/elektronik

Foss køber sig ind hos central underleverandør

Elektronikvirksomheden Foss har købt sig ind i Ibsen Photonics, der skal være fast undereleverandør af spektrometre til en række af Foss’ produkter.

Klik for at se billedet i stort

»Vi regner med, at i løbet af et par år at kunne opbygge en hel lille afdeling med fokus på levering af produkter til Foss,« siger adm. dir. i Ibsen Photonics, Torben Jacobsen.

Klik for at se billedet i stort

Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, mandag 15. dec 2008 kl. 14:58

Foss Electronics, der blandt andet producerer elektronisk overvågningsudstyr til fødevare- og medicinalbranchen, har købt 12,5 procent af aktierne i Ibsen Photonics, som fremstiller avancerede spektrometre.

Ibsen lægger ikke skjul på, at de er meget glade for ordren, der blandt andet giver selskabet lidt økonomisk råderum i en ellers svær tid.

»Vi har med den aktuelle kapitaltilførsel fået udvidet vores økonomiske råderum, så vi også fremover kan udvikle forretningen uden at være afhængige af bankerne,« siger administrerende direktør i Ibsen Photonics Torben Jacobsen til Ing.dk/elektronik.

Han vil dog ikke afsløre, hvor stor investeringen er i Ibsen Photonics, men oplyser, at selskabet ikke har været nødt til at foretage kapitaludvidelsen for at undgå røde tal på bundlinjen.

De to selskaber har arbejdet sammen gennem længere tid om brug af Ibsen Photonics mindre spektrometre i Foss’ produkter, og Torben Jacobsen ser investeringen som en naturlig del af samarbejdet.

»Der er tale om en OEM-aftale, som vi på sigt forventer os en del af, og som også vil komme til at betyde et øget salg. Vi regner med, at vi i løbet af et par år kan opbygge en hel lille afdeling med fokus på levering af produkter til Foss,« siger Torben Jacobsen.

Han forventer derfor også, at der bliver tale om en mindre udvidelse af medarbejderskaren, der i øjeblikket er på 15 medarbejdere.

Ibsen Photonics fremstiller såkaldte transmissionsgitre, der er gitre i kunstig kvarts, hvor lyset diffrakteres (spredes) ved gennemgangen. Disse gitre bruges bl.a. til spektrometre og i forbindelse med optiske sensorer.

I forhold til de mere almindelige reflektionsgitre har transmissionsgitre fordele af mindre støj (stray light) - derfor kan det lys, som er til rådighed, udnyttes bedre. Desuden har selskabet også større frihed i sit optiske design.

De enkelte linjer i et transmissionsgitter er ganske små. Ibsen Photonics oplyser, at de kan måle en del ud af 100.000, hvilket betyder, at hvis et Ibsen-gitter blev forstørret til en fodboldbane (ca. 100 meter), så vil præcisionen af en enkelt gitterlinje være på størrelse med et græsstrå (1 mm).



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.