/energi

Biobrændselfirmaers løgne sikrer dem titlen som Europas værste lobbyister

Den stærkt upopulære pris som Europas værste lobbyist gik i år til tre biobrændselfirmaer, for "…at have overdrevet forventningerne til hvor meget drivhusgas, biobrændsel kan spare."

Af Andreas Sune Hansen, mandag 15. dec 2008 kl. 14:26

Det er ikke alle priser, der er lige stor kamp om at vinde. Tværtimod var der kamp til det sidste om ikke at få uddelt dette års "Værste EU-lobbyister 2008", der uddeles af Corporate Europe Observatory, Friends of Earth Europe, Lobbycontrol og Spinwatch i Bruxelles.

Den tyske embedsmand Fritz-Harald Wenig, der i øjeblikket er suspenderet af kommissionen for anklager om korruption, forsøgte til det sidste at få stoppet kåringen ved at gå til EU-domstolens første instans for at få sit navn fjernet blandt de nominerede.

Den sag tabte han - men han slap for at vinde prisen. For med mere end halvdelen af 8.394 online-stemmer blev det i stedet tre biobrændselfirmaer, der løb med sejren.

Vindere på overdrevne forventninger

Malaysian Palm Oil Council, UNICA og Abengoa Bioenergy vandt prisen for med prisuddelernes egne ord: "…at have overdrevet forventningerne til hvor meget drivhusgas, biobrændsel kan spare."

Eksempelvis forsøgte Abengoa Bioenergy ifølge priskomiteen at hævde, at de citerede den europæiske transport og miljø-organisation (T&E), da de påstod, at "bioethanol i øjeblikket er det eneste reelle alternativ for at komme fri af afhængigheden af olie". T&E har aldrig skrevet det i nogen rapport - og er i øvrigt skeptiske overfor biobrændsel.

Internetnyhedstjenesten EUobserver har forgæves forsøgt at træffe de tre vindere for en kommentar.

Sidste år vandt BMW, Daimler og Porsche prisen for sin "skræmmekampagne for at få EU til at droppe planerne om at begrænse CO2-udledningen for privatbiler," som komiteen skriver.

Se kåringen her



15. dec 2008 kl 14:31

avatar

Morten Fordsmand

Nu burde prisen vel tildeles

De mest talentløse lobbyister, da en rigtig slem lobbyist aldrig ville blive afsløret.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk