Videnskabens Top 5: Evolutionen måtte vente på, at havet blev iltet til bunds
I milliarder af år var svovlsure verdenshave - Canfield's Ocean som det kaldes internationalt - en hæmsko for livets udvikling, men for 580 millioner år siden indtrådte en afgørende forandring
Næste år er det helt store Darwin-år i anledning af 200-året for Charles Darwins fødsel og 150 året for udgivelsen af 'Om arternes oprindelse'. Dette års bedste danske forskningsresultat har forbindelse hertil.
Darwins evolutionsteori forklarer, hvordan Jorden er blevet befolket af et væld af forskellige arter. Men hvad Darwin ikke vidste - og derfor heller ikke kunne forklare - var, at evolutionen har haft lange perioder med stilstand.
Fra et verdensomspændende paleogeologisk detektivarbejde ved vi nu, at der gennem hele Jordens historie har været en klar sammenhæng mellem adgangen til ilt og livets udvikling - for ingen højere dyr kan leve uden ilt.
Atmosfæren blev iltet første gang for 2,4 milliarder år siden. Alligevel opstod de første avancerede dyr, der kunne bevæge sig hen over havbunden, først for 580 millioner år siden. Hvorfor, det tog så lang tid, har længe været en gåde.
Forklaringen skal findes i, hvornår og hvordan verdenshavene blev iltet helt til bunds. Gennem ti år har Donald Canfield fra Syddansk Universitet forandret den gængse opfattelse af, hvordan det skete, og i år slog han sømmet i låget på sin forklaring, og begrebet 'Canfields Ocean' er nu internationalt anerkendt.
Det er simpelthen forskning i verdensklasse, og derfor skal vi i år til Odense for at finde årets danske forskningsresultat efter de tidligere år at have været omkring København, Lyngby og Århus.
En lang række andre forskere i Danmark var dog med i opløbet.
Poul Nissen fra Aarhus Universitet stod i spidsen for en gruppe danske strukturbiologer, som har kortlagt opbygningen af tre centrale ionpumper på atomart plan og vist, hvordan pumperne udfører deres livsnødvendige arbejde. Det er et arbejde, som kan føres tilbage til nobelprismodtager Jens Chr. Skous opdagelse af natrium-kalium-pumpen i 1957 - også på Aarhus Universitet.
Samme sted har den unge fysiker Christoffer Karoff eftervist en 36 år gammel teori om, at magnetiske udladninger på overfladen af Solen - kaldet soludbrud eller solfakler - kan få hele den kæmpemæssige stjerne til at ringe som en klokke. Et supereksempel på, hvordan en ung forsker ved at tænke i nye baner kan løse en gammel gåde.
Nogle gang er de mest simple spørgsmål de sværeste. Hvorfor lever vi i et tredimensionalt rum med en tidsdimension, som kun går i én retning - fra fortid til nutid? Svaret kræver en forening af kvantefysikken og relativitetsteorien. Det har Jan Ambjørn fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet været med til at fremsætte et bud på. Det er årets mest spekulative indslag på Top 5, for det er med Ambjørns egne ord 'en teori, som vi endnu ikke ved, om er rigtig.'
På Københavns Universitet møder vi også gamle kendinge fra Top 5-listerne de foregående år. Jørgen Peder Steffensen og kollegerne fra Center for Is og Klima påviste, at klimaforandringer kan være mere drastiske end enhver har forestillet sig, da istiden bogstaveligt talt sluttede på et eneste år.
En lang række andre forskere var inde i billedet til Top 5. Både blandt de mere kendte fra medierne og blandt forskere, som er mindre kendte.
Blandt de kendte hører til trods for sin unge alder på kun 36 år Eske Willerslev, som vi bragte et stort portræt af i sidste års udgave af Året Rundt.
Willerslev, som arbejder med fossilt DNA og evolutionsbiologi på Københavns Universitet, rokkede i år blandt andet ved den amerikanske selvforståelse ved at fastslå, at de første amerikanere kom fra Asien og hverken var af europæisk, afrikansk eller anden oprindelse - og at indvandringen begyndte 1000 år tidligere end antaget.
Blandt de i offentligheden knap så kendte forskere er blandt andre Steffen Olsen fra Danmarks Meteorologisk Institut og Bogi Hansen fra Færøernes Fiskerilaboratorium værd at nævne. De påviste, at Golfstrømmen er i fin form og kunne samtidig forklare, hvorfor vurderinger fra andre forskere, der har peget på en svækkelse, har været misvisende. Det er ikke alene flot forskning, det er også godt nyt.
På de følgende sider kan du møde vinderen og de fire øvrige på Ingeniørens liste over årets fem bedste danske forskningsresultater.
