Voksende koncentrationer af dræbergopler har i de sidste år udgjort en stadig stigende trussel for torsken og for hele fødekæden i Østersøen, men nu er kampen sat i bero.

Dræbergoplen, som er hermafrodit, kan yngle allerede, når den er 10 dage gammel og lægger 10.000 æg, men som en stor overraskelse for forskerne er dens bestand ikke gået frem i år. Det viser de nyeste undersøgelser fra DTU Aqua.

»Det er stort set samme fordeling som i november sidste år,« fastslår havforsker Bastan Huwer hjemvendt fra et tre ugers togt med havundersøgelsesskibet Dana.

Skibet kredsede omkring Bornholmerdybet i Østersøen. Netop dette område er essentielt for torsken. Som det eneste af torskens tre kendte gydeområder har iltniveauet her været tilstrækkeligt højt til, at torskens æg og larver har kunnet overleve. Men i 2006 spottede forskerne for første gang Mnemiopsis leidyi, populært kaldet dræbergoplen.

Mystisk forsvindingsnummer
Observationen vakte bekymring. Goplen er aggressiv og lever naturligt ud for den amerikanske østkyst, men har med ballastvand fra skibe af flere gange fundet sig vej til Europa og Asien. Dertil kommer, at dræbergoplen og torsken kæmper om den samme dyreplankton som deres favoritføde.

I 1980'erne goplede den sig ind i Sortehavet. I løbet få år havde den gjort skade på fødekæden og et stort indhug i fiskebestanden ved at spise fiskenes æg, og fordi den i Sortehavet ikke havde nogen naturlige fjender.

Men i Østersøen har et lignede skrækscenarie altså pludselig afblæst sig selv. Det tror forskerne måske hænger sammen med en anden besynderlig observation, som Bastian Huwer gjorde sammen med tyske kolleger på et tog i sommer.

»Goplerne var næsten forsvundet. Hvor vi normalt får masser af dem i vores net, fik vi kun tre voksne gople eksempler i hele området. Men i november er de kommet igen i samme antal. Det er meget mærkværdigt,« erklærer Bastian Huwer.

Tårnhøj brislingebestand redder måske torsken
Han arbejder ud fra to forklaringer på forsvindingsnummeret.

Den første hænger sammen med, at Bornholmerdybet ligesom den øvrige del af Østersøen har en permanent lagdeling af vandsøjlen. Normalt plejer goplerne at sidde i det dybe lag lige under springlaget, som er et koldt lag i midten af vandsøjlen. Dette dybe lag er varmt, men føde i form af dyreplankton er sparsom.

»Det kan være, at springlaget udgør en barriere, som de ikke kan komme igennem. Så sulter de simpelthen og dør ud i løbet af sommeren. I løbet af efteråret introduceres de på nyt i området ved, at havstrømme fra mere kystnæreområder flytter dem ind via havstrømme,« fortæller Bastian Huwer.

Den anden er en for stor konkurrence om planktonføden fra brislingen, også kaldet skarpsild. Brislingebestanden er tårnhøj, og modsat torsken, som kommer om vinteren, svømmer brislingen om sommeren ind i Bornholmerdybet for at gyde.

»Brislingerne er bedre til at spise dyreplanktonet, fordi den er et visuelt rovdyr, som kan se føden modsat goplerne, der bare filtrerer indholdet af vandet. Det forklarer også meget godt, hvorfor det netop er om sommeren, at goplerne forsvinder,« siger Bastian Huwer.

Limfjorden fyldt
Dræbergoplen er dog endnu mere talstærkt repræsenteret end hidtil i Limfjorden, viser nye forskningsresultater fra Marinbiologisk Forskningscenter. Men paradoksalt gør væksten ikke den store forskel.

»Fjorden er allerede totalt domineret af gopler og fiskene er forsvundet. Det, vi nu er vidner til, er nærmest en kamp om herredømmet i fjorden mellem forskellige goplearter. Ligegyldig hvem der vinder, så er goplernes regime til stor skade for Limfjorden. De spiser nemlig den dyreplankton, som ellers skulle holde algerne nede - og de er dermed med til at forværre iltsvindet i fjorden,« siger professor Hans Ulrik Riisgård fra Marinbiologisk Forskningscenter til P4 Midt & Vest.