Kan du huske Dolly – det klonede får – og al den hype om terapeutisk kloning, som opstod i Dolly’s fodspor? Den teknologi er død, uden rigtig at være kommet nogen vegne.

Forskere over hele verden - selv Dolly’s ”far” - har vendt ryggen til kloningen, der går ud på at anvende kroppens egne celler og ved hjælp af en ægcelle at skabe et lille foster med samme arvemasse.

Afløser-teknologien, der er vokset frem de seneste to år, hedder inducerede pluripotente stamceller, ips. Den går ud på at omprogrammere voksne celler, f.eks. hudceller, til at blive stamceller, som derefter kan styres til at blive den type celle, man har brug for.

En af de førende klonforskere herhjemme, professor Poul Maddox-Hyttel, Institut for basal husdyr- og veterinærvidenskab under Københavns Universitets biovidenskabelige Fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer, der som en af de første i Danmark har kastet sig over ips, siger:

Vil tænde plurypotensgenerne
»Ja, jeg tror også, at andre teknikker vil overhale den terapeutiske kloning, og størst potentiale har inducerede stamceller fra et foster. De embryonale stamceller, som kan blive til alle typer celler i kroppen, har i sig en række forskellige gener, som styrer deres egenskaber. Det er det, der gør dem plurypotente,« forklarer Poul Maddox-Hyttel.

»Normale celler i kroppen, f.eks. bindevævsceller, slukker for pluripotens-generne, som de ikke har brug for. Men hvis man ad kunstig vej får tændt for plurypotensgenerne igen, f.eks. i bindevævsceller fra en patient, kan man faktisk lave plurypotente stamceller ud fra de bindevævsceller,« siger han.

Dermed er forskerne fri for at gå vejen ad den terapeutiske kloning, hvor de først skal lave et klonet foster fra fosteranlæg for at skaffe sig de plurypotente stamceller.

Så planen er, at man ud fra en given patient og med en teknik, der kan aktivere plurypotensgenerne, laver stamceller til den pågældende patient.

»Den forskning er kommet relativt langt: Og man ved nu, at der er forskellige kombinationer af gener, som man aktiverer for at opnå den plurypotente tilstand. Men der går stadig nogle få år, før teknikken kan anvendes i terapeutisk sammenhæng,« fastslår Poul Maddox-Hyttel.

Det er der to årsager til: Dels er der risici forbundet med at behandle patienter med plurypotente celler. Det hænger sammen med, hvor sikkert reservecellerne bliver differentieret, og om man kan sikre sig imod, at der kommer udifferentierede celler med ind i kroppen og foretager sig uønskede ting.

Dels skal man have styr på de inducerede plurypotente celler og på den modifikation af deres arvemasse, som man laver, inden man sætter dem ind i patienten.

Værdiløs klonforskning
For Poul Maddox-Hyttel blev det klart, at ips var en smartere måde end den terapeutiske kloning, da han i begyndelsen af 2008 så de første rapporter om de inducerede plurypotente stamceller. Og nu arbejder han med med ips på grise.

For gynækolog Outi Hovattea, der er en af verdens førende stamcelleforskere, ved det svenske universitetshospital, Karolinska Institutet, kom erkendelsen nogenlunde samtidig, efter at hun i to år havde arbejdet med terapeutisk kloning. Det arbejde, der bl.a. medførte en ændret svensk lov, kalder hun i dag ”helt værdiløst”:

»Vi vil ikke fortsætte med den forskning, men pakker den sammen og sætter punktum,« siger hun til Ny Teknik.

Til samme blad siger Dolly’s far, professor Ian Wilmut fra universitetet i Edinburgh, der var en af de første til, efter ti års forskning, at forkaste kloningen:

»Jeg mistede lysten, da jeg forstod, at rapporterne om de klonede menneskefostre fra Sydkorea var bluff,« siger han.

Ingen lovændring
Danmark har endnu ikke ændret sin lovgivning for at tillade terapeutisk kloning, og selv om viljen til at gøre det vokser blandt politikerne, er der nu ikke længere grund til at gøre det.

»Det bliver ikke nødvendigt for at bruge ips,« forklarer Poul Maddox-Hyttel:

»For det, lovgivningen går imod, er at klone ved kernetransplantation, hvor man overfører en human celle til en ægcelle og derved får dannet et klonet fosteranlæg. Dét er humlen. Og dén proces er nu helt ude af billedet.«