/energi

Finansministeriet indrømmer: Vi har slagtet grønne projekter

Lars Løkke lover at revidere kalkulationsrenten på vindmøller og andre klimainvesteringer, som dermed bliver langt mere attraktive.

Af Af Claus Djørup og Birgitte Marfelt, torsdag 18. dec 2008 kl. 07:02

- Vi tog fejl. Vi har undervurderet den fordel, som klimainvesteringer giver samfundets økonomi. Så klar lyder indrømmelsen nu fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at ministeriet i flere har været hårdnakket modstander af klimainvesteringer.

Samtidig lover finansministeren at revidere de standardiserede forudsætninger for klimaprojekter, så de for fremtiden vil fremstå med en både gunstigere og mere realistisk samfundsøkonomi.

Konkret bebuder Lars Løkke Rasmussen en revision af den såkaldte kalkulationsrente på 6 procent i starten af næste år. Renten er den forudsætning, hvor ud fra projekternes økonomi skal beregnes. En høj rente gør projekternes økonomi dårligere og en lav rente gør projekterne mere attraktive.

De grønne løfter kommer fra finansministeren i svar til finansudvalgets radikale medlem, Morten Helveg Petersen (R), der har stillet skeptiske spørgsmål til den ministerielt vurderede nutidsværdi af langsigtede energiinvesteringer i eksempelvis vindmøller.

Også IDA kritiserede ministeriets høje rente i forbindelse med sin energiplan 2030.

Og professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet påviste, ud fra regeringens daværende 2025-plan, at et mål om 45 procent vedvarende energiinvesteringer – med en kalkulationsrente på niveau med omverdenen - ville give et overskud på 15 milliarder kroner, men med Finansministeriets 6 procents rente i stedet førte til et fem milliarder kroner stort underskud.

Diskrepansen har fået lov at stå, indtil finansministeren nu lover en ny version i begyndelsen af 2009.

I den forbindelse indrømmer Lars Løkke, at ministeriet godt ved, at en række lande siden 1999 har arbejdet med lavere kalkulationsrente end de 6 procent, og at man nu vil skele til disse lande.

For efter at regeringen nu har fremlagt en grøn trafikplan og med det kommende københavnske klimatopmøde har regeringen fået en anden opfattelse og vurderer nu, ifølge Lars Løkke Rasmussen, ”at en aktiv klimapolitik vil give et samfundsøkonomisk overskud.”



18. dec 2008 kl 08:23

Uffe Merrild

Jeg forstår ikke...

Hvad betyder en fiktiv "kalkulationsrente" i den virkelige verden?

Betyder den noget for politikerne, jamen så er det da fint at de ser på det - men møllerne er stadig de samme (+ de forbedringer der kommer vha. fortløbende udvikling) som de var sidste gang de så på dem.

Kommer det her til at betyde noget for vores engagement som nation i grøn energi, eller er det endnu engang bare signalpolitik som efterslæb på Foghs nye grønne korstog?


18. dec 2008 kl 08:45

Nils Peter Astrupgaard

Re: Jeg forstår ikke...

Hvad betyder en fiktiv "kalkulationsrente" i den virkelige verden?

Kalkulationsrenten er absolut ikke fiktiv - men reel. Både i selskabsøkonomiske beregninger og i samfundsøkonomiske do. Den beror dog altid på et skøn for den fremtidige økonomiske udvikling - og det er her hele hunden er begravet. Hvordan tror man udviklingen vil blive.

Da Finansministeriet beregnede den grønne energiplan valgte man en forholdsvis høj kalkulationsrente. Man erkender nu, at den godt kunne sættes lavere. En lavere kalkulationsrente gør alt andet lige økonomien bedre i projekter - her samfundsøkonomien bedre i grønne projekter/VE. Derfor kan det betale sig at investere i grønne projekter for samfundet.

Der er intet fodslæbende i det - tværtimod ;-)


18. dec 2008 kl 09:00

Daniel Pedersen

Re: Jeg forstår ikke...

Først og fremmest nu er jeg ikke økonom eller politiker.
Jeg errindre, i må gerne rette mig, at når man rent økonomiske ser på om en investering kan svare sig eller ej, så laver man en rente fremskrivning af investeringen og en tilbageskrivning.
Det tal man kommer frem til er så en såkaldt værdi af den pågældende investering, som kan samlignes med andre investeringer.

Når man laver det fra et samfundssynspunkt kan tilbageskrivningsrenten variere, hvis der er en bedre (lav rente) eller dårligere samfundsøkonomi (høj rente) som følge af den pågældende investering.

