Blot for at få lidt klarhed:
1. Elmåleren må ifølge loven ikke andet end at måle elforbrug. Den er fuldt og helt ejet af NETselskabet.
2. Prissignaler er en sag mellem kunden og kundens foretrukne elHANDELselskab.
3. Det intelligente hjem og alle de gadets der følger med, kan man købe af hvem som helst.
De to sidstnævnte services komme IKKE ind i elmåleren - det forbyder loven om adskillelse af NETselskabet og HANDELsselskabet. Og det er tvivlsomt om det overhovedet er interessant for handelsselskaber at komme ind i måleren, med alle de regler og restriktioner der gælder for sådan en måler.
Derfor: Stop snakken om den "intelligente måler". Den kan være fjernaflæst og timeaflæst, men intelligensen sidder i alle de andre gagdgets og services end lige netop måleren.
Denne leders overskrift passer desværre ikke rigtigt med virkeligheden.
Min baggrund for denne udtalelse er, at jeg har deltaget meget aktivt i arbejdet med standardisering af fjernaflæsning af forbrugsmålere. Se i bunden af dette indlæg. Jeg regner med at det redaktøren taler om er, at der skulle mangle standarder for kommunikation datamodeller o.s.v. Lad os starte med el-målerne. Fjernaflæsning af disse er standardiseret af IEC TC13/WG14 som internationelle standarder. Her er der i IEC 62056 serien i alt 8 forskellige dele, der beskriver alt fra signaleringen på det fysiske lag til objektorienterede datamodeller. Dette er standarder der har været gældende siden ca. 2002! Disse standarder er også vedtaget af CENELEC som europæiske standarder. Kort sagt der er masser af standarder, de er gennemarbejdede, der er udstyr fra de fleste af de store målerfabrikanter! For de fleste fabrikanter gælder, at de gerne vil levere sådanne målere, men at kunderne hellere vil købe noget billigere, eller at vi på 'god dansk vis' er klogere en resten af verden, og laver vores egne 'standarder', hvilket man godt må.
De af PHK omtalte optiske kommunikation er i øvrigt beskrevet i IEC 62056-21, tidligere IEC 1107.
Når vi så kommer til ikke el-målere så foregår standardiseringen i CEN regi. Her er det udvalget CEN TC 294 der arbejder med det. De standarder der er udarbejdet her, er især i EN 13757 serien.
Lad mig bemærke at der ud over IEC og CEN arbejdet samtidigt er en 'branche organisation' DLMS Users Association,
www.dlms.com, der forbereder materialet til standardisering og formidler informationen om emnet. Dette gør, at man kan starte på at arbejde med stoffet uden en tung formel procedure. Indholdet af standarderne er typisk tilgængeligt fra DLMS UA et par år før det er ude som en standard.
Herefter til det større billede. Som jeg ser det er der tre grundlæggende faktor som vi skal ha set på.
1) Vi skal først og fremst have reduceret vores energiforbrug.
2) Vi skal have flyttet vores energiforbrug til tidpunkter hvor der er 'overskudsenergi'.
3) Vi skal ha etableret nogle buffermekanismer i vores energinet, så vi bedre kan leve med den mere ujævne energiproduktion fra mange vedvarende energikilder.
For at dette overhovedet flytter sig, så skal det kunne svare sig, for den enkelte forbruger. Der er ingen normal der gå ud og investerer 1000,- for at kunne spare 10,- om året. Der er brug for at der etableres forskning- og forsøgspuljer så man kan få erfaringer, der kan bruges i praksis.
Punkt 1 ovenfor er der ikke ret meget nyt i. Det er noget med kendte teknikker, isolering, nye vinduer, varmepumper o.s.v. Det kan vi gå igang med nu, men måske er der især på varmepumpe-området brug for at at få nogle erfaringer i storskalaforsøg. Hvis folk skal med på den vogn, ja så må der gives tilskud, i en startfase. Her er måling af øjeblikkeligt elforbrug ikke interessant.
Punkt 2 er noget der kan gøres noget ved nu. Bare ved at flytte vores forbrug nogle timer, kan vi reducere den effektreserve der skal være i netværket. Hvis man ser på der kurver der er for vores døgnforbrug, så er det meget ønskværdigt at få reduceret effektforbruget midt på dagen. Det kunne f.eks. være køleskabe og frysere (og cirkulationspumper) der hjemme stod stille fra 11 - 14. Til gengæld havde frysere og varmeanlæg oparbejdet en energibuffer sidst på natten. Hvis dette skal virke, i stor skala, skal det foregå automatisk. Det betyder at køleskab, fryser, cirkulationspumpe, vaskemaskine o.s.v. skal kunne styre sin aktivitet baseret på oplysninger om 'pris'. Dette skal, når det først er indstillet, foregå automatisk. Vi skal ikke til manuelt at specificere hvornår vaskemaskinen skal starte. Vi beder den om at køre i løbet af natten, og og så vælger den starttidspunkt ud fra 'pris'-informationen.
Her mangler vi i øjeblikket er bl.a. en model for hvordan det hele skal foregå. Det ville også være en rigtigt god ide, at nogen regnede på hvor meget der kan spares ved de forskellige tiltag, med beregninger der ikke forudsætter 'medvind på cykelstierne'. Herudover er der brug for en model for hvordan viden om pris overføres til apparaterne. Til sidst skal der være en række 'intelligente' apparater. I alle disse forberedelser kan det også være, at der kommer lidt 'kamelslugning' m.h.t. den totale uafhængighed mellem NET selskab og HANDELS selskab. Det kunne god vise sig, at det der er økonomisk (sub)optimalt for den ene part ikke er hensigtsmæssigt set i en større helhed. Før dette er på plads, er det helt uinteressant med 'intelligente' elmålere her i Danmark. Derfor lad være med at installere 'intelligente' målere i frøers mængde, før vi har fået defineret den samlede struktur, og gennemført nogle forsøg i rimeligt stor skala, og forsøg koster penge!
Når 'intelligente' målere med fjernaflæsning er relevant i andre lande, er det bl.a. fordi vi her i landet har en aflæsningsmetode, som det er meget svært at konkurere med. Et brevkort til 4,- kroner en gang om året! Oven i købet så indtaster forbrugerne selv deres forbrug (over 90 % gør det), hvorfor man også har sparet omkostningen til datafangst. Det kan ikke betale for meget datatransmission! I mange andre lande løber der stadigvæk en lille mand rundt... og her sparer fjernaflæsning penge.
Punkt 3 ovenfor vil jeg ikke se nærmere på i øjeblikket.
Når vi ser på det at få forsyningsselskaberne til at gøre noget ved energiforbruget, så er der noget upædagogisk i det. Hvilken virksomhed går helhjertet ind for at reducere deres egen omsætning, måske direktøren for det svenske Systembolaget? Der er måske brug for at få lagt disse aktiviteter ud i andet regi, som kan sørge for at der kommer (økonomiske) incitamenter til at gøre noget ved det.
Til sidst omkring mine egne aktiviteter, så jeg toner rent flag. Jeg er er medlem af det danske udvalg S-279 "Fjernaflæsning af målere". Jeg er medlem af CEN TC 294, det tilsvarende europæiske udvalg. Jeg er her convenor (arbejdsgruppeformand) for WG2, det udvalg der har arbejdet med datamodellen, og som har udarbejdet EN 13757-1. Jeg er også convenor for WG5, der har set på fjernaflæsning af målere v.hj.a. radio. Dette udvalg har stået bagved EN 13757-4 og EN 13757-5. Den sidst nævnte er udkommet her i oktober 2008. Herudover er jeg medlem af IEC TC13/WG14 for, i praksis, at sikre en koordinering af datamodellen mellem el- og ikke-elmålere. Vi opgav meget tidligt den formelle vej.
