

Hos Grundfos er Kim Nøhr Skibsted enig:

»Vi arbejder med to bundlinjer i Grundfos. Den ene er den kommercielle, men der skal også være plus på den sociale og etiske bundlinje, for ellers mister vi vores egen identitet og eksistensberettigelse.«