Forskere: Tillad doping af hjernen før eksamen
Syv universitetsfolk slår nu på tromme for at lovliggøre medicin, der sætter hjernen i højt gear hos raske mennesker. I dag er brugen af Ritalin, Beta-blokkere og Provigil udbredt på universiteter.
Sådan ser Ritalin ud i en tysk indpakning. Medicinen er beregnet på ADHD-patienter, men en del universitetsstuderende anskaffer dem ifølge skrivelsen, når de læser til eksamen. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En gruppe på syv engelske og amerikanske forskere og undervisere anbefaler nu i et åbent brev i det ansete tidsskrift Nature, at det bliver lovligt at indtage stoffer, der skærper opmærksomheden eller hukommelsen.
Argumentet lyder, at mennesket bør have frihed til at forbedre sig selv som de kreative, intelligente skabninger, vi er. Forskerne understreger dog, at man først bør sikre, at stofferne ikke er farlige.
Det er nemlig blot det principielle i de nuværende forbud, som de angriber. I USA er privat handel med sådanne stoffer forbudt og straffes med fængsel.
Ifølge forskerne forbedrer mennesker i forvejen sig selv på måder, som ikke er givet fra naturen - gennem kvalitative uddannelser, fødeindtagelse, motion og litteratur. Og det er almindeligt anerkendt at bruge kaffe som medicinsk stimulans, omend stærkere stoffer som heroin er forbudt.
Men de kognitivt forbedrende stoffer kan ikke sammenlignes med narkotika, mener de. Der er tale om godkendte medikamenter til syge, som imidlertid har den bivirkning, at de gavner hukommelse og indlæringsevne.
Og hvis brugen af stofferne kan sikres ved bestemte dosisgrænser, så er der ifølge de syv underskrivere ingen grund til at lade være med at tage medicinen, hvis man føler, at alderen trykker, eller hvis man skal læse op til en vigtig eksamen.
Konkret er der tale om stofferne Ritalin og Adderall, som er beregnet på patienter med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD samt modafinil, som gives til folk, der lider af søvnforstyrrelser eller jetlag-agtige virkninger af skifteholdsarbejde. Alle stoffer er forbudt i sportens verden, hvor de opfattes som dooping.
Et af argumenterne er, at det alligevel ikke nytter at opretholde forbuddet, da en voksende andel af de universitetsstuderende allerede køber stofferne på et sort marked. Henved 7 procent af alle amerikanske studerende ved højere læreanstalter har brugt koncentrationsfremmende medicin, på visse universiteter så mange som 25 procent.
De underskrivende forskere spænder fagligt fra jura, medicin, psykiatri til neurologisk forskning. (se link nedenfor)
En af de syv underskrivere, Barbara Sahaldan, har ifølge deres skrivelse aktier i medicinalindustrien og arbejder som konsulent i samme branche. De øvrige har ikke oplyst nogen muligheder for inhabilitet.






