/transport

Aerodynamiske lastbiler skærer kun minimalt i transportens CO2-udslip

Lastbilerne skal udstyres med skørt og spoiler for at fjerne 70.000 tons CO2 i 2013, kræver regeringen. Men der er kun tale om en halv procent af sektorens samlede årlige udledning.

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 16. dec 2008 kl. 07:34

I 2013 skal lastbiler udstyres med skørt og spoilere, der sænker CO2-udledningen med 70.000 tons, svarende til en halv procent af transportsektorens samlede årlige CO2-udslip.

Det er et af otte punkter under ”Reduktionstiltage her og nu,” som man finder på side 11 i regeringens trafikplan under overskriften ”optimering af aerodynamik for lastbiler”.

Ifølge Transportministereiet skal udstyret på lastbilerne yderligere sænke CO2-udslippet med 85.000 tons i 2020.

Regeringen vil etablere en pulje, så vognmænd, der eftermonterer skørt og spoiler, kan få tilskud – og samtidig score en driftsøkonomisk gevinst i form af sparet brændstof.

”Skyggeprisen”, dvs. udgiften ved at lave ordningen, er, ifølge Transportministeriet, et plus på 1100 kroner per ton sparet CO2. Årsagen er, at det dels er billigt at installere spoiler og skørt, dels at vognmanden sparer mange penge på brændstofkontoen.

Af andre tiltag som regeringen vil indføre her og nu kan nævnes energikrav til taxier og anbefalinger til offentligt indkøb af energieffektive biler.



16. dec 2008 kl 11:40

Klaus Wittrup Jensen

Overordnet CO2 tilbagebetalingstid

Hvor mange ton CO2 vil der blive udledt i forbindelse med denne eftermontering af spoilere? Er der en reel CO2 tilbagebetalingstid eller er det blot en yderligere belastning af CO2 balancen? Er der en der ved havd sådan et sæt vejer, stål, glasfiber og maling? Hvad koster fremstilling håndtering og bortskaffelse af hhv. stål og glasfiber?


16. dec 2008 kl 11:45

Klaus Wittrup Jensen

Taxier

Et energikrav til taxier er helt skudt ved siden af. Hvis taxachaufførerne kørte pænt, så var der en direkte brændstofbesparelse på 30% uden nogen form for investering. Var det noget med et energisparekørekursus og en højere gennemsnitsalder på chaufførerne?


16. dec 2008 kl 12:59

Christoffer Hansson

Re: Taxier

Jeg tror hvis man lavede om på fordelingen af indtægter i hyrevognene så kunne man nok få chaufførene til at køre pænt. Så vidt jeg ved er det sådan at vognmand og chauffør deler indtægterne lige, hvorefter chaufføren naturligvis beskattes af hans halvdel, altså får han omkring 25% af de penge han kører ind.

Hvis nu chaufførens andel blev større, men han samtidigt skulle betale en %del af brændstofforbruget mens han sidder i vognen, så kunne man måske få chaufføren til at køre pænere.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.