Takket være satsning på udenlandsk teknologi har den kinesiske vindmølleindustri vokset sig stor på få år, kraftigt bakket op af den kinesiske stat. I 2007 var det kinesiske vindmøllemarked verdens næststørste – efter det amerikanske – og heraf var hver anden opstillet vindmølle produceret af lokale producenter.

Men ifølge en ny analyse af det kinesiske marked fra det danske konsulentfirma, BTM Consult, slås de kinesiske producenter dog med en række børnesygdomme som dårlig teknisk kvalitet af både komponenter og færdige møller.

Ifølge Per Krogsgaard, BTM Consult, er forklaringen, at kineserne har for travlt:

»Situationen minder mig meget om den i USA i 80'erne, hvor alle bare ville have vindmøller og ingen bekymrede sig særligt om kvalitet eller holdbarhed på møllerne,« siger Per Krogsgaard.

Han er dog ikke i tvivl om, at kineserne nok skal få styr på problemerne inden for de næste tre-fem år.

Den kinesiske vindmølleindustri består i dag af 65 fabrikanter. Heraf er 52 rene kinesiske producenter, mens syv er joint ventures mellem kinesiske og udenlandske virksomheder, og otte er rent udenlandsk ejede, her- iblandt danske Vestas. De to største kinesiske vindmølleproducenter, Goldwind og Sinovel havde i 2007 en markedsandel på 45 procent.

Kineserne har i stor stil valgt at købe sig til europæisk knowhow og vindmølleteknologi, enten via licenser eller via joint ventures med især tyske virksomheder. Og den kinesiske industri satser på inden for få år at kunne producere samtlige komponenter til vindmøllerne indenlands, hvilke de ifølge BTM-analysen også er godt i gang med. Dog kniber det med at få fremstillet de helt store lejer og den elektroniske styring.

Også i størrelse er vindmøllerne gået fra kW til MW på kort tid. Således var over halvdelen af de nye møller i 2007 på mere end 1 MW, hvilket kun gjaldt otte procent af de opstillede møller i 2004.

Denne tendens smitter også af på de rene kinesiske producenter – ikke mindst fordi staten via sin femårsplan forlanger, at producenterne skal satse stort og giver særlig støtte til store vindmøller. Ifølge BTM's rapport har dog kun ganske få kinesiske producenter færdigudviklet egne vindmøller over 1 MW – i hvert fald findes de kun på prototypestadiet.

Så selvo m de kinesiske producenter stormer derudad, så står kineserne altså også over for store udfordringer, hvad angår kvaliteten af møllerne.

Analyser af produktiviteten på forskellige vindmølleparker viser markant dårligere output fra de møller, der er fabrikeret af lokale producenter end af de internationale producenter, og der er ifølge analysen behov for, at kineserne satser på certificering og på kvalitetstjek.

Analysen peger også på, at den manglende fokus på kvalitet kan skyldes, at udbudssystemet i Kina favoriserer de laveste bud – og dermed rummer risikoen for, at producenterne slækker på kvalitetskravene.

Mangel på knowhow omkring drift og vedligehold af vindmølleparker og mangel på dygtige forskere og universiteter med speciale i vindkraft er andre faktorer, som skal bringes i orden, for at den kinesiske industri rigtig letter.

»Kineserne er selv begyndt at sætte fokus på kvalitet frem for kvantitet, blandt andet var det emnet for flere taler ved den store internationale vindkraftkonference i Kina her i efteråret,« siger Per Krogsgaard.

Kineserne regner selv med, at de i løbet af tre til fire år vil være i stand til både at forsyne deres hjemmemarked og begynde at eksportere, og nogle kinesiske producenter har da også allerede solgt vindmøller til USA.

Men selvom vindmøllerne er billigere nu – op til 20 procent – så vurderer BTM's Per Krogsgaard ikke, at den kinesiske industri foreløbig vil være en konkret trussel mod vestlige møllefabrikanter på det europæiske og amerikanske marked.

»Indkøberne her er typisk store elselskaber, som prioriterer pålidelighed og dokumenterede driftsdata, og der vil de kinesiske møller ikke kunne klare sig endnu,« siger han.

Hos den danske vindmøllebrancheforening, Vindmølleindustrien, er man enig i, at industrien ikke behøver at frygte konkurrence fra kineserne på eksportmarkederne de første fem-ti år:

»Men efter de fem-ti år vil de kinesiske producenter blive en udfordring, fordi deres vindmøller så har samme kvalitet som de danske,« siger pressechef Rune Birk Nielsen fra Vindmølleindustrien.

»Til gengæld tror jeg, at prisforskellen gradvis skrumper, fordi kineserne bliver nødt til at bruge bedre og dyrere komponenter,« siger han.