Dvs. at ved at ændre denne tilbageskrivningsrente (underbrøkstregen), bliver der fra regeringenssynspunkt en bedre nutidsøkonomi i at investere i alternativ energi frem for fx. kulkraft. Og så kan selv en borgerlig regering se perspektiv i klima og alternativ energi.


18. dec 2008 kl 09:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Er renten differentieret ?

Bruges de samme 6 procent ved f.eks Fehmern forbindelsen som ved grønne projekter, eller er der tale om en differentieret sats, alt efter hvad regeringens smagsdommere kan lide ?

Poul-Henning


18. dec 2008 kl 09:36

Paul Christiansen

1 % = 5 år

Glædeligt hvis politikerne begynder at tænke lidt mere langsigtet.

Der findes masser af projekter hvor der ikke tages hensyn til samfundsøkonomien, men hvor andre hensyn vejer tungt nok til at de bliver gennemført alligevel.

Med hensyn til vindmøller, jamen så kan man for 1% af vores BNP = ca. 17 mia, præcis få råd til en vindmøllepark med en installeret effekt på 1GW som den ved Themsen, der i sin 50 årige levetid med en middeleffekt på 400MW vil generere el svarende til danmarks samlede el-forbrug i 5 år!!!

1% af 1 års BNP = 5 års elforsyning.

Hvor meget koster en KWh om 50 år?

0,4 GW x 24 x 365 x 50 = 175.200 GWh = 175.200 mio. KWh der hvis en KWh kulstrøm koster 50 øre incl. miljøeffekt (lavt sat) ville koste 87,6 mia. dkk at fremstille år 2008.....og vi kan kun gætte på hvormeget det koster at fremstille en KWh kulstrøm om 25 eller 50 år.

Nu kræver en vindmøllepark på 1 GW installeret effekt også vedligehold, ligesom vindmøllerne skal hovedrenoveres efter 25 år, så skal vi sætte yderligere 17 mia af til vedligehold der skal betales løbende, og som kan betales af al den strøm vindmøllerne producerer i deres 50 årige levetid.

Derudover kræver en masse vindmøller backup og HVDC, men et stort HVDC netværk kan være mere eller mindre selvfinansierende pga. bedre yields, bedre udnyttelse af el, og bedre samhandel.

Bruger vi således 1% af vores BNP (en anelse mere end hvad vi giver i ulandsbistand) hvert år i 10 år, vil havmøllerne producere el svarende til vores samlede nuværende el-forbrug de næste 50 år.

Samtidig vil investeringen virke som ulandsbistand, idet vi således har bidraget til at mindske de globale oversvømmelser og tørker i fattige lande.

Er det en dårlig forretning?




18. dec 2008 kl 10:05

Uffe Merrild

Re: Re: Jeg forstår ikke...

Hvad betyder en fiktiv "kalkulationsrente" i den virkelige verden?

Kalkulationsrenten er absolut ikke fiktiv - men reel. Både i selskabsøkonomiske beregninger og i samfundsøkonomiske do. Den beror dog altid på et skøn for den fremtidige økonomiske udvikling - og det er her hele hunden er begravet. Hvordan tror man udviklingen vil blive.

Da Finansministeriet beregnede den grønne energiplan valgte man en forholdsvis høj kalkulationsrente. Man erkender nu, at den godt kunne sættes lavere. En lavere kalkulationsrente gør alt andet lige økonomien bedre i projekter - her samfundsøkonomien bedre i grønne projekter/VE. Derfor kan det betale sig at investere i grønne projekter for samfundet.

Der er intet fodslæbende i det - tværtimod ;-)

Så kalkulationsrenten er økonomernes redskab til at forstå økonomien i fx en vindmølle?

Denne har man så sat til et tal, så det for enhver økonom står klart, at man foretager en dårlig investering hvis man lægger pengene i grøn energi?

Der er simpelthen ingen der har været inde og lave en beregning på det? De lægger al magten i regeringens vurdering?

Det lyder umiddelbart som et useriøst foretagende, sådan at forlade sig 100% på en regerings påstand.


18. dec 2008 kl 10:44

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...



Det lyder umiddelbart som et useriøst foretagende, sådan at forlade sig 100% på en regerings påstand.

Ja de økonomiske modeller er snarere skræddersyet til den politik man ønsker at føre, fremfor omvendt.


18. dec 2008 kl 10:54

Søren Theilgaard

Re: Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...

Som jeg erindrer fra en samtale med en ansat fra Cowi:

Når de skal regne på anlægsprojekter for det offentlige, bestemmer finansministeriet hvilken rente investeringen skal belånes med.

