Supertog er nu på franske skinner med 360 km/t.
Et af verdens hurtigste tog på hjul, Alstom’s AGV-tog, bliver nu testet på franske spor. Toget har en drifthastighed på 360 km/t.
Multimedia
Video:
Se det nye franske AGV-supertog
Læs også
Læs mere om
Med omkring 60 ingeniører fra franske Alstom og Eurorailtest som passagerer kører et af verdens hurtigste tog på hjul nu på sit hjemlands jernbanespor, skriver Teknisk Ukeblad.
Det er AGV’s prototype, der har forladt testbanen i den tjekkiske by Velim, hvor DSB’s IC4-tog også bliver testet. Her er AGV’en - Automotrice à Grande Vitesse - blevet testet ved lavere hastigheder.
I modsætning til TGV-toget, der har lomotiver for og bag, er AGV et motorvognstog.
Toget, der får en driftshastighed på 360 km/t, bliver lige nu testet ved hastigheder mellem 200 og 360 km/t på en 170 km lang strækning mellem Champagne- Ardenne og Lorraine, hvor Alstom i fjor pressede et ombygget TGV-tog op på 574,8 km/t.
Ingeniørerne måler og analyserer på togets 4.000 sensorer og anbefaler derpå de nødvendige justeringer, for at højhastighedstoget kan få sin endelige godkendelse.
Det er overvejende fundamentale forhold, som hjul-til-bane-dynamik, som er svært at måle ved computersimuleringer, som blev testet.
Ud over at være forsynet med moderne elektromotorer, som gør det muligt for toget at køre på alle europæiske spændingsniveauet, får AGV et CO2-udslip pr. passager på 2,2 gram pr. kilometer. Til sammenligning har busser 30 gram pr. km, biler 115 g/km og fly 153 g/km, oplyser Teknisk Ukeblad.
De først AGV-tog skal leveres om to år. Foreløbig er der solgt 25 tog til Italien, som sætter dem i drift i 2011.