Denne har være 6% igennem de senere år, hvilket mange husejere vil vide er højere en deres eget huslån, og mon ikke staten kan få bedre lån hjem, end en enkelt husejer? (Forenklet set).

Mange projekter bliver derfor urentable, og dette er finansministeriet blevet kritiseret for, og så er det jo nok her det bliver politisk...


18. dec 2008 kl 12:40

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...

Mange projekter bliver derfor urentable, og dette er finansministeriet blevet kritiseret for, og så er det jo nok her det bliver politisk...

Løsningen må vel være at lave nogle prognosemodeller, som kan forudsige renteudviklingen, men det bliver nok sværere end at lave klimaprognoser.

Alternativt og mere realistisk kunne man jo lave forskellige scenarier afhængige af forskellige renteniveauer, men det er måske ikke politisk acceptabelt og analysen bliver nok så omfattende at ministeren ikke gider læse den.....


18. dec 2008 kl 12:48

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...

Hvad renten heller ikke afspejler er udgiften til den forurening fossile brændsler er skyld i.

Nogen mener der skal tillægges over 30 øre KWh for kul-el.

http://www.reo.dk/katsvar/dyr.....htm

Skal man sammenligne projekter med vindmøller og kulkraft f.eks., skal man altså først tillægge 31 øre til hver KWh i hele kulværkets levetid inden man kører regnestykkerne igennem de økonomiske modeller.

Ligeledes skal man lave realistiske forudsigelser af hvor meget det fossile brændsel vil stige de næste 50 år, mens man kan forvente at vinden fortsat vil være gratis om 50 år ;-).


18. dec 2008 kl 12:57

Nils Peter Astrupgaard

Re: Jeg forstår ikke...

Alternativt og mere realistisk kunne man jo lave forskellige scenarier afhængige af forskellige renteniveauer, men det er måske ikke politisk acceptabelt og analysen bliver nok så omfattende at ministeren ikke gider læse den.....

- men det gør man også - det er det der hedder følsomhedsberegninger. De tager dog altid udgangspunkt i det centrale scenarie, så hvis det er "off track" fra starten - ja så er det kun de mere ekstreme dele af følsomhedsbetragtningen, som kommer til at afspejle de endelige konstaterede renteforhold når tiden kommer.


18. dec 2008 kl 13:00

Paul Christiansen

Re: Re: Jeg forstår ikke...

Hej Nils Peter!

Lyder som om du er lidt inde i beregningsmetoderne, så kan jeg få dig til at bekræfte at der ved beregninger omhandlende kulkraftværker, ikke indgår et miljøtillæg på 31 øre KWh?


18. dec 2008 kl 13:00

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...

Hvad renten heller ikke afspejler er udgiften til den forurening fossile brændsler er skyld i.

Det skal renten heller ikke afspejle. Renten skal kun vurderes ud fra den kommende forventede økonomiske udvikling.

På RISØ har man i systemanalyseafdelingen regnet rigtig meget på eksternaliteterne, og de indgår normalt også i analyser.

Jeg kan dog ikke garantere, at de indgår i alle analyser, men der er gjort et forsøg på videnskabeligt at fastlægge den type omkostninger.


18. dec 2008 kl 13:07

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...

Hej Nils Peter!

Lyder som om du er lidt inde i beregningsmetoderne, så kan jeg få dig til at bekræfte at der ved beregninger omhandlende kulkraftværker, ikke indgår et miljøtillæg på 31 øre KWh?

Hej Paul

Du skrev åbenbart mens jeg kommenterede dit forrige indlæg.

Jo - jeg har da danset lidt med samfundsøkonomiske beregninger for at få gennemført VE projekter. Energistyrelsen har udgivet forudsætnigskompendier om dette. Dem skal man benytte.

Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal benytte alle forudsætningerne i følsomhedsbetragtningerne. I disse kan man argumentere for at benytte andre forudsætninger og så diskutere resultatet.

Har selv haft succes med at argumentere for en brændselspris på 100 USD pr tønde.

Dit konkrete spørgsmål kan jeg ikke lige svare på. Det fremgår sikkert af forudsætningerne fra Energistyrelsen, men jeg kan ikke huske det (Halvt år siden jeg sidst lavede beregninger)

mvh Nils Peter


18. dec 2008 kl 17:45

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Jeg forstår ikke...

Hej Nils Peter!

Tak for svar.....vil i så tilfælde tillade mig at gå ud fra at danske økonomimodeller er programmeret til at smide regningen for forurening ind i børneværelset og ud til lavtliggende kystnære områder. (som vi jo har masser af i DK)

Sikke mange renter der kan nå at løbe på mens vore børn vokser op til den verden vi efterlader dem.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk